Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case.

Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften?

Et af svarene kan måske findes mere end 15.000 kilometer fra Fyn.

Sarah Thorsager læser cand.merc. i Business Psychology i Aarhus og tilbringer fire måneder på Western Sydney University. Ved siden af studierne undersøger hun, hvorfor unge håndværkere vælger at arbejde i Australien – og om nogle af de erfaringer kan bruges af danske virksomheder.

”På mange uddannelser er det helt naturligt, at man kan tage et semester i udlandet og komme hjem med nye erfaringer. Den tradition har vi ikke på samme måde blandt lærlinge og unge håndværkere. Jeg synes, det er interessant at undersøge, om virksomhederne kunne få mere ud af at tænke den mulighed ind,” siger Sarah Thorsager.

Kolster A/S i Middelfart er casevirksomhed i projektet, og Sarah Thorsager kender direktør Tue Kolster godt. De har derfor også tidligere talt om mulighederne for at sende virksomhedens unge lærlinge ud.

Men for en virksomhed er det afgørende spørgsmål ikke alene, om medarbejderne kan få noget ud af et ophold i udlandet. Det er også, om virksomheden får noget tilbage.

”Hvis en ung håndværker kommer ud og oplever andre måder at arbejde på, møder andre mennesker og bliver mere selvstændig, kan det også have værdi for den virksomhed, han eller hun kommer tilbage til. Det er den sammenhæng, jeg gerne vil blive klogere på,” fortæller Sarah Thorsager.

Ude godt – hjemme bedst
Netop hjemkomsten er væsentlig for Kolster A/S. For det giver ikke megen mening at hjælpe unge medarbejdere ud i verden, hvis resultatet blot er, at virksomheden mister dem.

”Jeg har snakket meget med Tue om, hvordan han kan sende de unge lærlinge ud. Han kan godt se værdien i, at de kommer ud og får nogle erfaringer, men han vil selvfølgelig også gerne have dem hjem igen,” siger Sarah Thorsager.

Derfor handler projektet også om fastholdelse. Hvad skal en dansk arbejdsplads kunne tilbyde unge håndværkere, der har oplevet arbejdslivet et andet sted i verden?

Sarah Thorsager skal under opholdet tale med danskere, der arbejder i Australien, og undersøge, hvad der har fået dem til at rejse. Her er blandt andet løn, fællesskab, fleksibilitet og muligheden for at opleve noget andet relevante faktorer.

”Fleksibiliteten som ung er fantastisk hernede. Man kan komme ud og opleve livet og Australien, samtidig med at der er gode muligheder for at arbejde og tjene penge. Det er interessant at finde ud af, hvad der betyder mest for dem, der faktisk har taget springet,” siger hun.

Virksomhederne kan hente mere end faglig viden
Opholdet giver samtidig Sarah Thorsager hendes egen smagsprøve på, hvad der sker, når man bliver flyttet ud af sine vante rammer.

På Western Sydney University følger hun undervisning i en stor klasse med studerende fra mange lande. Det betyder, at selv diskussioner om virksomheder og arbejdsliv kan begynde vidt forskellige steder.

”Nogle gange kan det være frustrerende, fordi vi ikke har det samme udgangspunkt. Men det er også det, der er interessant. Man opdager, at der ikke kun er én rigtig måde at gøre tingene på,” fortæller hun.

Og det er ikke nødvendigvis kun den konkrete faglige viden, der gør et udlandsophold interessant for en arbejdsgiver.

”Man får også et menneske tilbage, som har skullet klare sig i nogle andre rammer, møde nye mennesker og forholde sig til andre måder at gøre tingene på. Hvis vi kan finde en model, hvor unge håndværkere får den mulighed og samtidig har lyst til at vende tilbage til virksomheden, kan der være en gevinst for begge parter,” siger Sarah Thorsager.