Nyheder • 30/09/2026

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Sarah Thorsager læser cand.merc. i Business Psychology i Aarhus og tilbringer fire måneder på Western Sydney University

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case.

Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften?

Et af svarene kan måske findes mere end 15.000 kilometer fra Fyn.

Sarah Thorsager læser cand.merc. i Business Psychology i Aarhus og tilbringer fire måneder på Western Sydney University. Ved siden af studierne undersøger hun, hvorfor unge håndværkere vælger at arbejde i Australien – og om nogle af de erfaringer kan bruges af danske virksomheder.

”På mange uddannelser er det helt naturligt, at man kan tage et semester i udlandet og komme hjem med nye erfaringer. Den tradition har vi ikke på samme måde blandt lærlinge og unge håndværkere. Jeg synes, det er interessant at undersøge, om virksomhederne kunne få mere ud af at tænke den mulighed ind,” siger Sarah Thorsager.

Kolster A/S i Middelfart er casevirksomhed i projektet, og Sarah Thorsager kender direktør Tue Christiansen godt. De har derfor også tidligere talt om mulighederne for at sende virksomhedens unge lærlinge ud.

Men for en virksomhed er det afgørende spørgsmål ikke alene, om medarbejderne kan få noget ud af et ophold i udlandet. Det er også, om virksomheden får noget tilbage.

”Hvis en ung håndværker kommer ud og oplever andre måder at arbejde på, møder andre mennesker og bliver mere selvstændig, kan det også have værdi for den virksomhed, han eller hun kommer tilbage til. Det er den sammenhæng, jeg gerne vil blive klogere på,” fortæller Sarah Thorsager.

Ude godt – hjemme bedst
Netop hjemkomsten er væsentlig for Kolster A/S. For det giver ikke megen mening at hjælpe unge medarbejdere ud i verden, hvis resultatet blot er, at virksomheden mister dem.

Sarah Thorsager læser cand.merc. i Business Psychology i Aarhus og tilbringer fire måneder på Western Sydney University
Sarah Thorsager læser cand.merc. i Business Psychology i Aarhus og tilbringer fire måneder på Western Sydney University

”Jeg har snakket meget med Tue om, hvordan han kan sende de unge lærlinge ud. Han kan godt se værdien i, at de kommer ud og får nogle erfaringer, men han vil selvfølgelig også gerne have dem hjem igen,” siger Sarah Thorsager.

Derfor handler projektet også om fastholdelse. Hvad skal en dansk arbejdsplads kunne tilbyde unge håndværkere, der har oplevet arbejdslivet et andet sted i verden?

Sarah Thorsager skal under opholdet tale med danskere, der arbejder i Australien, og undersøge, hvad der har fået dem til at rejse. Her er blandt andet løn, fællesskab, fleksibilitet og muligheden for at opleve noget andet relevante faktorer.

”Fleksibiliteten som ung er fantastisk hernede. Man kan komme ud og opleve livet og Australien, samtidig med at der er gode muligheder for at arbejde og tjene penge. Det er interessant at finde ud af, hvad der betyder mest for dem, der faktisk har taget springet,” siger hun.

Virksomhederne kan hente mere end faglig viden
Opholdet giver samtidig Sarah Thorsager hendes egen smagsprøve på, hvad der sker, når man bliver flyttet ud af sine vante rammer.

På Western Sydney University følger hun undervisning i en stor klasse med studerende fra mange lande. Det betyder, at selv diskussioner om virksomheder og arbejdsliv kan begynde vidt forskellige steder.

”Nogle gange kan det være frustrerende, fordi vi ikke har det samme udgangspunkt. Men det er også det, der er interessant. Man opdager, at der ikke kun er én rigtig måde at gøre tingene på,” fortæller hun.

Og det er ikke nødvendigvis kun den konkrete faglige viden, der gør et udlandsophold interessant for en arbejdsgiver.

”Man får også et menneske tilbage, som har skullet klare sig i nogle andre rammer, møde nye mennesker og forholde sig til andre måder at gøre tingene på. Hvis vi kan finde en model, hvor unge håndværkere får den mulighed og samtidig har lyst til at vende tilbage til virksomheden, kan der være en gevinst for begge parter,” siger Sarah Thorsager.

Fynsk Erhverv uddeler løbende legater, der giver studerende mulighed for studieophold i udlandet kombineret med et konkret samarbejde med en fynsk virksomhed. Er du studerende eller virksomhed og vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os.

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"