Nyheder • 20/10/2026

AI giver Marketingfabrikken mere plads til nærhed

Mads Andersen, Marketingfabrikken, flankeret af Ebbe Kjær Skau (tv) og Simon Raun Madsen (th)

Hos Marketingfabrikken i Odense har kunstig intelligens gjort det muligt at bygge sin egen marketingplatform – den slags teknologi, der tidligere var forbeholdt langt større virksomheder. For stifter Mads Vindfeld Moustgaard er pointen ikke teknologien, men det, den frigør.

“Alle snakker om at spare tid med AI. For os handler det om noget andet. Vi bruger lige så meget tid på vores kunder som før, men vi får langt mere ud af den. Det, der driver mig, er mødet med mennesker: at forstå kunderne, udvikle idéer sammen og skabe resultater. AI gør os dygtigere til netop det,” siger han.

Han grundlagde Marketingfabrikken i 2015. I dag beskæftiger virksomheden 11 medarbejdere og hjælper mere end 70 virksomheder med alle discipliner inden for digital markedsføring.

Data har altid været en rettesnor, og siden 2022 har bureauet i stigende grad brugt AI. I dag samler den interne platform, Maskinen, data fra kundernes forretning, annonceplatforme, webshops og hjemmesider ét sted, så konsulenterne får et samlet overblik over kundernes forretning som grundlag for beslutninger.

Teknologi sænker barrierer

Fordi bureauet selv har bygget Maskinen, passer den præcis til den måde, konsulenterne arbejder på – i stedet for at de skal arbejde efter et standardsystem.

“Nu kan vi selv bygge de løsninger, vi har brug for. Det giver os muligheder, vi slet ikke havde før, og vi kan bruge vores ressourcer langt bedre,” fortæller Mads Vindfeld Moustgaard.

Et eksempel er rapporteringen. En analyse kunne tidligere tage op mod halvanden arbejdsdag at udarbejde, og det meste af tiden gik med at samle tal. I dag samler Maskinen tallene, så konsulenten kan bruge mere af tiden på det, kunden faktisk betaler for: at forstå, hvad tallene betyder, og hvad der skal ske nu.

Men den største gevinst er ifølge Mads Vindfeld Moustgaard kvaliteten af det arbejde, medarbejderne leverer.

“Vi har fået et bedre produkt. Vi laver bedre annoncer og bedre tekster end nogensinde før, og vi har adgang til langt bedre data. Det giver os mulighed for at træffe bedre beslutninger, være mere kreative og afprøve helt nye idéer,” siger han.

Dermed får medarbejderne også større mulighed for at bruge deres erfaring, dømmekraft og kreativitet, som Mads Vindfeld Moustgaard fortsat anser for afgørende i samarbejdet med kunderne.

AI er et kæmpe kaninhul

Selvom Marketingfabrikken har taget AI til sig i stor stil, understreger direktøren vigtigheden af at gå systematisk til værks.

Virksomheden har selv været igennem flere forskellige AI-platforme og brugt betydelig tid på at lære teknologien at kende med datasikkerhed som et ufravigeligt krav. Det er et arbejde, der hurtigt kan gribe om sig.

“AI er et kæmpe kaninhul. Man kan bruge oceaner af tid på nye modeller og værktøjer, og når man følger med på LinkedIn, kan man hurtigt føle sig bagud. Jeg tror, mange ville have godt af at trække vejret og finde ud af, hvad de egentlig gerne vil opnå. Det er det helt klassiske WHY – hvorfor gør vi det?” siger Mads Vindfeld Moustgaard.

Hans råd er derfor at vælge en platform, lære den grundigt at kende og tage udgangspunkt i de opgaver, hvor AI kan skabe størst værdi.

“Værktøjskassen er i virkeligheden ikke særlig interessant i sig selv. Det er det, vi bruger den til, der betyder noget. For os handler det om at være dygtige til vores fag, behandle mennesker ordentligt og skabe resultater sammen med vores kunder. Og det er vi blevet langt bedre rustet til med AI,” siger Mads Vindfeld Moustgaard.

Foto © Marketingfabrikken: Partnertrioen – Mads Vindfeld Moustgaard flankeret af Ebbe Kjær Skau (tv) og Simon Raun Madsen (th)

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"