Nyheder • 14/06/2018

Tillykke til Storebæltsbroen med de 20 år – og tillykke til Fyn!

Storebælt-flag

Torsdag den. 14. juni er det 20 år siden, Storebæltsbroen åbnede. Fynsk Erhverv takker i den forbindelse ikke mindst det fynske erhvervsliv for god opbakning til indsatsen for lavere brotakster. Sammen har vi banet vejen for øget mobilitet og flere forretningsmuligheder på tværs af landet.

Da Storebæltsbroen åbnede i 1998, var det ikke til lutter begejstring, og mange kunne ikke se fornuften i projektet. Vi tager derfor hatten af for den visionære, politiske beslutning om at opføre Storebæltsbroen og glæder os over den positive effekt, broen har på udvikling og vækst ikke mindst på Fyn.

Både samfundet og erhvervslivet har nydt godt af Storebæltsbroen. Biltrafikken over bæltet er femdoblet siden indvielsen, og nu kører ca. 35.000 køretøjer over broen dagligt. Til sammenligning sejlede omkring 7.500 biler med færgerne over Storebælt før broen. Det forventes, at bilist nummer 200 millioner vil krydse broen lørdag den 16. juni.

Med samarbejde har vi skabt flotte og vigtige resultater
2018 markerer imidlertid ikke bare 20-års fødselsdagen for Storebæltsbroen. Det er samtidig året, hvor vi høster frugten af et stærkt, koordineret samarbejde omkring lavere takster på Storebælt.

Således har alle trafikanter over Storebælt siden 1. januar 2018 oplevet 15 pct. lavere brotakster.  Og når udbygningen af den vestfynske motorvej står færdig i 2022 kommer priserne yderligere 10% ned.  Det vil få endnu flere til at krydse Storebæltsbroen og styrke sammenhængskraften mellem Øst- og Vestdanmark.

Varetransporten bliver nemmere og billigere, incitamentet for pendling over bæltet vil stige, og der vil skabes grobund for skarpere priser, større indtjening og flere investeringer. Det vil kort sagt blive mere attraktivt at handle med og løse opgaver for hinanden mellem Øst- og Vestdanmark, og rækken af samfundsøkonomiske gevinster gør os til et rigere samfund.

Infrastruktur er nøglen til vækst.

Derfor fejrer vi dagen i dag og glæder os over, at vi gennem et stærkt, koordineret samarbejde med virksomheder, politikere, samarbejdspartnere, medier m.fl. har fået sat en vigtig dagsorden på Christiansborg og skabt de første resultater til gavn og glæde for os alle.

Vi skal videre ad den vej, derfor fortsætter indsatsen på Fyn og ikke mindst i regi af den nationale Storebæltskomité.

Slaget om Storebælt

Debat: Storebæltsforbindelsen er ubetinget en gevinst. Men broafgiften er en barriere og står i vejen for de samfundsøkonomiske gevinster, som en gratis bro ville bringe med sig over en bred front, erhvervsmæssigt, kulturelt, socialt. Når jeg ser på min egen branche, ser jeg med al tydelighed, hvordan broafgifterne f.eks. er en barriere for både danske, […]

Storebælt skal med i udligningsreformen

Statsminister Mette Frederiksen fik for nylig i Folketingets spørgetime afvist at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen, fordi regeringen har brug for pengene, og der er stadig en forholdsvis stor gæld på broen. Den udmelding er Fynsk Erhverv yderst kritisk overfor, da det vil betyde, at Storebæltsbroen permanent vil fungere som en malkeko, der […]

Lavere brotakster over Storebælt baner vejen for øget mobilitet og vækst

Vi er i Fynsk Erhverv rigtig glade for udsigten til 25% lavere brotakster over de kommende år, fordi det vil lette adgangen til kvalificeret arbejdskraft for de fynske virksomheder og banen vejen for øget samhandel og vækst. Det er en sag, vi har kæmpet hårdt for de seneste tre år, og en stor tilfredsstillelse, at […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.