Nyheder • 03/05/2016

Nyt medlem: Kold + Partners

Kold + Partners er et rekrutteringsbureau fra Kerteminde, der specialiserer sig i at hjælpe danske virksomheder med at finde og håndtere specialiseret arbejdskraft. Peter Kold, direktør i virksomheden, har arbejdet med rekruttering i over 10 år og har et stort, internationalt netværk fra telebranchen i 90’erne. “Digitaliseringen er i fuld gang med at forandre vores branche totalt,” udtaler Peter Kold.

Kold + Partners er en Kerteminde-baseret virksomhed, der adresserer ét af de vigtigste spørgsmål for væksten på Fyn: rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. 

Virksomheden finder typisk projektledere, ingeniører og it-specialister, men har også – som eksempel – hjulpet en amerikansk virksomhed med at finde fynske tømrer.  

Kold + Partners blev for nyligt portrætteret i Fyens Stiftstidende, hvor Peter Kold, virksomhedens direktør, fortalte, at der pt. er over 300 ledige IT-stillinger på Fyn.

– Det er den specialiserede arbejdskraft, vi selv specialiserer os i, og vi hjælper begge veje: både virksomheder med at finde medarbejdere og kvalificerede medarbejdere med at finde virksomheder, fortæller Peter Kold og fortsætter:

– Derudover arbejder vi også med det, som man på engelsk kalder ‘pay rolling’. Det vil sige, at vi ordner alt det praktiske ved at have en udenlandsk medarbejder ansat, ved at medarbejderne faktisk er ansat hos os, men udfører arbejdet for en anden virksomhed.

– Endelig forsøger vi os nu med at skaffe deltidsarbejdskraft fra udlandet, hvor virksomheder kan ‘dele’ en specialist. På Fyn er der mange mindre- og mellemstore virksomheder, som ikke kan ansætte en fuldtidsspecialist, og da slet ikke én fra udlandet, så vi tror, der er gode muligheder på det område.

Digitaliseringen ændrer alt
Digitaliseringen har også haft indflydelse på rekrutteringsbranchen.

– Det handler ikke længere så meget om at have et godt netværk og kende de rigtige mennesker, selvom det selvfølgelig ikke skader. Det handler om at kende alle de digitale redskaber – og vide hvordan man bruger dem. Jeg har f.eks. været med til at hyre en salgschef fra Nigeria uden nogensinde at have været i landet. Digitaliseringen er i fuld gang med at forandre vores branche totalt, og det handler ganske enkelt om at være digitalt proaktiv, siger Peter Kold.

Fyns image i bedring
Kold + Partners rekrutterer både nationalt og internationalt, og til virksomheder i hele landet.

– Men det er faktisk nemmere at få udenlandske specialister til at flytte til Fyn end at få danske specialister til det. For udlændinge ser det for det første typisk som lidt af et eventyr at rejse til et fremmed land for at arbejde, uanset hvor de skal hen i pågældende land, mens danskere mere tænker i mulig pendling og i, om de har lyst til at flytte, siger Peter Kold og slutter:

– Men Fyns image er også en udfordring for rekruttering. Det har tidligere været en lidt overset region i Danmark – et sted man bare kørte igennem. Men det er heldigvis ved at ændre sig nu. Odenses ombygning og robotindustriens store succes er bl.a. med til at skabe positiv omtale, og der er kommet en helt anden måde at omtale Fyn på. Imaget er klart i bedring, og det betyder noget for vores branche.

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.