Nyheder • 14/04/2026

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv igangsætter større digital transformation – ny medlemsportal på vej

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation. Et centralt element i transformationen er udviklingen af en ny digital medlemsportal.

For at sikre den bedst mulige løsning har Fynsk Erhverv inviteret flere fynske medlemsvirksomheder ind i processen som mulige leverandører, så de som professionelle digitale aktører kunne byde ind med deres bud på en samlet løsning. Det har været et vigtigt princip for Fynsk Erhverv, at erhvervslivet selv – gennem medlemsvirksomheder med stærke digitale kompetencer – skulle have mulighed for at komme med konkrete løsningsforslag og være en del af beslutningsgrundlaget.

Efter en grundig proces med flere potentielle leverandører har Fynsk Erhverv valgt at indgå samarbejde med Hesehus som digital partner.

“Vi valgte Hesehus, fordi vi kan få en topmoderne løsning, der samtidig er meget brugervenlig, hvilket er et must for en organisation som Fynsk Erhverv, der både skal fungere optimalt internt for teamet og eksternt for samtlige 500 medlemsvirksomheder,” siger Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv.

Lars Hedal, CEO i Hesehus, ser også et stærkt strategisk match.

“Der var et rigtig godt match mellem Fynsk Erhvervs ambitioner og det, vi er rigtig gode til. I sidste ende er der ikke langt fra klassisk e-handel til den måde, en organisation som Fynsk Erhverv skal kommunikere og skabe værdi på digitalt. Det handler om at gøre deres aktiviteter, netværk og medlemsfordele synlige og let tilgængelige,” forklarer Lars Hedal.

Mere end en ny hjemmeside – et digitalt fundament for Fynsk Erhverv 3.0

Den nye medlemsportal er en vigtig del af Fynsk Erhvervs strategi, som blev lanceret ved nytårskuren i januar. Strategien sætter retningen mod en mere moderne, åben og medlemsdrevet organisation, hvor fællesskab, relationer og konkrete forretningsmæssige gevinster er i centrum.

Derfor er den nye løsning ikke blot en opgradering af fynskerhverv.dk – den er et strategisk digitalt fundament for Fynsk Erhverv 3.0.

Portalen skal bl.a.:

  • gøre arrangementer, netværk og medlemsfordele lettere at finde og engagere sig i
  • styrke storytelling og kommunikation til medlemsvirksomheder
  • understøtte interne arbejdsgange og øge effektiviteten
  • fremtidssikre organisationens digitale setup
  • skabe et nyt digitalt medlemsunivers, hvor fortrolige netværk og relationer styrkes på tværs

Ambitionen er en platform, der inspirerer, aktiverer og understøtter medlemmerne i hverdagen, og som samtidig giver Fynsk Erhverv nye digitale redskaber til at skabe mærkbar værdi.

“Vi glæder os til at få en løsning, der både letter arbejdet internt, så Fynsk Erhvervs team får mere tid til at skabe værdi for de fynske virksomheder, og som samtidig gør det lettere for medlemmer at bruge de mange muligheder, som et medlemskab giver. Det skal være let og enkelt at tilgå, intuitivt at bruge og give både nye besøgende og garvede medlemmer en god indgang til Fynsk Erhverv. Og så skal det give adgang til et medlemsunivers, der løfter vores fortrolige netværk, og som giver alle væsentligt bedre muligheder for at skabe forbindelser på kryds og tværs af medlemsvirksomhederne,” lyder det fra Anne Dyrehauge.

Teknologivalg med fleksibilitet og fremtidssikring

Løsningen opbygges som en composable arkitektur, bl.a. med Builder.io som CMS. Valget af teknologier sikrer fleksibilitet og mulighed for løbende at udvide funktionaliteten i takt med, at medlemmernes behov udvikler sig.

Lars Hedal uddyber:

“Vi er ikke låst fast på én måde at gøre tingene på. Tværtimod handler det om at sammensætte den rigtige løsning, også hvis det betyder at inddrage stærke standardløsninger. Det giver både bedre funktionalitet og en stærkere økonomi for kunden.”

Samarbejdet mellem Fynsk Erhverv og Hesehus er både tæt og konstruktivt. Anne Dyrehauge fortæller, hvordan Hesehus har fra starten af været meget proaktive, professionelle og positive. ”De er nysgerrige, og de er villige til selv at investere i løsningen for at skabe et resultat, der er til gavn for hele foreningen. Det er et fantastisk udgangspunkt for samarbejdet, da vi i høj grad er fælles om at give den hele armen.”

En lokal indsats med betydning for hele Fyn

For både Fynsk Erhverv og Hesehus har samarbejdet en særlig lokal betydning:

“Vi har en stor interesse i at være med til at styrke en lokal erhvervsorganisation som Fynsk Erhverv. Hvis de står stærkere, gør det også noget godt for hele det fynske erhvervsliv, og det er vi stolte af at kunne bidrage til,” afslutter Lars Hedal fra Hesehus.

Med både medlemsinddragelse, en ambitiøs strategi og et stærkt lokalt partnerskab er grundlaget lagt for en digital løsning, der kan løfte både Fynsk Erhverv og de fynske virksomheder i mange år frem.

Se også artikel hos Hesehus.

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.