Nyheder • 01/06/2016

Månedens virksomhed: Hartvigsen & Ko

Hartvigsen & Ko er Månedens virksomhed i Fynsk Erhverv, fordi de både repræsenterer og leverer klassiske håndværkerdyder og samtidig forstår, hvad der er vigtigt at have fokus på for at være en moderne, konkurrencedygtig virksomhed. “Vi har ingen problemer med at rekruttere de bedste håndværkere til vores virksomhed, for vi er kendt som et rigtig godt sted at arbejde,” udtaler Peter Hartvigsen, stifter og direktør i Hartvigsen & Ko.  

Hartvigsen & Ko er en tømrermester og snedker fra Tåsinge ved Svendborg, der netop nu udvider forretningen til Ringe på Midtfyn. Det er seneste Månedens virksomhed, Link Solutions ApS, som har nomineret Hartvigsen & Ko.

– Valget faldt på Hartvigsen & Ko af flere årsager. For det første synes vi, at det er vigtigt at statuere positive eksempler på håndværkere, som reelt opererer med de værdier, de slår på; kvalitet, pålidelighed, rettidighed og konkurrencedygtige priser. Det kræver gode, selvkørende og arbejdsomme ansatte samt god logistik og projektledelse. Vi mener, at Hartvigsen & Ko har substans bag disse værdier, fortæller Jesper Pedersen, direktør i Link Solutions, og fortsætter:

– Virksomheden har fokus på sit sociale ansvar og tilbyder lærlingepladser. De bruge meget energi og mange ressourcer på at pleje sit personale og sikre gode arbejdsvilkår. Det skaber bæredygtighed og stabilitet og giver en helstøbt forretning.

Vil være Danmarks bedste arbejdsplads
Hartvigsen & Ko er grundlagt af Peter Hartvigsen, der har mange års erfaring som håndværksmester og entrepriseleder.

– Jeg arbejdede i mange år med hovedentrepriser i et andet firma i hovedstadsområdet. I 2013 grundlagde jeg så Hartvigsen & Ko, bl.a. fordi jeg var træt af pendlerlivet – jeg har boet på Fyn de sidste 26 år – men også fordi, jeg ville starte en håndværkervirksomhed med de værdier, som Hartvigsen & Ko står for. Vores eksterne mission er at levere høj kvalitet og service til en konkurrencedygtig pris. Vores interne mission er at skabe Danmarks bedste arbejdsplads – med en kammeratlig omgangsform, der er baseret på motivation og en professionel kultur. Og visionen er at drive en overskudsbaseret virksomhed på disse værdier, fortæller Peter Hartvigsen.

Nystartet og i voldsom vækst
Hartvigsen & Ko er en relativt ny virksomhed på Fyn, men firmaet er i vækst og åbner i disse dage afdeling i Ringe.

– I januar sidste år var vi tre i firmaet, og i dag er vi 13. Målet er, at vi inden for en overskuelig fremtid skal være 25 ansatte. Vi arbejder mest med private kunder nu, men ambitionen er, at vi skal have en bedre balance mellem entrepriser og arbejde for private, fortæller Peter Hartvigsen og fortsætter:

– Vi vil gerne dække hele Fyn, og der ligger Ringe som nålen midt på øen.

Gode ansatte = god service = gode resultater 
Værdierne i Hartvigsen & Ko implementeres bl.a. i erkendelse af, at det er medarbejderne, der tegner virksomhedens profil.

– I bund og grund er vi en traditionel håndværkervirksomhed, men vi har et særligt øje for, at det er medarbejderne, som skaber resultaterne og gør virksomheden unik. Det er dem, der har kontakten til kunderne og tegner virksomheden. Derfor ser vi vores medarbejdere som vores absolut vigtigste aktiv og bruger rigtig meget energi på at få dem til at føle sig godt tilpas i virksomheden. Det handler i vid udstrækning om at behandle hinanden med respekt og åbenhed og at give de ansatte frihed under ansvar, fortæller Peter Hartvigsen og fortsætter:

 “I bund og grund er vi en traditionel håndværkervirksomhed, men vi har et særligt øje for, at det er medarbejderne, som skaber resultaterne og gør virksomheden unik. Det er dem, der har kontakten til kunderne og tegner virksomheden.”

– Jeg ser det som min fornemmeste opgave som chef at bidrage til mine medarbejders personlige såvel som faglige udvikling. Jeg tror på, at mennesker i udvikling skaber virksomheder i vækst. Vi bruger meget tid på at snakke sammen om, hvad vi laver og hvorfor. Det gør vi, fordi jeg ved, at information danner grundlaget for forståelse. Forståelse føre til engagement og ejerskab. Ejerskab fører til motivation og handling, og motiveret handling fører til succes.

– Mandskabspleje er helt sikkert også et konkurrenceparameter, for at have en god servicekultur kræver, at ens ansatte er tilfredse. Vi gør os altid ekstra umage i vores kunderelationer, og det overrasker faktisk tit vores kunder. Vi ringer f. eks. og giver det præcise tidspunkt for, hvornår vi ankommer, og vi rydder også altid op efter os, når vi er færdige. Den slags spreder sig som ringe i vandet, og vi har helt sikkert fået de fleste af vores kunder igennem personlige referencer, fortæller Peter Hartvigsen.

Arbejdskraftsmangel og entrepriser med bredt fokus
Virksomheden har haft stor succes med at skabe tilfredsstillende arbejdsforhold for deres ansatte – og Peter Hartvigsen frygter af samme årsag heller ikke den arbejdskraftsmangel, der bliver en voksende udfordring de kommende år.

– Vi frygter overhovedet ikke arbejdskraftsmangel, selvom der er stor rift om gode håndværkere, og den udfordring helt sikkert vil vokse i de kommende år. Vi har en venteliste på mindst 10 mand, som gerne vil arbejde for os, hvis vi ringer, siger Peter Hartvigsen.

Hartvigsen & Ko kunne til gengæld godt tænke sig, at offentlige udbud i højere grad tog hensyn til f. eks. medarbejdernes forhold i de enkelte virksomheder.

– Man kan i hvert fald argumentere for, at det offentlige har et særligt ansvar på det område, når de udbyder opgaver. At de bør se på andre forhold end alene pris, når de sætter opgaver i udbud – og så vidt muligt udbyde i fagentrepriser, fortæller Peter Hartvigsen og slutter:

– Jeg mener i hvert fald ikke, at det er en kommunal opgave at presse priserne så langt ned, at man ikke kan få en virksomhed til at hænge sammen. Det er jo det, der gør, at nogen fristes til at gå på kompromis med sikkerhed og arbejdsmiljø eller føler sig presset til at anvende udenlandsk arbejdskraft, hvis de vil have en chance for at være billigst på en kommunal opgave. Og billigst på tilbudsdagen er ikke nødvendigvis billigst på den lange bane.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.