Nyheder • 05/03/2015

Nyt medlem leverer teknologi man ikke kan forestille sig

WMAN – Future technologies er nyt medlem af Fynsk Erhverv og et relativt nyt firma med afdelinger i Odense og Århus. Firmaet startede i 2004 og har hele tiden haft som vision at give deres kunder den nyeste og smarteste teknologi – gerne så smart, at man aldrig selv havde forestillet sig noget lignende.wman2

WMAN er en handelsvirksomhed, som siden 2004 har gjort nogle af de mest innovative nye teknologier inden for mobilitet, underholdning og kommunikation tilgængelige for det skandinaviske marked. WMAN var således nogle af de første til at sælge Segways herhjemme, og Bo Røen Hansen, ejer af WMAN, vurderer selv, at størstedelen af de kørende Segways i Skandinavien har været rundt om WMAN.

I dag forhandler WMAN bl.a. den Segway-agtige kommunikationsløsning Double Robotics, som meget kort fortalt er en fjernstyret Segway med en iPad på toppen. En fjernstyret telerobot, som i mange tilfælde kan spare både tid og penge. Igennem iPad’en kan man kommunikere med mennesker, som man kan se, og som kan se dig.

Med en meget simpel App kan man via sin mobil eller sin computer fjernstyre sin Double Robotics overalt i verden – bare man har internetforbindelse.

– Vi bruger meget ofte selv en Double i forretningsøjemed. F.eks. skulle vi to mand til et møde med Aalborg Kommune for et stykke tid siden. Sådan en tur fra Odense til Aalborg for to mand kan nemt løbe op i 12 mandetimer plus forplejning, og så skal man jo også betale for togbilletter eller benzin. Så vi sendte i stedet en double med Post Danmark, det kostede 170 kr., og så kunne vi være til stede i de fem kvarter, mødet tog, uden nogen spildtid, fortæller Bo Hansen, ejer af WMAN, og fortsætter:

– Vi har også haft en lærling, der skulle være i Svendborg samtidig med, han skulle til møde i Århus, og det kunne han kun, fordi han brugte en double. Det er en måde at være to steder på én gang på.

En double kan justeres via fjernbetjening i alle retninger, så man kan dreje den mod den, man taler med. Den lades op på to-tre timer og holder derefter strøm i otte-ni timer.

– Vi har allerede aftaler med flere kommuner om leveringer, og vi har især forhåbninger om at sælge til sundhedsvæsenet. En Double lagrer ikke oplysninger, den streamer dem kun, så den må gerne bruges af læger, f.eks. Området for telemedicin bliver større og større, og der er mange lignende Health Care-robotter ude på markedet i dag, men de er langt dyrere end en Double, og typisk også meget tungere. En Double koster lidt over 20.000 kr. og vejer otte kilo, mens en af vores konkurrenter, der kan lidt af det samme, koster 60.000 kr. og vejer 60 kilo, fortæller Bo Hansen, og fortsætter:

– Vores kunder er mest store virksomheder og det offentlige, og en aftale med det offentlige fungerer altid som en blåstempling af produktet. Vi reparerer også Doubler, men det har der været meget lidt forretning i, for de går nærmest aldrig i stykker.

Alle kan bestille en helt gratis demonstration af en Double ved at kontakte WMAN.

En ny slags kørestol
WMAN forhandler også den Segway-inspirerede kørestol Genny Mobility, som man både kan købe og lease.

genny– Den fylder meget mindre end en traditionel kørestol, og den er delvist terrængående, så den er meget mobil. Brugeren sidder også ret højt og oprejst, så den giver en helt anden og mere sporty fornemmelse, fortæller Bo Hansen.

 

 

 

 

 

 

 

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.