Debat • 03/12/2014

Lettere for virksomheder at låne penge?

Danske banker ligger nu inde med omkring 400 mia. kr., der potentielt kunne bruges på udlån, viser nye tal fra Finanstilsynet, og danske virksomheder har derudover sparet 470 mia. kr. sammen siden 2008. Investeringslysten mangler simpelthen. Men samtidig viser en ny undersøgelse fra DI, at danske virksomheder i løbet af de seneste tre år har fået nemmere ved at finde finansiering. Vi har spurgt Danske Bank og DI om deres holdning til situationen.

Børsen (link til Berlingske, da Børsen kræver log in, red.) skrev i denne uge om de enorme summer, som både banker og private virksomheder har akkumuleret siden finanskrisen, der potentielt kunne bruges til investeringer.

400 mia. hos bankerne og 470 mia. hos det private erhvervsliv.

Tallene bekymrer Finanstilsynet, der mener, at bankerne har skruet for meget op for risikostyringen. Som konsekvens af finanskrisen og af kravene fra både staten og EU og den offentlige opinion, har finanssektoren øget kravene til potentielle låntagere betragteligt, og spørgsmålet er, om sektoren er blevet direkte overforsigtig.

Samtidig viser nye tal fra DI, at danske virksomheder over de seneste tre år selv mener, at det er blevet nemmere at finde finansiering, og at næsten halvdelen af de 456 adspurgte firmaer vurderede finansieringssituationen som værende ‘god’ eller ‘meget god’.

Morten Granzau Nielsen, erhvervsøkonomisk chef hos DI, fortæller til Fynsk Erhverv, at det er vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsen kun går tre år tilbage, og at der i øvrigt viser sig et andet billede hos de små og mellemstore virksomheder, som stadig har svært ved at finde finansiering. Dette er særligt interessant for Fyn, som har rigtig mange små og mellemstore virksomheder.

Morten Granzau Nielsen fortæller, at DI fuldt ud anerkender det pres, den danske finanssektor er under for at agere forsigtigt. 

– Især betyder implementeringen af Basel III (international aftale om krav til den finansielle sektors robusthed, der er fuldt indfaset i 2015, red.), og de skarpere krav til bankers kapitalbeholdning og kvaliteten af denne kapital, især til SIFI-institutioner (finansielle institutioner, der vurderes at være af systemisk vigtighed. Dem er der seks af i Danmark, red.), at bankerne har fået meget stort fokus på virksomheders likviditet, og især for små og mellemstore virksomheder kan det være et problem. De store virksomheder melder ikke i samme grad om problemer med at finde finansiering, men de har tit heller ikke brug for den. De kan bruge egne reserver eller indløse værdipapirer, siger Morten Granzau Nielsen, og fortsætter:

– Regeringen forsøgte sidste år med et forsøg på at pulje erhvervsobligationer for at sikre flere finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder, så vi kunne få et større marked for erhvervsobligationer, som man har det i mange andre lande, men det har slet ikke haft den ønskede effekt. Vi var også kritiske overfor forslagets tekniske detaljer fra starten, og vi mener, staten bør genoverveje mulighederne for alternative investeringsmuligheder.

Bankerne kan ikke skabe opsvinget
Niels Bang-Hansen, chef for danske erhvervskunder i Danske Bank, fortæller til Fynsk Erhverv, at man i Danske Bank meget gerne vil hjælpe det danske erhvervsliv gennem udlån, men at man ikke vil gøre det ved at gå på kompromis med kredithåndværket.

– Vi vil meget gerne låne flere penge ud til danske virksomheder. Vi har faktisk øget udlånet gennem 2014. Vi er også parate til at acceptere højere gearing (forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital, red.) ,hvis projektet ser fornuftigt ud. Men vi vil ikke gå på kompromis med vores kredithåndværk og risikere tab for kunden og banken. Det gavner ingen. Vi tror, at banker skal understøtte alle små tegn på vækst og optimisme gennem udlån, siger Niels Bang-Hansen, der tilføjer, at banksektoren ikke kan skabe et opsving alene:

– Bankerne kan ikke skabe opsvinget. Det kommer af, at virksomhederne får mod på at investere og låne flere penge. Og at forbrugerne tør bruge flere penge. Den positive psykologi kan tage fart, hvis f.eks. ruslandskrisen klinger af og lavere oliepris og svækket Euro styrker europæisk konkurrenceevne. Sker det, kan jeg garantere, at Danske Bank er klar til at understøtte væksten endnu mere end tilfældet er idag.

