Leder • 05/01/2026

Nytårshilsen 2026

Kære medlemmer

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Som talerør for Fynsk Erhvervsliv går vi ind i folketingsvalgåret med et klart mål: at sikre maksimal politisk indflydelse på vegne af jer, der driver virksomhederne i praksis. Administrative byrder, uhensigtsmæssige regler og de generelle rammevilkår skal højere op på den politiske dagsorden, og vi vil insistere på, at virkeligheden i virksomhederne bliver hørt.

Vi lader os ikke narre af afgiftslettelser, der kun giver mening for de få, hvis de samtidig ledsages af nye, tåbelige regler, som ikke er klar til implementering. De nye emballageafgifter og de omfattende rapporteringskrav er et godt eksempel: regler, der pålægger alle virksomheder urimelige byrder uden tilsvarende værdi. Det vil vi sætte fokus på – klart, sagligt og vedholdende.

I uforudsigelige tider er det vigtigere end nogensinde at søge inspiration hos andre og lære af de bedste. Også i 2026 vil Fynsk Erhverv styrke vores netværkstilbud og invitere eksterne oplægsholdere, der kan inspirere, udfordre og gøre jer og jeres virksomheder endnu stærkere.

Vi vil gerne invitere endnu flere fra vores medlemsvirksomheder til aktivt at deltage i netværkene og vore events – til gavn for jer selv og for fællesskabet. Her deler vi viden, erfaringer og perspektiver, der kan gøre jeres virksomheder mere modstandsdygtige og samtidig åbne øjnene for nye, potentielle forretningsmuligheder bl.a. i vore nabolande som alternativ til USA.

Vi glæder os til at se jer til vores nytårskur her i januar og håber, I finder nogle af vores mange arrangementer fristende. Min klare anbefaling er: kig forbi – du kan altid blive klogere.

Sammen gør vi det fynske erhvervsliv stærkere.

Godt nytår til jer alle

Venlig hilsen
Henrik Neelmeyer

Bestyrelsesleder
Fynsk Erhverv

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.