Nyheder • 11/01/2023

Software-eksperter får sparring til nyansættelser

I Odense-virksomheden Viking Software, der som navnet antyder producerer softwareløsninger, er direktør Bo Thorsen ikke i tvivl om, hvor hans og kollegaernes spidskompetencer ligger. Af samme årsag har han heller ikke været i tvivl om husets begrænsninger. Derfor har Viking Software to gange gjort brug af Fynsk Erhvervs Next Talent-løsning til at ansætte ekstra hænder på marketingfronten.

I 2021 ansatte virksomheden Maria Grøn Lisberg gennem Next Talent, og da hun gik på barsel, henvendte Bo Thorsen sig til Fynsk Erhverv igen – og denne gang blev Liah Roholdt Rosenbæk ansat gennem projektet. Begge kvinder er efter prøveperioden blevet fastansat, og direktøren er overbevist om, at det ikke er sidste gang, at Viking Software vil gå den vej.

“Det er ikke den traditionelle måde at ansætte på for os. Vores softwareudviklere har gerne haft kandidatgrader og 5-10 års erfaring. Det er nødvendigt i udviklingen af vores kerneydelse, som er specialdesignede softwareprojekter, der skal løse nogle meget specifikke opgaver for kunderne. Til gengæld har vi fundet ud af, at det passer rigtig godt til os at få hjælp til at besætte de roller, som vi ikke kender selv.

Gennem Next Talent har vi fået sparring til at hyre nogle folk med nogle nye kompetencer, som ligger uden for vores egen ekspertise. Det har været meget værdifuldt, og det er bestemt noget, vi vil gøre igen,

konstaterer Bo Thorsen, som dermed har brugt sine kræfter andetsteds i ansættelsesprocessen.

“Der er to egenskaber, som vi vægter særligt højt hos personalet i vores virksomhed, og det er fagligheden og kemien. Selvfølgelig skal folk have det faglige på plads, og det skal jeg nok hjælpe dem med, men det er mindst lige så vigtigt, at det er rart at være på arbejde, så vi vil kun have hyggelige mennesker,” fortæller Bo Thorsen. Han understreger, at enkelte ansættelsesforhold er ophørt tidligt, når matchet mellem virksomhed og ansat ikke fungerede optimalt.

Husets seneste ansættelse på marketingfronten er Liah Roholdt Rosenbæk, der med en master i international markedsføring havde den del af CV’et på plads, da hun begyndte hos Viking Software i efteråret 2022. Viden om softwareløsninger og produkter har hun fået hen ad vejen med kundeinterviews og samtaler med sine nye kollegaer, og så har hun i øvrigt fået masser af snor at løbe på.

Det har været noget af det fedeste, jeg har prøvet.

Jeg har en bachelor i international virksomhedskommunikation, en cand. negot i marketing og kommunikation,  og så har jeg masser af erfaring med kommunikation og marketing fra tidligere stillinger. Alt det har jeg fået lov til at bruge i Viking Software. Lige nu sidder jeg og laver websitet til et helt nyt selskab, Runiqo. Jeg får lov til at arbejde kreativt og komme med input, hvor vi har gode snakke om, hvad der så skal ske,” fortæller Liah Rosenbæk, der er meget begejstret for miljøet på Petersmindevej, hvor Viking Software – og dermed også Runiqo har til huse.

“Der er virkelig nogle nørdede samtaler ved frokostbordet, og forleden endte vi med en lang snak om nogle meget specielle computerspil. Jeg er også selv nørdet, så jeg føler mig rigtig godt tilpas her,” lyder det videre fra Liah Rosenbæk, som er glad for, at hun gik gennem Fynsk Erhverv, da hun manglede et job:

“I min branche er der virkelig mange om stillingerne, og det er umuligt at få en fod inden for og møde virksomhederne, hvis du ikke har et stærkt netværk. Jeg kan rigtigt godt lide, at Next Talent-projektet understøtter de mindre virksomheder, der har fået behov for nogle roller, som de ikke selv kender eller kan beskrive. Det var i hvert fald godt for mig.”

