Nyheder • 17/11/2021

Nye, stærke kræfter om bord i Fynsk Erhverv

Vi har i Fynsk Erhverv fået nye, stærke kræfter om bord. Tina Kongstad har netop indtaget pladsen som markedschef og Henriette Sandbeck som kommunikationskonsulent.

Vi er meget glade for at kunne byde Tina Kongstad velkommen i Fynsk Erhverv. Hun kommer med en spændende baggrund og en række efterspurgte kompetencer, og jeg er overbevist om, at vores medlemsvirksomheder vil opleve endnu bedre service og kvalitet i mødet med Fynsk Erhverv, siger direktør Jytte Reinholdt.

Tina Kongstad er født og opvokset i miljøet af selvstændige erhvervsdrivende og har igennem flere år drevet virksomhed sammen med familien. Senest har Tina arbejdet som projektleder indenfor salg, markedsføring og kommunikation.

I Fynsk Erhverv får Tina ansvaret for vores kunderelationer og medlemsunivers og for NEXT Talent-projektet, hvor vi hjælper de fynske virksomheder med nye ressourcer og viden ved at matche unge, nyuddannede akademikere.  Derudover skal hun skal være med til at udvikle og fastholde Fynsk Erhvervs markedsposition som Fyns foretrukne netværks- og interesseorganisation.

Jeg er rigtig glad for den nye rolle, og jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte udvikling af Fynsk Erhverv. Mest af alt ser jeg frem til at møde vores nuværende og kommende partnervirksomheder og samarbejdspartnere.

Fynsk Erhvervs fornemmeste opgave er at skabe et dynamisk krydsfelt, hvor virksomheder kan hente nye indsigter og kontakter. Og igennem seriøse og fortrolige netværksgrupper kan tilføre hinanden værdi. Jeg er meget ydmyg overfor Fynsk Erhvervs mere end 150 år gamle historie, der dengang som nu er bygget op omkring et særdeles stærkt netværk,’ slutter Tina.

Henriette Sandbeck er ligeledes ny på holdet i Fynsk Erhverv. Henriette er uddannet Cand. Mag i historie og har erfaring fra arbejdet med kommunikation og markedsføring.

Henriette skal gøre os endnu skarpere på vores digitale markedsføring og skal være med at formidle klar kommunikation til partnervirksomheder m.fl..

Hos Fynsk Erhverv er vi stolte af, at vi i vores projekt ’Next Talent’ har været særdeles succesfulde med at få ledige akademikere i job hos vores partnervirksomheder. Henriette er et af talenterne fra projektet, som vi nu er glade for selv at kunne byde velkommen i Fynsk Erhverv’ siger direktør Jytte Reinholdt.

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.