Nyheder • 08/01/2026

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Et studieophold på et internationalt toprangeret universitet kræver mere end faglige ambitioner. For Valdemar Creutz Lyngdal har det også forudsat et konkret erhvervssamarbejde, som kunne omsætte den akademiske viden til praktisk værdi for en fynsk virksomhed. Med en legatportion fra ”legatet Tricotagefabrikant af Odense H. Chr. Petersen og Hustru Johanne Marie Caroline Petersen” har han gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Valdemar Creutz Lyngdal læser Digital Management på Copenhagen Business School og har under sit studieophold arbejdet målrettet med udvikling af en international SoMe- og markedsføringsstrategi for NewTec A/S med fokus på både Danmark og USA. Samarbejdet er etableret i dialog med virksomheden og har været en afgørende forudsætning for, at studieopholdet og legatet kunne realiseres.

“Vi har været i dialog om, hvad der gav mening for dem, og jeg har besøgt fabrikken og fået indblik i deres udfordringer og ønsker. Der har været løbende kontakt på mail, og de har sat tid af til at give mig indsigt i forretningen. Det har været afgørende for, at projektet blev konkret og relevant,” fortæller Valdemar Creutz Lyngdal, der hele vejen har haft en ambition om at levere et praktisk anvendeligt resultat frem for et traditionelt akademisk produkt.

“For NewTec handlede det om at tænke markedsføring og mediestrategi i både dansk og amerikansk kontekst. Mit mål har været at koge det ned til klare pointer og konkrete tiltag, som de faktisk kan bruge,” siger han.

Studieopholdet fandt sted på Wharton School i Philadelphia, som Valdemar Creutz Lyngdal valgte blandt en lang række internationale muligheder gennem CBS. Valget var bevidst og fagligt motiveret, ikke mindst på grund af universitetets styrkeposition inden for finans og strategi.

“Wharton og University of Pennsylvania tilbyder nogle unikke faglige rammer. Uden tuition-ordningen og legatet havde det ikke været økonomisk muligt at tage af sted,” pointerer han.

Studielivet i USA adskiller sig markant fra Danmark. Kravene er højere, tempoet er intensivt, og forventningen om aktiv deltagelse er tydelig i undervisningen.

“Der blev forventet meget. Flere afleveringer, mere deltagelse og et konstant højt fagligt pres. Det er krævende, men også ekstremt udviklende,” fortæller Valdemar Creutz Lyngdal, der på Wharton har kombineret Digital Management med en tydelig vægtning af finans, netop fordi universitetet er berømmet verden over på dette område.

“De er kendt for finans, og det mærker man. Det faglige niveau er meget højt, og det smitter direkte af på læringsudbyttet,” siger Valdemar Creutz Lyngdal, der efter det afsluttede ophold på Wharton er tilbage på CBS for at færdiggøre førstedelen af sin uddannelse.

Planen er efterfølgende at læse en kandidatuddannelse enten i København eller i Milano, hvor Bocconi Business School med en AI-orienteret linje er blandt overvejelserne.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Egeskov-direktør: Vi skal give gæsterne nye grunde til at komme

Henrik Neelmeyer ser et Fyn med fuld gang i idebanken. Nære naturoplevelser, glamping og store events skal være med til at udvikle oplevelsesøkonomien på øen.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.