Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, og Niels Erik Haug-Larsen, direktør i Erhvervshus Fyn.

“Jeg går aldrig ud og siger til en ejerleder, at du skal have en kvinde i din bestyrelse. Det kunne jeg ønske mig at gøre, men det gør jeg ikke. Det er ikke det rigtige benspænd til at få dialogen i gang på en god måde,” fastslår Mille Lindskrog Knudsen.

I stedet taler hun forretning. Har virksomheden kvinder som primær målgruppe, er spørgsmålet enkelt: Hvem repræsenterer kunderne ved bestyrelsesbordet?

“Hvis de har en målgruppe, der er kvinder, så er det jo lidt pudsigt, hvis de slet ikke har nogen kvinder i deres ledelse eller bestyrelse. Det kan de forstå. Så snakker vi forretning. Og så sænker de paraderne, og så kommer der ikke alle de der med, at det jo handler om kompetencer og ikke køn,” pointerer Mille Lindskrog Knudsen.

Netværk styrer stadig mange bestyrelsesvalg

Problemet i mange bestyrelser er ifølge Mille Lindskrog Knudsen ikke mangel på kvindelige talenter. Det er mangel på de rigtige netværk.

“Der er primært én ting, nemlig netværk, som spiller en meget afgørende rolle for, hvem man vælger til sin bestyrelse,” siger Mille Lindskrog Knudsen.

Det fører til det, hun kalder Rip, Rap og Rup-effekten: Man vælger dem, der ligner en selv. Samme alder, samme netværk, samme lokalområde, samme sportsklub. Tre identiske ællinger i stedet for en bestyrelse med forskellige perspektiver.

“Der er ikke noget galt i, at to ud af fem er den slags, hvis det giver dig tryghed som ejerleder. Men de andre – hvorfor skal de så være det samme?” spørger Mille Lindskrog Knudsen.

Pointen er ikke, at køn trumfer kompetencer. Pointen er, at forskellighed i sig selv er en kompetence.

“Jo mere diverse vi er, jo bedre beslutninger. Det er helt faktuelt. Kvinder har nogle kompetencer, mænd har nogle kompetencer. Man kan have en forskellig tilgang til, hvordan man ser på risiko. Og jo bredere vi ser på det, jo bedre,” understreger Mille Lindskrog Knudsen.

Bestyrelsen skal bruges, når virksomheden er klar

Et af de spørgsmål, som mange fynske virksomhedsledere stiller sig, er, hvornår det overhovedet giver mening at få en bestyrelse. Mille Lindskrog Knudsen har et klart svar.

“Man skal have sig en bestyrelse, når man er klar. Hvis man kun har den til pynt, så skal man lade være. Jeg har oplevet nogen, der gjorde det, fordi de troede, man skulle,” siger Mille Lindskrog Knudsen.

En bestyrelse er ikke blot et formelt krav. Det er et rum for sparring om svære beslutninger, langsigtet strategi og generationsskifte.

“Når jeg påtager mig en bestyrelsesopgave, så er jeg en del af virksomheden. Det er min virksomhed,” fortæller Mille Lindskrog Knudsen.

Niels Erik Haug-Larsen sætter ord på værdien set fra direktørstolen og kan i øvrigt selv berette om en ny bestyrelse med 50-50 kønsfordeling i Erhvervshus Fyn.

“En god bestyrelse er sikkerheden for, at vi som direktion kan træde ud af den daglige drift en gang imellem og kigge fremad. Det rum er man indstillet på, det er det, man gør,” siger Niels Erik Haug-Larsen.

Anne Dyrehauge bruger sin egen bestyrelse i Fynsk Erhverv som eksempel på, hvad forskellige fagligheder kan give en direktion.

“Vi har én, der er superskarp på IT og cybersecurity. Vi har én, der er superskarp på HR. Vi har folk med branchekendskaber, som er virkelig vigtige for mig som leder. Det giver mig rigtig meget som direktør at spare med de forskellige fagligheder i rummet,” siger Anne Dyrehauge.