Nyheder • 06/05/2015

Nyt medlem: En virksomheds visuelle udtryk er det eneste kunden ser

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

Growth Consultants er nyt medlem af Fynsk Erhverv. Det er en konsulent- og marketingvirksomhed med speciale i optimering af såvel drift som markedsføringsindsatser – uden det vælter en virksomheds budget. “Vi er så vidt vi ved de eneste, der kombinerer konsulentvirksomhed med marketing på den måde, vi gør, og vores kunder tager rigtig godt imod det,” fortæller Raja Sohail Khan, indehaver og direktør hos Growth Consultants. 

Growth Consultants har hovedsæde i Middelfart og kontor i København, og så er de nyt medlem af Fynsk Erhverv. Virksomheden, der startede november sidste år, udbyder tjenester inden for en kombination af vækstfokuseret driftsoptimering og totalløsninger på marketinsgområdet. Det vil sige en marketingsindsats, der inkluderer alt fra det første møde til professionel rådgivning i (omkostnings)effektive indsatser og til den konkrete udførelse af relevante materialer.

– Vi laver alt in house, så vi kan gøre indsatsen markant billigere end de fleste marketingbureauer, men vi sætter en dyd i, at alt lige fra bannere på biler til videofilm, hjemmesider og lydfiler laves, så det ser ordentligt ud og tydeligvis
er professionelt udført. Ingen kommunikation er bedre end dårlig kommunikation, fortæller Raja Sohail Khan.

Han startede Growth Consultants efter i mange år at have arbejdet som salgsdirektør, marketingdirektør, konsulent og Key Account Manager i bl.a. marketingbranchen og solcellebranchen.

– Jeg har arbejdet sammen med rigtig mange ejerledere, og jeg har set, hvordan de ofte fortaber sig i driften. Der er et kæmpe, uopdyrket vækstpotentiale hos særligt mellemstore virksomheder, der tør slippe dagligdagen og optimere såvel deres arbejdsprocesser som deres markedsføring. Det er baggrunden for, at vi grundlagde Growth Consultants, fortæller Raja Sohail Khan og fortsætter:

– Growth Consultants arbejder typisk med ejerledede virksomheder med 30-40 ansatte. Et andet område er generationsskifte, hvor ejerlederne ofte ikke planlægger processen i god tid, og dermed ofte for en forringet værdi for deres livsværk. Her kan vi med en forholdsvis begrænset investering være med til at forøge markedsværdien ved et virksomhedssalg markant.

Den vigtige kommunikation
Growth Consultants består af både konsulenter med bred erhvervserfaring, som f.eks. Jens Nygaard, og af
medarbejdere, der kan lave marketingprodukter som hjemmesider, reklamefilm, nyhedsbreve og andet.

– Første møde hos os er altid gratis. Ingen forpligter sig til noget. Men vi har langvarige relationer til vores kunder, så vi er med dem i hele processen fra først at identificere udfordringer til at rådgive om processoptimering og mulige markedsføringsindsatser til at lave konkrete markedsføringsprodukter. Vi indfører som regel indsatser gradvist én ting ad gangen, så virksomheden ikke behøver at vælte budgettet, siger Jens Nygaard som er salgsdirektør.

Growth Consultants4– Rigtig mange mellemstore virksomheder, og faktisk særligt her på Fyn, undervurderer værdien af et ordentligt, audiovisuelt udtryk. Når potentielle kunder kigger på virksomheden første gang, sker det typisk gennem hjemmesiden, og der kan de kun se det, som virksomheden kommunikerer ud. De kan ikke se virksomhedens gode ry blandt dens kunder, dens trecifrede millionomsætning, dens gode produktionsfaciliteter, dens professionelle ansatte eller noget som helst andet – de kan kun se, om det er ordentligt og professionelt lavet kommunikation, de møder, eller om det ikke er det, og så danner de sig en mening ud fra det, fortæller Raja Sohail Khan.

Han forklarer, at den eksterne kommunikation kan bruges til meget andet, end mange forestiller sig.

– Ordentlig ekstern kommunikation virker også internt i en virksomhed. Medarbejderne bliver mere stolte over at arbejde et sted, som kommunikerer professionelt til omverdenen. Men ekstern kommunikation kan også være en måde at komme ind på et nyt eksportmarked på, uden man behøver at investere en masse tid og penge.

– F.eks. kunne en dansk robotvirksomhed, som havde interesse i at komme ind på det kinesiske marked, få lavet en video med kinesisk speak eller kinesiske undertekster til at lægge på deres hjemmeside og sprede den via sociale medier. På den måde ville man klart signalere, at man har fokus på det kinesiske marked, og potentielle kunder ville fange det signal og lære om virksomheden og dens produkter med det samme. En relativt beskeden investering kan på den måde kaste et enormt afkast af sig, hvis man ved, hvordan man gør det rigtigt, forklarer Raja Sohail Khan.

Middelfart og København – Berlin og London
Growth Consultants har hovedsæde i Middelfart, men har også en afdeling i København, hvor de har lyd- og filmstudie. De regner med at udvide med kontorer i både Berlin og London inden for det kommende år.

– Vi ligger i Middelfart, fordi vi har kunder i hele landet. Her er vi sjældent mere end to timer væk fra nogen. Men vi Growth Consultantsligger også, hvor vi gør, fordi vi ser et stort vækstpotentiale på Fyn. Her er mange lovende, mellemstore virksomheder, som kunne bruge en hjælpende hånd til at komme skridtet videre og til at se lige så professionelle og dygtige ud i deres kommunikation, som de er til deres erhverv, fortæller Raja Sohail Khan, og fortsætter:

– Vores københavnske afdeling er en måde at være til stede på det store marked i hovedstadsområdet på. På samme måde regner vi med at åbne kontorer i både Berlin og London i løbet af det kommende år. Vi har i forvejen rigtig mange gode kontakter i Tyskland og Storbritannien, og vi vil nemmere kunne hjælpe danske virksomheder med at komme ind på de her enorme markeder, hvis vi selv er fysisk til stede der. Men vi regner bestemt også med at få tyske og engelske kunder, slutter Raja Sohail Khan.

 

 

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.