Debat • 17/12/2014

Glædelig jul og godt nytår fra Fynsk Erhverv

Endnu et år er gået på hæld, og et nyt banker på. I Fynsk Erhverv har 2014 på én og samme tid været både hektisk og produktivt med solide resultater, nye dagsordener og ikke mindst en masse nye kontakter. Vi har budt velkommen til rekordmange nye  medlemsvirksomheder, og det styrker Fynsk Erhvervs solide erhvervspolitiske mandat  i dialogen med de politiske beslutningstagere.  Jo flere vi er, desto bedre kan vi gøre en forskel …

Rammevilkårene i fokus
2014 blev året, hvor broafgiften over Storebælt for alvor kom på den politiske dagsorden. Fyens Stiftstidende og Fynsk Erhverv har arbejdet tæt sammen for at få dette meget vigtige spørgsmål på den offentlige agenda og på politikernes prioriteringsliste. Næste år er et valgår til Folketinget, og fra Fynsk Erhvervs side kommer vi til at tage selvstændige initiativer til at gøre broafgiften til et valgtema og dermed et nationalt politisk emne.

2014 blev også året, hvor fynboerne for alvor kunne begynde at se og mærke de mange investeringer, der skal forvandle ‘den fynske hovedstad’ fra stor dansk by til dansk storby. Frem til begyndelsen af 2020’ erne bliver der investeret ca. 25 milliarder kroner i byen i bl.a. omdannelsen af Odenses bymidte, anlæg af et nyt supersygehus, udbygning af SDU og i den kommende letbane.

Åbningen af Odins Bro og lukningen af Thomas B. Thriges Gade er to konkrete eksempler på omdannelsen af Odense, og som har påvirket flest borgere og virksomheder i deres dagligdag. Fynsk Erhverv hilser investeringerne i Odenses fremtid velkommen og vil fortsat følge udviklingen tæt med henblik på at sikre den mest optimale omdannelse af byen med færrest mulige gener for byens borgere og virksomheder.  Vi har samtidig med begejstring noteret os, at flere af de udbudte entrepriser er vundet af fynske virksomheder, hvilket sikrer såvel omsætning som beskæftigelse på lokale hænder.

2014 blev endnu et år, hvor den fynske infrastruktur stod højt på agendaen.  Første etape af udbygningen af den fynske motorvej blev indviet, og nu intensiveres kampen for at få afsat midler til næste etape.  Ligeledes fik vi sat fokus på nødvendigheden af en velfungerende digital infrastruktur, så borgere og virksomheder kan tale i mobiltelefon og være digitalt online døgnet rundt uanset postnummer, og senest har Regeringen spillet ud med en ny digital vækstpakke, der skal løse bl.a. disse udfordringer.

Ny viden og netværk skaber forretning
Det har været et rigtig godt år i Fynsk Erhverv. Vi har holdt en lang række meget velbesøgte arrangementer, ikke mindst vores store handelskonference i september måned, som er et stjerneeksempel på, hvordan vi inspirerer de fynske virksomheder ved at pakke ny viden, gode eksempler og interessante mennesker sammen, så det giver værdi for den enkelte virksomhed.

Derudover har mere end hver 4. medlemsvirksomhed i 2014 deltaget aktivt i et af vores mange, professionelt faciliterede netværk – med stort udbytte såvel personligt som forretningsmæssigt.

Nye ansigter
I Administrationen har vi sagt goddag og farvel til flere ansatte.  Som kommunikations- og presseansvarlig har vi sagt farvel til Susanne Siig Petersen og goddag til Bjarke A. Hansen.  Som økonomiansvarlig sagde vi sidste nytår farvel til Marianne Jensen og goddag til Anette Strandlyst. Som administrativ koordinator sagde vi i slutningen af september farvel til Sophie Aagaard og goddag til Birgitte Agerfeld, og senest har vi ansat Thomas Eybye Petersen i nyoprettet studiejob og Lolle H. Schierff som ny udviklingschef til at sætte et nyt skib i søen, hvor fynske virksomheder fra 2015 kan trække på aktive erhvervsmænd/-kvinders erfaringer og netværk og herigennem få sparring på de udfordringer og vækstambitioner, som de ønsker at realisere.

Vi kalder tilbuddet for Next Level – og med vort kendskab til såvel de fynske virksomheders vækstpotentiale som til de dygtige erhvervsfolk, vi vil involvere i arbejdet, garanterer vi resultater og reelt udbytte i de virksomheder, der har lyst, mod og vilje til at vækste.

Vi glæder os til 2015, hvor vi viser vejen til ’Next Level’.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår … 

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.