En plads i en af Fynsk Erhvervs netværksgrupper for direktører, ejerledere m.fl. er det bedste du kan gøre for dig selv og din virksomhed. Her får du ny viden og inspiration, sparring, med- og modspil fra ligesindede – alt sammen i fuld fortrolighed. Flere end 200 fynske erhvervsledere har allerede en plads – og vi har også en til dig. Interesseret? Så kontakt Lolle Schierff og hør hvilke netværksmuligheder du har.
En plads i en af Fynsk Erhvervs netværksgrupper for direktører, ejerledere m.fl. er det bedste du kan gøre for dig selv og din virksomhed. Her får du ny viden og inspiration, sparring, med- og modspil fra ligesindede – alt sammen i fuld fortrolighed. Flere end 200 fynske erhvervsledere har allerede en plads – og vi har også en til dig. Interesseret? Så kontakt Lolle Schierff og hør hvilke netværksmuligheder du har.

Debat • 27/02/2020

Storebælt skal med i udligningsreformen

Mette Frederiksen og storebæltsbroen fynsk erhverv

Statsminister Mette Frederiksen fik for nylig i Folketingets spørgetime afvist at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen, fordi regeringen har brug for pengene, og der er stadig en forholdsvis stor gæld på broen.

Den udmelding er Fynsk Erhverv yderst kritisk overfor, da det vil betyde, at Storebæltsbroen permanent vil fungere som en malkeko, der skal være med til at finansiere projekter andre steder i Danmark.

Hvis dette står til troende, så må Storebæltsforbindelsen med i udligningsreformen.

Det er helt uacceptabelt, hvis borgere og erhvervsliv i ’Storebæltsregionen’ skal betale kunstigt høje broafgifter for at køre over Storebæltsbroen, for at der for evigt skal kunne trækkes penge ud af betalingsanlægget til andre projekter. I så fald har det karakter af særbeskatning af den mobilitet og samhandel, der binder regionerne sammen på tværs af Storebælt. På sigt ser vi gerne, at broafgifterne bliver helt afskaffet, når broanlægget er tilbagebetalt. Herefter bør omkostningerne til vedligeholdelse m.v. afholdes af staten, og de 21 km over Storebælt sidestilles med øvrige motorvejsstrækninger i Danmark.

På den måde kan vi få realiseret det vækstpotentiale, som eksisterer over en bred front – erhvervsmæssigt, kulturelt, socialt m.v. i Storebæltsregionen på tilsvarende vis, som det sker i Lillebæltsregionen. Det er helt ufatteligt, at vi i Danmark ikke får fjernet denne barriere her over 50 år efter, at det europæiske samarbejde blev en realitet, og hvor varer, tjenesteydelser og arbejdskraftens fri bevægelighed er en selvfølge inden for Europas grænser. For en gang skyld kan vi ikke give skylden på EU, NATO eller andre – her peger pilen indad!

I dag ser vi i mange virksomheder vores konkurrencekraft svækket af en række afgifter, incl. broafgifterne, som vores udenlandske konkurrenter ikke er pålagt. Og som direktør for en af Fyns største turistattraktioner kan jeg konstatere, at broafgifterne også har som konsekvens, at bl.a. svenske og finske turister fravælger Fyn, idet de skal betale afgifter på to broer for at komme til Fyn (Øresund og Storebælt).

Næppe andre politiske tiltag vil med ét åbne op for samarbejde og vækst, forbedre sammenhængskraften mellem Øst- og Vestdanmark og skabe et Danmark i bedre balance end at afskaffe broafgifterne over Storebælt.

 

Og det vil have betydelige samfundsøkonomiske gevinster til følge, jfr. den eksterne analyse, som Fynsk Erhverv fik udarbejdet i 2015.

Lad mig i stedet opfordre statsministeren til at fokusere på at forbedre erhvervslivets rammevilkår og dermed understøtte virksomhedernes konkurrencekraft. Det vil danne grobund for vækst og investeringer og styrket mobilitet og beskæftigelse – med et positivt afkast i form af øgede skatteindtægter til følger. På den måde vil det blive muligt at prioritere flere statslige midler til de mange påtrængende infrastrukturinvesteringer rundt omkring i landet.

Debatindlæg 27. marts 2020 |  Bestyrelsesformand Henrik Neelmeyer