Nyheder • 04/06/2020

I Tech Town vokser huset med lejerne

Susanne Blix tech town odense fynsk erhverv

Mens det meste af Danmark har været lukket ned på grund af sundhedskrisen, har Boliggruppen gjort det modsatte på Billedskærervej 17. Her er dørene netop blevet slået op for bygningen Titan, der er det nyeste tiltag i projektet “Tech Town Odense”.

Susanne Blix, som er udviklingsdirektør i Boliggruppen og tovholder på det ambitiøse projekt, beskriver Tech Town Odense således:

Tech Town Odense er erhvervslejemål til teknologivirksomheder af den type, der kaldes Scale-up. Det vil sige, at de ikke længere er start-ups, og samtidig er der tale om virksomheder, som fortsat drømmer om vækst. De skal altså ikke nødvendigvis have deres endelige hovedkvarter her, men de har brug for en fleksibilitet, der kan understøtte deres fortsatte vækst i forløbet, som i mange tilfælde er henvendt til de internationale markeder

Projektet har været længe på tegnebrættet i Boliggruppen, og undervejs har der blandt andet været tilknyttet et advisory board, der havde til opgave at udstikke rammerne. Det har betydet, at Tech Town er endt som meget mere end en fælles firmaadresse.

“Vi har haft en tænketank tilknyttet, fordi jeg gerne ville sikre, at vi fik et holistisk produkt, som holdt det højeste niveau på alle måder. Grundtanken i hele Tech Town er, at vi ville skabe et miljø, som giver de bedst tænkelige forudsætninger for, at virksomhederne kan udvikle sig i positiv retning. Det betyder blandt andet, at vi har en imødekommende foyer, en god kantine, at vi får lavet spændende udendørs fællesområder, men især, at vi giver grobund for de netværk og den dialog, som er fremtiden i den fynske tech-branche,” fortæller Susanne Blix, mens hun entusiastisk viser rundt i “Titan”.

“Vores vision betyder også, at det var oplagt at indgå i et samarbejde som Platinpartner i Fynsk Erhverv. Dermed bliver alle lejerne i Tech Town som en del af servicen automatisk medlemmer af Fynsk Erhverv og kan dermed få udbytte af de mange værktøjer og netværksmuligheder i organisationen,” siger Susanne Blix videre.

Ny indflytter priser fleksibiliteten
En af de virksomheder, som er flyttet ind i de spritnye lokaler, er software-huset Cardlay, som indtil for nylig havde adresse i Cortex Park ved SDU, hvor mange fynske start-up-virksomheder er født.

I dag er Cardlay en særdeles veletableret virksomhed med giganter som Eurocard og MasterCard på kundelisten, og derfor var det også et naturligt skridt at flytte i nye lokaler.

“Vi er 12 i Odense og 50 ansatte i alt. Vores største markeder er i Danmark, Norge, Sverige, Finland og på det seneste også England og Tyskland. Derfor er det også vigtigt for os, at vi er tæt på motorvejen, letbanen og byen,” siger direktør Jørgen Christian Juul, som også understreger, at lokaler og ikke mindst fællesfaciliteter vægtes meget højt i Cardlay.

“Vi er meget glade for de fysiske rammer. Lige nu har vi én opstilling, men det er let for os at udvide vores lejemål eller indrette det anderledes, hvis behovet opstår. Desuden er fællesområderne meget imødekommende og brugbare,” siger Cardlay-direktøren, der heller ikke er i tvivl om det gavnlige ved at dele hoveddør med andre virksomheder:

Muligheden for at netværke har betydet utrolig meget for mig i min karriere generelt. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, men på sigt er det dit netværk, der definerer dine muligheder, og det gælder ikke mindst, når man opererer internationalt

Fuldt hus ved årsskiftet
Foruden Cardlay er også Public Intelligence, som laver sundheds- og velfærdsinnovation, flyttet ind i Titan, og ved udgangen af maj har omkring 30 personer deres daglige gang i huset. Efter planen skulle der have været yderligere 50 den 1. april, men på grund af Corona-krisen er dét projekt udskudt en smule. Ikke desto mindre er Susanne Blix overbevist om, at de eksisterende lejere snart får mange flere naboer.

“Det er ikke svært at bygge et lækkert hus, det kan alle gøre. Det primære er, at servicen skal være i orden og at faciliteterne kan følge med lejernes ønsker. Det kan vi her, og vi mærker en stor interesse fra mulige lejere, som er ude at se på det. Jeg tror, at Titan kan være fyldt op i ved årsskiftet, og jeg tør godt drømme om, at vi også får en lille venteliste på sigt,” siger Boliggruppens udviklingsdirektør.

Når det sker, er Susanne Blix og hendes kollegaer efter planerne godt på vej mod det næste byggeri i Tech Town Odense, hvor der totalt satses på at have plads til mellem 800 og 1200 arbejdspladser.

Gør-det-selv med effektive software-robotter

Hvis din virksomhed martres af gentagne, kedelige og tidsrøvende arbejdsprocesser, der tager tid fra medarbejderne, er der rigtigt godt nyt. Den moderne teknologi gør det nemlig muligt at automatisere rigtig meget, og faktisk er værktøjerne nu blevet så nemme at arbejde med, at de ansatte selv kan sætte systemerne op. Det fortæller Jesper Hansen, der […]

Klimapilot klædte virksomhed bedre på til grøn omstilling

Mathias Høck har bekræftet vognmandsvirksomheden Peder Olsen & Søn i, at nytænkning kan være lønsomt

Det fynske Vækstbarometer 2023

Det fynske Vækstbarometer 2023 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Trængte budgetter flytter aben videre til virksomhederne

De kommunale budgetter for 2024 er på agendaen i de fynske kommuner lige nu og traditionen tro er der besparelser og omprioriteringer i sigte. Det giver god mening i mange tilfælde, men det går sjældent stille af sig.

Tempur-direktør anbefaler øget fokus på sikkerhed

Selv om man er ret sikker på, at man har sine sikkerhedsforanstaltninger godt på plads, kan det ikke skade at blive klogere

Mindeord om Preben Nielsen

Æresmedlem i Fynsk Erhverv, Preben Nielsen, er gået bort. Empatisk, nærværende, lyttende og vidende – et skattet medlem i foreningen gennem rigtig mange år.

Gratis værktøjer og ressourcer til at sikre normal drift under kommende kriser

35 fynske virksomheder fik kort før sommerferien fyldt deres værktøjskasse, da de deltog i seminaret “Beyond the Crisis”. Bag overskriften “Beyond the Crisis” gemmer sig et omfattende projekt, som  Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (GTS-Institut) netop har afsluttet.  Projektet har det formål at blive klogere på, hvordan man sikrer fortsat drift under kriser. Vi har […]

Vigtigt at kunne trykprøve ideer i sit netværk

Muligheden for faglig sparring og idéudvikling står øverst på listen når Martin Murrekilde skal fortælle om værdierne i et HR-netværk

Klimaregnskaber sikrer virksomheder et forspring

Den 29. august indleder Udvikling Assens, Totalbankens og Fynsk Erhverv i fællesskab forløbet “GO GREEN – Lav dit første klimaregnskab”