Leder, Nyheder • 07/04/2026

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Af direktør, Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge ad@fynskerhverv.dk
Klumme bragt i Fyens.dk 5. april 2026

 

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske

Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.

Valgkampen er slut. Nu begynder arbejdet for alvor – og i disse uger er der fuld gang i regeringsforhandlingerne. Hvis jeg må komme med én opfordring fra de fynske virksomheder til politikerne, så er den enkel: Gør det nemmere at drive virksomhed i Danmark.

For nylig skrev adfærdsforsker Morten Münster et nyhedsbrev om det, han kalder “placebo-politik”. Vi elsker at trykke på knapper, der føles som handling – også selvom de ikke virker. I politik bliver det til nye udspil, reformer og initiativer, som ser handlekraftige ud, men som alt for ofte ikke bliver implementeret ordentligt.

Det er en tendens, der ofte forstærkes i en valgkamp, hvor partierne kæmper om vælgernes gunst.

Hans pointe slog mig, fordi den rammer noget centralt i den virkelighed, vores medlemmer står i hver dag. For problemet er ikke, at der sker for lidt. Problemet er, at der sker for meget – uden at det bliver gjort færdigt.

De seneste år har virksomhederne skullet navigere i en lind strøm af nye krav, regler og systemer:

CO2-afgifter, vejafgifter og klimakrav, der stadig er under udvikling og fortolkning.
Udvidede dokumentationskrav i forbindelse med bæredygtighed og ESG. Nye regler for affaldssortering. Producentansvar for emballage, som rammer skævt.
Skærpede krav til cybersikkerhed, bogføring og tidsregistrering.
Digitalisering og nye offentlige systemer, der ikke altid taler sammen.

Hvert enkelt tiltag kan måske godt give mening. Men tilsammen skaber de en hverdag, hvor kompleksiteten vokser hurtigere end evnen til at håndtere den, og hvor virksomhedernes konkurrenceevne bliver mere og mere presset.

Det er det, vores medlemmer kalder bøvl. Og bureaukrati. Ikke fordi de er imod regulering. Men fordi reguleringen alt for ofte bliver lagt oven på eksisterende systemer, uden at nogen rydder op i det gamle – og uden at implementeringen følger med.

Resultatet er det, Morten Münster kalder forandringsforstoppelse.

Vi sætter mere i gang, end vi får afsluttet. Og det har en pris.

Det koster tid. Det koster ressourcer. Og det flytter fokus væk fra det, virksomhederne egentlig skal, nemlig at udvikle forretningen, skabe arbejdspladser og bidrage til vækst.

Problemet bliver ekstra stort, når verden samtidig er i opbrud og virksomhederne bliver presset af geopolitisk uro, der fører til galoperende ekstraudgifter til energi, pres på forsyningskæderne og som svækker købekraften hos kunderne.

Derfor er budskabet fra Fyn ikke: Lav mindre politik.

Det er: Lav bedre implementering – og hav modet til at rulle tilbage, hvis der er noget, der ikke virker.

Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det beslaglægger ressourcer, koster penge og fjerner fokus fra udviklingen af forretningen.

Før I indfører nye afgifter, nye krav og nye systemer – så fjern det, der hæmmer – og få de eksisterende systemer til at fungere.

Spørg jer selv: Virker det her i praksis? Er det til at forstå? Hænger det sammen med det, vi allerede har sat i gang?

Hvis ikke, så er løsningen ikke flere initiativer.

Så er løsningen at gøre arbejdet færdigt.

Hos Fynsk Erhverv har vi under valgkampen netop spurgt vores medlemmer, hvor skoen trykker mest. Svaret er klart: Bøvl og bureaukrati er en af de største barrierer for vækst.

De input tager vi nu med videre – sammen med konkrete cases fra virksomhederne – når vi mødes med jer, der er valgt til at repræsentere Fyn.

For løsningerne findes ikke kun i nye aftaler og reformer. De findes i hverdagen. I implementeringen. I detaljen.

Det er ikke det mest sexede politiske projekt. Men det er det vigtigste.

Så til jer, der nu tager plads på Christiansborg: Brug jeres mandat til også at gå i detaljen. Til at stille de kritiske spørgsmål til systemerne. Til at insistere på, at det skal være nemmere – ikke sværere – at drive virksomhed i Danmark.

Samarbejde gør virksomheder grønnere og stærkere

Grøn omstilling skal ikke kun kunne ses i klimaregnskabet. Den skal også kunne mærkes på bundlinjen – og i bedste fald åbne nye grønne muligheder og nye markeder for virksomheder. Det er en central tanke i samarbejdet mellem Odense Klimapartnerskab og Fynsk Erhverv, som faciliterer partnerskabets Netværk for salg og forretningsudvikling. ”Når virksomhederne kan tjene […]

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.