Nyheder • 26/02/2026

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Brian Lyø Guldfeldt Kontor og Data

Markedet for print har været faldende i flere år, og talrige virksomheder har i årevis talt om det papirløse kontor. Alligevel har den fynske familievirksomhed Guldfeldt Kontor & Data A/S valgt en anden tilgang. I stedet for at kæmpe for at sælge flere maskiner har virksomheden gjort service og drift til sin primære ydelse.

Adm. direktør Brian Lyø Larsen har været i virksomheden i 39 år. Han har oplevet overgangen fra skrivemaskiner og store leasingaftaler til netværksopkoblede multimaskiner og abonnementsmodeller. For ham er forskellen ikke, hvad maskinen kan, men hvordan den indgår i kundens hverdag.

“Vores forretning har i bund og grund ikke ændret sig siden 1990. Det, der har ændret sig, er, at maskinerne i dag er koblet på nettet, så vi kan følge dem online. Vi behøver ikke længere vente på, at kunden ringer med en fejl – vi kan ofte se papirstoppet eller den tomme tonerpatron, før det bliver et problem, og så kan vores tekniker køre ud og fikse det,” fortæller Brian Lyø Larsen.

Hvor man tidligere reagerede på nedbrud, er ambitionen i dag at tage ansvar for driften. Print er blevet en usynlig funktion, der bare skal virke.

“Alle siger, at mængden af print går ned, og det gør den også. Men alle har stadig brug for at printe og scanne. Behovet forsvinder ikke – det bliver bare mere kritisk, at det fungerer, når man skal bruge det,” siger han.

Den udvikling har ændret økonomien i branchen. Hvor kunder før investerede tungt i udstyr, efterspørger de i dag forudsigelige månedlige udgifter.

Vores forretning har i bund og grund ikke ændret sig siden 1990

“Tidligere talte vi om leasingaftaler på store beløb. I dag vil kunderne kende deres budget og betale en fast ydelse. En løsning med et fast beløb om måneden gør, at de præcis ved, hvad de har med at gøre. Samfundet har ændret sig, og det har vi også,” forklarer Brian Lyø Larsen, der konstaterer, at maskinen ikke længere er hovedproduktet. Det er oppetiden og ansvaret for, at den virker.

“Hvis ‘hovedprintet’ går, så er det os, der laver det, og hvis udstyret ikke kan repareres, sørger vi for nyt. Kunden skal ikke bruge tid på at finde ud af, hvem der har ansvaret. Det ligger hos os,” siger Brian Lyø Larsen, som med tidernes skiften også har set virksomhedens organisation ændre sig betydeligt.

“Tilbage i 80’erne var vi mange, i dag er vi mere strømlinede og mere fokuserede på vores værdier. Vi har valgt at koncentrere os om det, vi er gode til,” fortæller Brian Lyø Larsen, der ikke lægger skjul på, at kopimaskine- og printerbranchen kan være lige så hård, som den har ry for.

“Der er mange brodne kar i branchen. Man skal kunne levere det, man lover, og man skal ikke forsvinde, når der opstår problemer,” siger Brian Lyø Larsen, der ikke er i tvivl om, at netop stabilitet er virksomhedens DNA.

“Jeg har arbejdet sammen med mange IT-folk i 39 år. De ved, at jeg ikke render fra pladsen. Hvis vi har sagt ja til en opgave, så står vi på mål for den,” siger Brian Lyø Larsen, som har kunder over hele landet – fra små håndværkere til større organisationer.

Blandt de mere spektakulære projekter i den senere tid var Danmarks EU-formandskab i 2025, hvor virksomheden leverede multimaskiner med tilhørende support, men det har ikke fået ambitionerne til at vokse ind i himlen.

For Guldfeldt Kontor & Data A/S er målsætningen uændret at være relevant for de kunder, der har brug for driftssikkerhed i hverdagen.

“Vi vil gerne have små og store kunder. Ingen er for små, og ingen er for store. Det er en vigtig del af vores forretning, og det er der, vi kan gøre en forskel,” siger Brian Lyø Larsen, som dog har set for mange forandringer i sin karriere til at tro, at teknologien og generationernes behov har ændret sig for sidste gang.

“Vi skal være omstillingsparate og hele tiden se mulighederne. De unge forventer noget andet, end folk før dem gjorde, og vi skal kunne levere det, de vil have – også når det gælder netværk og nye løsninger,” siger direktøren, som ser nøgternt på fremtiden.

“Vi er her også om 10 år og arbejder med at scanne og printe, og så længe der er brug for stabil drift, er der også brug for os,” siger Brian Lyø Larsen.

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.