Nyheder • 19/10/2019

Ny viden og værktøjer skaber vækst i SMV-virksomhederne

En kold og regnfuld tidlig morgen i oktober steg godt 30 fynske erhvervsledere på ’Fynsk Erhverv’-bussen med kurs mod Århus Universitet. Fælles for os alle var, at vi er nysgerrige på, hvordan man bedst skaber og styrer vækst og udvikling i virksomheden og arbejder strategisk med nye, stærke værditilbud og forretningsmuligheder i en digitaliseringstid, der byder på konstante forandringer.
Sammen med 350 andre erhvervsledere, ejerledere, direktører, bestyrelsesmedlemmer m.fl. fra det meste af Danmark fik vi ny inspiration, viden og værktøjer fra de forskere, ejerledere og sparringspartnere, som de seneste 3-4 år i et projekt sammen har fokuseret på netop at udnytte vækstpotentialet i deres virksomheder.

Et af de redskaber, som flere af ejerlederne i projektet fremhævede som afgørende for deres vækstrejse, var ’Business Model Canvas’-modellen, som ved hjælp af 9 byggesten kortlægger din virksomheds forretningsmodel. Med dette redskab får du som ejerledere skabt dig et visuelt overblik og en forståelse for, hvordan din virksomhed skaber værdi. Med dette redskab i hånden har du et godt udgangspunkt for at analysere, revidere eller implementere netop den forretningsmodel, der stiller dig og din virksomhed stærkest på et konkurrencepræget marked.
Dette canvas-lærred indgår i ’Business Model Generation’, som er en samling af praktiske og effektive innovationsteknikker, udviklet af Alexander Osterwalder og Yves Pigneur.

Lederindsigt viser vejen
Som partnervirksomhed i Fynsk Erhverv finder du yderligere information om ’Business Model Generation’, herunder ’canvas’-lærredet og hjælp til at komme i gang på Fynsk Erhvervs portal/Viden & Værktøjer/Lederindsigt. Husk at logge ind på forsiden af Fynsk Erhvervs portal først for at få adgang til redskaberne.
Konferencen havde også fokus på, hvordan digitaliseringen kan bane vejen for nye forretningsmuligheder, og her blev vigtigheden af et stærkt fagligt netværk og en dygtig bestyrelse fremhævet som absolutte succeskriterier for at lykkes i fremtiden.

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.