Om Viking Software og Runiqo

Viking Software blev etableret i 2014 af Bo Thorsen og hans hustru Kristina Thorsen, der også er en del af ledelsen i virksomheden. Produkterne er specialdesignede softwareløsninger, der binder funktioner sammen på plads af platforme. Kundeporteføljen tæller blandt andet internationale giganter som Leica Geosystems, hvor Viking Software har produceret dele af den software, som kører i store entreprenørmaskiner. Det Europæiske Rumagentur, ESA, er også på kundelisten, og her har Viking Softwares ansatte stået bag software, som binder flere af ESAs eksisterende softwareløsninger sammen.

Runiqo er sidste skud på stammen på Petersmindevej. Runiqo er et cloud-baseret softwareprogram, som modtager data fra mange kilder, udtager de relevante dele og sender dem til kunden. Det kan for eksempel være til et website, hvor dronebilleder beriges med relevante data som temperatur, nedbørsmængde, trafikmålinger eller noget helt fjerde.

Viking Software og Runiqo beskæftiger i dag samlet 25 ansatte, som sidder fordelt på kontorer i Odense, Barcelona og som remote ansatte rundt omkring i Europa.

Netværk giver Egekærlund flere grønne fingre

Den familiedrevne virksomhed Egekærlund A/S har i mere end 70 år serviceret landbrug, kommuner og større virksomheder over hele Fyn. Specialet for den – med egne ord – ualmindelige maskinstation, med 15 ansatte, er drift af boldbaner. Men ikke desto mindre har der været brug for ekstra grønne fingre, netværk og god sparring til at […]

Grønne mobilitetsplaner i Odense udfordrer erhvervslivet

Odense Kommune har et mål om at være klimaneutral i 2030. Derfor har tre eksterne ’ekspertgrupper’ på bestilling udarbejdet hvert sit bud på en grøn mobilitetsplan, der på forskellig vis viser vejen til målet i 2030. Fynsk Erhverv bakker helt op om Odenses klimamål og medvirker gerne til at nå dette mål. Men de tre […]

Få højdepunkterne fra Fynsk ErhvervsTopmøde her

Havde du ikke mulighed for at deltage i Fynsk Erhvervs Topmøde den 29. marts 2023, hvor bæredygtig business og masser af netværk var i fokus, får du nu muligheden for at indhente lidt af det tabte.

Velkommen til nye, stærke kræfter i Fynsk Erhverv

Vi er glade for at byde 2 nye kollegaer med om bord på Team Fynsk Erhverv. Susanne Willers træder ind som markedskonsulent og Kim Grandjean Mathiassen er vores nye koordinator. Vi er meget glade for at kunne byde Susanne Willers og Kim Grandjean Mathiassen velkommen i Fynsk Erhverv. De kommer med spændende baggrunde og en række efterspurgte kompetencer, […]

Klimapiloter klar til at hjælpe fynske virksomheder med klimaregnskab m.v.

Fynsk Erhverv kan nu tilbyde fynske virksomheder en klimapilot gratis i 6 uger. Klimapiloterne har forinden gennemgået et forløb i Fynsk Erhverv, der giver dem relevant indsigt, ny viden og værktøjer til selvstændigt at udarbejde aktuel dokumentation for CO2-aftryk og udarbejde virksomhedens første klimaregnskab. Klimapiloterne er tilknyttet Fynsk Erhvervs NEXT talent-program og bliver undervejs professionelt […]

Psykologisk tryghed skaber en sund arbejdskultur

Ønsker du og dine kollegaer at blive endnu bedre til at udnytte jeres forskellighed - og dermed få det bedste ud af hinanden? Så skulle du komme med til Business Bar i Fynsk Erhverv den 18. april.

Talentspejdere kan skaffe flere hænder

Manglen på arbejdskraft er et af tidens helt store problemer. Det problem har organisationen Talentspejderne en løsning på, hvor du kan bruge din lederskab til at hjælpe unge videre.

Annabeth Aagaard: Bæredygtig business – her er så mange gode forretningsmuligheder

Aarhus-professor med speciale i digital og bæredygtig forretningsudvikling tager et kig i krystalkuglen til Fynsk ErhvervsTopmøde

Bæredygtig omstilling kalder på handlekraft

De danske klimamål er ambitiøse og kræver endnu mere handling, end hvad vi har set til dato, for at vi kan nå at opfylde dem. Det slår Klimarådet fast i den årlige statusrapport, der netop er udkommet. Danmarks klimamål skal sikre, at udledningen af drivhusgasser reduceres med 50 % frem til 2025, 70 % frem […]