Nyheder • 24/06/2024

Formandens sommerhilsen

Snart er det sommerferie eller blot sommertid for nogle.

Uanset hvad du har tænkt dig at lave i sommerferien, så tillader jeg mig blot at komme med et par anbefalinger.

Selv om vores omverden ikke står stille, er det en rigtig god idé at forsøge at koble af. Retten til at være ”off-line” er vigtigt, for vi glemmer at tale om digital forurening.

Digital forurening består af den overflod af unødvendige data, vi dagligt bombarderes med. Ubrugelige notifikationer, irrelevante mails og uendelige statusopdateringer afbryder konstant vores fokus og stjæler vores opmærksomhed.

Uanset om du er virksomhedsejer eller ansat, kan det at holde rigtigt fri være nøglen til succes og skabe energien til at træffe de rigtige beslutninger i fremtiden, både for dig selv og virksomheden.

Prøv et eksperiment i sommerferien ( jeg har selv prøvet med succes):

Sæt mobilen på lydløs, indtal på din telefonsvarer, at du holder ferie og fortæl, hvornår du er tilbage.

Du vil blive overrasket over, hvor få der lægger besked eller ringer igen i din ferieperiode. Det giver tid til at lade op, være sammen med de nærmeste – og pludselig dukker nye ideer op, fordi du har fået tid til at reflektere.

I Fynsk Erhverv holder vi på skift en sommerpause og kommer stærkt tilbage med mange arrangementer og et styrket fokus på megatrendsene i Det fynske Vækstbarometer.  Glæd jer f.eks. til et nyt inspirationskatalog med 6 spændende, fynske virksomheder, der har knækket koden til succes.  De deler ud af deres viden og erfaringer og viser os alle, hvordan vi kan skabe vækst, og hvor vi skal sætte ind.

Vil du have et overblik over vore mange arrangementer og netværks muligheder, så klik dig ind på vores arrangementskalender.

Modsat de tidligere sommerhilsner, hvor visse erhverv har haft store udfordringer, vil jeg generelt glæde mig over, at vi kan gå sommeren i møde med en god, national økonomi i erhvervslivet, gode ordreindgange og generelt optimisme.

Det slår også igennem i det fynske, jfr. den seneste temperaturmåling i Det fynske Erhvervspanel, vi har gennemført.

Den viser, at 60% af de fynske virksomheder forventer uændret omsætning i løbet af de næste 5 måneder, mens 40% forventer stigende omsætning. Disse forventninger stiger i løbet de kommende 1½ og 3 år til hhv. 20% (uændret) og 60% (stigende) og 40% (uændret) og 60%  (stigende).  Jeg ved, at flere af jer bokser med stigende omkostninger og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men jeg ved også, at mange finder inspiration og innovative løsninger til at klare den videre vej frem, blandt andet ved at dele viden og erfaringer og sparre med andre, fynske erhvervsledere i en netværksgruppe, et videnforum eller deltage i enkeltstående seminarer m.fl. i Fynsk Erhverv.

Vi lytter til jer partnervirksomheder, identificerer forbedringspotentialer, tager dialogerne med politikerne og skaber rammerne for vidensdeling og inspiration med det formål at realisere potentialerne personligt og forretningsmæssigt i det fynske erhvervsliv.

Nu er det tid til reflektion – vi ses efter sommer ferien!

Rigtig god sommer!

Henrik Neelmeyer

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

HCA Marathon satte deltagerrekord med støtte fra hele Fyn

Søndag den 28. september 2025 satte HCA Marathon rekord med 8.940 løbere fra ind- og udland. Blikket er allerede rettet mod næste år, hvor målet er at gøre 2026 til en endnu større byfest, hvor hele Odense er involveret.

Nordea: Pessimismen afløst af optimisme i det fynske erhvervsliv

For blot et år siden var bekymringerne mange. Inflationen pressede, renterne steg, og udsigten til en opbremsning i verdensøkonomien på grund af krigen i Ukraine og usikkerhed omkring Donald Trumps’ og USA's kurs ...

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.