Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Mange virksomheder står midt i et skifte, hvor arbejdet med HR ikke længere kan reduceres til rekruttering, personalehåndbog og MUS-samtaler. Nye generationer, længere arbejdsliv og ændrede forventninger til løn, fleksibilitet, ledelse og arbejdskultur presser virksomhederne til at se mere grundlæggende på, hvordan arbejdslivet er indrettet.

For Lone Døjbak, der gennem de seneste fem år har været med til at drive Fynsk Erhvervs forløb for akademikere i samarbejde med jobcentret, er det ikke længere nok at tale om generationsforskelle som et spørgsmål om unge mod ældre.

“Det hotteste lige nu er, at vi bevæger os væk fra kun at tale om generationsissues. Det handler i højere grad om livsfaser. Vi har flere generationer på arbejdspladsen end tidligere, og virksomhederne skal kunne rumme, at medarbejdere står forskellige steder i livet. Det gælder både dem med små børn, dem midt i karrieren og dem, der nærmer sig seniorlivet,” fortæller Lone Døjbak.

Samtidig oplever hun, at mange virksomheder skal arbejde langt mere bevidst med deres kultur, hvis de vil tiltrække og fastholde medarbejdere i de kommende år.

“Der er sket et stort skred i arbejdskulturen. De unge gider ikke arbejde røven ud af bukserne på samme måde, som mange tidligere generationer har gjort, og de ældre generationer har måske også lært noget af de ønsker. Derfor handler det ikke om dem og os eller om de enkelte generationer. Det handler om, om vi kan redesigne arbejdslivet i virksomheden, så det passer bedre til de forskellige faser, mennesker står i,” pointerer Lone Døjbak.

Det er netop den type udfordringer, Fynsk Erhverv arbejder med at bringe tættere på virksomhederne gennem forløb som HR-projektledere og Forretningsforståelse. Her bliver akademikere via jobcentret klædt på til at forstå virksomhedernes hverdag, mens medlemsvirksomheder kan byde ind med aktuelle opgaver fra deres egen organisation.

Målet er at skabe en mere direkte vej mellem virksomhedernes behov og de kompetencer, som mange akademikere allerede har, men som ikke altid bliver oversat tydeligt nok til det private erhvervsliv.

“Jeg håber, at jeg er med til at bygge bro fra akademikerne til det private erhvervsliv. Mange af dem har kompetencer, der kan komme i spil langt flere steder, end de måske selv forestiller sig, og virksomhederne opdager ofte, at de får meget mere ind, end de havde regnet med,” fortæller Lone Døjbak.

Lone Døjbak er selv blandt meget andet uddannet byggetekniker, har en HD i marketing management, en bestyrelsesuddannelse og en merkonom i organisation. Hun fik sit første lederjob, da hun var 23 år, og arbejder i dag blandt andet med headhunting, organisation og analyse af arbejdsmarkedets behov.

“Jeg har været rundt omkring, og jeg ved, hvad virksomhederne tilbyder, hvad de efterspørger, og hvad både yngre og ældre kandidater kan tilbyde. Det er en stor styrke, når man skal hjælpe akademikere med at se, hvor deres kompetencer kan gøre en reel forskel,” siger Lone Døjbak.

Virksomheder får arbejdet med konkrete opgaver

En central del af forløbene er samarbejdet med fynske virksomheder om opgaver fra den virkelige drift. For HR-projektlederne handler det blandt andet om at analysere virksomhedernes aktuelle personaleindsatser og omsætte arbejdet til inspirationspunkter, som kan styrke HR-arbejdet fremadrettet.

“Det kunne være, at en virksomhed vil have lagt en plan for employer branding, have lavet en personalehåndbog eller arbejde med en HR-strategi. Det kan også handle om en seniorordning, hvor virksomheden gerne vil holde på dem, den allerede har. Hvad vil fremtidens arbejdskraft have, og hvordan passer min arbejdsplads til det? Det er den type spørgsmål, kandidaterne kan arbejde kvalificeret med,” uddyber Lone Døjbak.

For virksomhederne handler arbejdet ikke kun om interne retningslinjer og bedre struktur. I et arbejdsmarked med kamp om kvalificerede medarbejdere kan et tydeligt HR-omdømme også få betydning for, om virksomheden bliver valgt til. Lone Døjbak oplever, at den danske arbejdskultur kan være svær at navigere i for nogle internationale samarbejdspartnere, men at den også kan trække den anden vej.

“Jeg har virksomheder, der tiltrækker arbejdskraft fra lande som Frankrig, fordi den danske måde at indrette arbejdslivet på faktisk kan være attraktiv. Derfor kan HR eller måske rettere people and culture også blive et konkurrenceparameter, hvis virksomhederne arbejder bevidst med det,” fortæller Lone Døjbak.

For virksomhederne kan værdien ligge i, at vigtige opgaver bliver samlet og gjort mere operationelle. Det gælder ikke mindst i virksomheder, hvor HR, kultur, fastholdelse og rekruttering er begyndt at fylde mere, men hvor der ikke nødvendigvis er tid eller ressourcer til at få sat system på arbejdet.

“Mange virksomheder får løftet opgaver, som de godt ved er vigtige, men som hverdagen ofte skubber foran sig. Det handler ikke om manglende vilje. Hverdagen tager bare over, og så kan kandidaterne komme ind og samle, analysere og give konkrete forslag,” pointerer Lone Døjbak.

Akademikere lærer at forstå forretningen

For kandidaterne handler forløbene ikke kun om ny viden. De skal også lære at se deres egen faglighed i en virksomhedskontekst, hvor løsninger skal hænge sammen med drift, økonomi, kunder, medarbejdere og ledelse.

“Vi klæder akademikerne på til at forstå virksomhederne. Mange kommer med stærke analytiske kompetencer, men de skal også kunne se, hvordan deres viden kan bruges i en konkret forretning. Deres kompetencer kan komme i spil mange steder, men det kræver, at de får blik for, hvordan virksomhederne tænker og arbejder,” fortæller Lone Døjbak.

Ifølge Lone Døjbak flytter mødet også virksomhedernes syn på akademiske profiler. Når samarbejdet tager udgangspunkt i en konkret opgave, bliver fagligheden mindre abstrakt og værdien lettere at se.

“Akademikerne er meget åbne, og virksomhederne bliver det også, når de oplever, at afstanden er mindre, end de måske havde forestillet sig. Der kan godt være en forestilling om, at akademikere er svære at bruge i en mindre eller mellemstor virksomhed, men når først samarbejdet begynder, bliver det ofte meget konkret og værdifuldt,” bemærker Lone Døjbak.

For Lone Døjbak er erfaringen, at de bedste forløb opstår, når virksomhederne tør stille en reel opgave til rådighed, og kandidaterne får mulighed for at arbejde tæt på den virkelighed, de gerne skal være en del af.

“Vi har haft en håndfuld succesfulde cases allerede. Jeg håber, at der er endnu flere virksomheder, der melder sig til efteråret, for dels er det god træning for kandidaterne, dels har vi lavet nogle virkelig flotte projekter allerede. Det er win-win,” fastslår Lone Døjbak.