Nyheder • 04/02/2015

Månedens virksomhed: “I ét ryk kom vi fra 1. division til Superligaen”

Det bliver den blot 19 måneder gamle fynske virksomhed GraphicCo, som løber med titlen i februar. Det er facadeproducenten Redtz fra Odense, har udpeget en efterfølger. GraphicCo blev dannet ved en fusion i 2013 og er allerede blandt sværvægterne indenfor deres branche. 

Facedevirksomheden Redtz har peget på den grafiske virksomhed GraphicCo som ‘Månedens virksomhed’ i februar.

– GraphicCo har været enormt gode samarbejdspartnere, og de leverer konsekvent produkter i en høj kvalitet og i et imponerende tempo, fortæller Morten Redtz, direktør og indehaver af Redtz, og fortsætter:

– De har lavet skilte og bannere til vores nye domicil, general markedsføring inklusiv rådgivning til annoncer og flyers, byggepladsskilte – både i skilteform og i bannerreklame – og folieindpakning af vores firmabiler.

Direktør i GraphicCo, Jacob Vestergaard, nævner selv den store palette af ydelser, det relativt nystartede firma kan levere, som en stor del af grunden til, at det går rigtig godt for virksomheden.

– Vi er i en branche, hvor der er rigtig hård konkurrence, så vi er nødt til at tilbyde ekstra ting i forhold til vores konkurrenter. Vi kan f.eks. levere tryksagsarbejde i næsten alle størrelsesordener, fra de helt store skilte og facader ned til de enkle brochurer til små kunder. Vi har også produkter i forskellig kvalitet til forskellige priser, så vi kan konkurrere med de billige østeuropæiske trykkerier. Og det er den slags, der differentierer os på markedet – at vi kan levere en hel pakke af ydelser til vores kunder, fortæller Jacob Vestergaard, og fortsætter.

– Vi har bl.a. Tulip som én af vores store kunder, og der har vi simpelthen overtaget selve indkøbs- og lagerdelen af deres forretning på alt det, som alligevel skal have vores grafiske tryk på. Så kan de hente deres skilte og klistermærker og pølsetange, og hvad de ellers skal bruge, fra vores lager.

– Det er ikke nok at levere kvalitet i vores branche. Det er basis – alle skal levere kvalitet, ellers har de ingen fremtid i Danmark. Man bliver nødt til at kunne noget mere end det, fortæller Jacob Vestergaard.

GraphicCo leverer til hele landet, og omkring 75 procent af omsætningen kommer fra kunder uden for Fyn

Størrelse giver muligheder
GraphicCo er en fusion mellem de to virksomheder Indoor Marketing og Svendborg Tryk. Jacob Vestergaard havde virksomheden Indoor Marketing i Odense, som i forvejen lavede en del forretninger med Svendborg Tryk, der var ejet af Fynske Medier.  I 2013 besluttede Fynske Medier sig så for at opkøbe Indoor Marketing for at fusionere virksomheden med Svendborg Tryk og skabe GraphicCo.

– Vi gik faktisk i nogle år og snakkede om, hvem der mon ville opkøbe hvem, man det blev så os, der blev opkøbt af Svendborg-afdelingen gennem Fynske Medier. Det gav simpelthen bare mening at samle vores grafiske kompetencer med et trykkeri, og med sammenlægningen er vi med ét ryk kommet fra 1. division op i Superligaen, fortæller Jacob Vestergaard.

– Som noget ret usædvanlig i vores branche var begge virksomheder også helt gældfri, da vi fusionerede, så vi har været ude og investere massivt i nye maskiner – en 16-17 mio. har vi brugt på det indtil videre plus ca. tre mio. på software. Og der gør størrelsen altså en forskel. Man er nødt til at tænke i vækst for at forblive konkurrencedygtig i længden.

Mere fynsk sammenhold
Selvom meget grafisk arbejde kan sendes digitalt, er GraphicCo også blandt de fynske virksomheder, som kan mærke broafgiften som en ekstraomkostning, når firmaet laver forretninger på Sjælland, så de er også glade for Fynsk Erhvervs kampagne mod afgiften.

Skal de nævne på en anden ting, der kunne hjælpe de fynske virksomheder, peger Jacob Vestergaard på et øget sammenhold virksomhederne imellem.

– Det er rigtig godt at se, at det hovedsageligt er fynske virksomheder, som vinder entrepriserne på de mange nye anlægsarbejder, der er i gang på Fyn, men fynske virksomheder kunne også selv blive bedre til at vælge fynske samarbejdspartnere. Når man skal have lavet ét eller andet, så kunne man måske lige kigge efter en ekstra gang, om der var nogle muligheder på Fyn, før man vælger den der virksomhed, man kender ovre i Jylland, fortæller direktøren.

Fynsk Erhverv er i øjeblikket ved at branchesortere medlemsvirksomhederne i Fynsk Erhverv, så man nemt kan finde fynske muligheder inden for enhver branche.

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.

Brinkmann: Ledelse handler også om menneskekendskab

En god leder er ikke nødvendigvis den, der ved mest om teknologi eller har styr på flest KPI’er. Ifølge professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann er det vigtigere at kende mennesker – og at have autoritet i ordets egentlige betydning.

BCM Transtech løfter datasikkerheden til næste niveau

BCM Transtech A/S arbejder hver dag i krydsfeltet mellem avanceret mekanik, digitalisering og kundernes høje krav til driftssikkerhed. Den kombination gør datasikkerhed til en strategisk nødvendighed – og en disciplin, virksomheden nu styrker yderligere.

Unge ledere giver ny energi til fynske virksomheder

Young PRO-netværket i Fynsk Erhverv samler unge ledere og fagansvarlige i små, fortrolige grupper. Seks gange om året mødes de for at dele erfaringer, udfordre hinanden og få nye perspektiver på ledelse – nogle gange gennem besøg hos fynske virksomheder.

Fynsk tech-startup tager kampen op mod billedmisbrug

Kan man bygge en teknologisk verdensnyhed fra Odense? Thomas Eriksson mener ikke bare, at man kan – han er i fuld gang med at bevise det. Får han ret, kan Sasha blive en økonomisk succeshistorie.