Niels Bang-Hansen ser positivt på mulighederne for alternativ finansiering, men han mener stadig, et opsving er afhængigt af større tiltro hos virksomheder og forbrugere.

– Her og nu ser vi mange gode supplerende tiltag: Initiativer fra pensionskasser til at styrke egenkapital og risikovillig kapital. Crowdfunding. Vækstfondens ordninger. Det er rigtig godt. Men en regulær vending i investeringerne kræver nu engang en stærkere tro hos virksomheder og forbrugere på, at nu er det tid til at investere, nu er lavvæksten fortid. Først da tør etablerede virksomheder for alvor tænke i ekspansion og i at finde hengemte forretningsplaner frem fra gemmerne, som bankerne kan medvirke til at realisere.

Hvad synes du? Hvordan kan man sikre, at små- og mellemstore virksomheder kan finde finansiering? Skriv din mening herunder eller på vores Facebook– eller LinkdIn-sider, eller send den til bah@fynskerhverv.dk

En sejr til fynsk erhvervsliv

Det er en god melding for det fynske erhvervsliv, at forligspartierne bag Infrastrukturplan 2035 er blevet enige om, hvordan motorvejen syd om Odense kan udvides til seks spor.

NextTalent rykker Gardingruppen nærmere en ny IT-løsning

Normalt har Odense-virksomheden Gardingruppen fokus på kreativitet og meget analoge løsninger. Men i de seneste måneder har der været talt rigtig meget om digitalisering, automation, optimering af arbejdsgange og nye IT-systemer

Nyt netværk styrker enkeltmandsvirksomhederne

Da Fynsk Erhverv i slutningen af 2023 annoncerede oprettelsen af SoloConnect-netværket for enkeltmandsvirksomheder, var tilstrømningen så stor, at det snart lå fast, at der var behov for mere end en gruppe. Derfor er SoloConnect 2 nu på affyringsrampen, og allerede 15. april kl. 8:30 til 10:30 er der åbent dialogmøde, hvor interesserede, uanset medlemskab i […]

Nyt partnerskab viser vejen til relevant viden om fremtidens attraktive arbejdsplads

Fynsk Erhverv, SDU Business School og TietgenSkolen har en fælles ambition om at bidrage til positiv udvikling og vækst i de fynske virksomheder. Derfor har vi inviteret lokale virksomheder og studerende og undervisere fra hhv. TietgenSkolen og SDU Business School til en spændende workshop for at blive klogere på forventningerne til fremtidens attraktive arbejdsplads. Dialogerne […]

Cybersikkerhed skal højere op på agendaen

Cybersikkerhed skal stå højere på agendaen i virksomhederne, da truslerne er konstant stigende – også mod de fynske virksomheder. Samtidig skal vi i virksomhederne skabe større opmærksomhed hos vores ansatte, da langt de fleste sikkerhedsbrud (72%) stammer fra klik på eller downloads fra falske mails og links’, såkaldt phishing. Det var to af en lang […]

Fokuseret rekruttering til Fynsk Erhvervs bestyrelse skaber forventninger

Vi står i Fynsk Erhverv stærkt i fremtiden med fire nye profiler i bestyrelsen. Tak til de afgående bestyrelsesmedlemmer for godt samarbejde og stærke resultater.

Erhvervsredaktør forudser et ekstremt kaotisk år

Ifølge Berlingske Tidendes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen kan 2024 blive både historisk og ekstremt tumultarisk på mange måder. Den 20. marts i forlængelse af generalforsamlingen bringer han sin forudsigelse for året 2024, men bringer her en smagsprøve på oplægget.

Datagidselforhandler: Det er for sent at forholde sig til angreb, når først man er blevet hacket

Til Brain Boost den 14. marts kan du møde datagidselforhandleren Michael Andersen, der opfordrer alle virksomheder til at tage situationen med cyberkriminalitet meget seriøst. Vi har forinden været i dialog med Michael Andersen, der her løfter lidt af sløret for sit indlæg til seminaret.

Nyt ESG-netværk skal gøre bæredygtig indsats til en god forretning

På Fynsk Erhvervs nystiftede ESG-Netværk, er der fokus på en berigende bæredygtighedsindsats, der skal gøre bærdygtighed til god forretning.