Nyheder • 23/04/2015

Nyt medlem: “80 procent hårdt arbejde, 20 procent god strategi – og 10 procent held”

Nyborgvirksomheden UNIGgardin er nyt medlem af Fynsk Erhverv. Det er en virksomhed, der i snart 10 år har haft succes med at sælge en unik vare via internettet – over én million gardiner er det blevet til indtil videre. UNIGgardin er hele fire gange blevet udnævnt til gazelle af Børsen, i 2011, 2012, 2013 og 2014. 

UNIGgardin fra Nyborg er nyt medlem af Fynsk Erhverv. De sælger speciallavede gardiner, som kunden kan designe online. UNIGgardin er grundlagt i 2006, men idéen bag virksomheden går meget længere tilbage, helt tilbage til internetvirksomhedernes spæde start i sluthalvfemserne.

– Ideen fik jeg tilbage i 1999, hvor jeg havde mit første job med online salg. Jeg fik et godt indtryk af, hvilke muligheder der var ved e-commerce. Samtidig er jeg vokset op med en far, som havde en klassisk gardinbus. Så fra jeg var helt lille, var jeg med ude at se på og hjælpe til. Der fandt jeg ud af, at han brugte rigtig meget tid i gardinbussen, hvilket var medvirkende til at gøre priserne høje. Så grundlaget for virksomheden var – og er stadig – at tilbyde kunderne den gode kvalitet og skræddersyede gardiner, men 50 procent billigere, end hvad den klassiske gardinbus kan tilbyde, fortæller Morten Mark, grundlægger og direktør i UNIGgardin.

Hård konkurrence på nettet – og glad for Fyn
UNIGgardin har foruden Danmark også kunder i de øvrige skandinaviske lande og i Tyskland, og de er meget glade for at ligge på Fyn.

– Vi har kontor i Nyborg, hvorfra vi servicerer alle vores kunder i Norden og Tyskland. I Danmark har vi også gardinbusser kørende, så vi kan tilbyde opmåling og montering, hvis kunderne ønsker det. Selv er jeg tilflytter til Fyn, jeg har boet her i ca. 10 år nu og er rigtig glad for det. Geografien gør at det er nemt og hurtigt at komme rundt i Danmark, fortæller Morten Mark.

Internettet har gjort det meget gennemskueligt for kunder, hvilke firmaer der tilbyder hvad – og til hvilke priser. Derfor er konkurrencen online også meget hård.

– Efter vi startede UNIGgardin, er der kommet en del konkurrenter til, hvilket selvfølgelig betyder en øget konkurrence. Internettet øger gennemsigtigheden helt enormt, hvilket gør det nemt for kunderne at gennemskue de forskellige forretninger. Vi har valgt at føre en meget ærlig og åben dialog med vores kunder. Vi vægter det højt, at vi kan tilbyde alle gratis stofprøver, hurtig levering og prisgaranti. Samtidig er vi utrolig glade for, at vores kunder godt kan lide os, og at vi har fem stjerner på trustpilot. Kundeservicen er altså essentielt for os, og det er vores fynske medarbejdere rigtig gode til. Vi kalder det fynsk omhu. Jeg fik engang af vide, at succes er meget simpelt, det kræver blot; 80 procent hårdt arbejde, 20 procent god strategi – og 10 procent held. Det, tror jeg, er meget passende, siger Morten Mark med et smil.

Aktiv i Fynsk Erhverv
Det østfynske firma har meldt sig til Fynsk Erhvervs Next Level-tiltag, og er glade for kampagnen for at få broafgifterne over Storebælt sænket.

– Vi mærker selvfølgelig også konkurrence fra udlandet, specielt nu hvor vi er på flere markeder. Vi har ikke vores egen produktion og har aftaler med forskellige fragtfirmaer omkring leveringen, så transportomkostninger er vigtige for os. Mht. broafgiften kan man jo undre sig over, at vi skal betale denne afgift for at besøge vores kunder på Sjælland, hvorimod det er “gratis” at besøge kunder i Jylland.  Det er en mærkelig ordning, siger Morten Mark, og slutter:

– Så vi kunne godt tænke os, at I fortsætter med at kæmpe for en gratis bro i Fynsk Erhverv.

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.