Nyheder • 30/09/2026

Samarbejde gør virksomheder grønnere og stærkere

Signe Vestergaard Bansø Sekretariatsleder, Odense Klimapartnerskab - Signe Vestergaard Bansø

Grøn omstilling skal ikke kun kunne ses i klimaregnskabet. Den skal også kunne mærkes på bundlinjen – og i bedste fald åbne nye grønne muligheder og nye markeder for virksomheder.

Det er en central tanke i samarbejdet mellem Odense Klimapartnerskab og Fynsk Erhverv, som faciliterer partnerskabets Netværk for salg og forretningsudvikling.

”Når virksomhederne kan tjene penge på den grønne omstilling, får den langt bedre muligheder for at leve og udvikle sig. Det er den viden, Fynsk Erhverv kommer med – ikke mindst i forhold til SMV’erne,” fastslår Signe Vestergaard Bansø fra Odense Klimapartnerskab.

Fynsk Erhverv bygger på en grundlæggende tro på, at vi står stærkere i fællesskab. Derfor giver samarbejdet med Odense Klimapartnerskab rigtig god mening for os.

Klimapartnerskabet blev stiftet i 2022 for at samle virksomheder, organisationer, forsyningsselskaber og Odense Kommune om den grønne omstilling. Fra begyndelsen var tanken, at ingen kunne løfte opgaven alene. Og netop derfor var Fynsk Erhverv hurtigt på bordet som samarbejdspartner. Allerede blandt grundlæggerne var der et ønske om at få erhvervsforeningen med og trække på dens tætte kontakt til især SMV’erne.

”Vi er superglade for samarbejdet. Fynsk Erhverv var en oplagt partner, fordi de er tæt på virksomhederne og især har en stærk viden om SMV’ernes hverdag og behov. De driver og udvikler et virkelig godt netværk, hvor deltagerne får god værdi, god sparring og møder masser af samarbejdsvillighed. Og for os er der også meget at hente i at lære af en erhvervsforening, der ved, hvad der skal til, for at den grønne omstilling giver mening ude i virksomhederne,” fortæller Signe Vestergaard Bansø.

Netop her supplerer de to organisationer hinanden. Odense Klimapartnerskab kommer med den grønne faglighed, mens Fynsk Erhverv har virksomhedernes forretning, relationer og behov tæt inde på livet.

”Fynsk Erhverv bygger på en grundlæggende tro på, at vi står stærkere i fællesskab. Derfor giver samarbejdet med Odense Klimapartnerskab rigtig god mening for os. Når vi kobler deres viden om den grønne omstilling med vores erfaring i at samle virksomheder om sparring og forretningsudvikling, kan vi skabe mere handlekraft og konkrete løsninger, der giver værdi for virksomhederne,” understreger Susanne Willers fra Fynsk Erhverv.

Når vi puljer vores viden og kræfter, kan vi skabe noget, som den enkelte virksomhed ikke kan løfte alene.

For Signe Vestergaard Bansø er det samtidig afgørende, at klima bliver en naturlig del af den måde, virksomheder udvikler deres forretning på – også når dagsordenen omkring bæredygtighed ikke har samme medvind som tidligere.

”Det bedste, der kan ske, er, at klima bliver en del af den helt almindelige måde at drive virksomhed på. Dagsordenen har fået lidt et dyk, og man kan blive tilbøjelig til at vente på den næste optur. Men det er ikke sikkert, den kommer. Derfor skal grøn omstilling ind i den almindelige forretningsudvikling,” bemærker hun.

I Odense Klimapartnerskab arbejdes der også med konkrete fælles løsninger. Det gælder blandt andet ressourceplanlægning og en ressourcebank, grønnere udbud og en fælles skabelon til klimaregnskaber.

”Når vi puljer vores viden og kræfter, kan vi skabe noget, som den enkelte virksomhed ikke kan løfte alene. Og bliver vi rigtig dygtige til det, kan vi måske udvikle løsninger, der ikke bare skaber værdi her, men som virksomhederne også kan tage med ud på andre markeder,” siger Signe Vestergaard Bansø.

 

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.