Nyheder • 21/11/2025

Genbrug og gåpåmod: Direktøren, der samlede stumperne op

Freebee i Nyborg er specialiseret i at genbruge fluorbaserede inorganiske salte til metalindustrien – men det er ikke kemi, der fylder mest hos direktør Jørgen R. Kildegaard. Det er mennesker, løsninger og evnen til at få ting til at ske.

Det begyndte i 2006, da Koppers i Nyborg lukkede sin trading-aktivitet. Jørgen R. Kildegaard, der på det tidspunkt var ansat i virksomheden, valgte at samle trådene op. Først etablerede han en ren handelsvirksomhed, men hurtigt udviklede forretningen sig til også at omfatte egen produktion.

“Jeg var klar over, at der var et marked, men jeg havde ikke regnet med, at det kunne blive til det, vi er endt med i dag. For ti år siden var det svært at sælge genbrugsprodukter, fordi de blev opfattet som dårligere end jomfruelige. Det har ændret sig meget,” fortæller han.

I dag står Freebee med seks gazeller, fire succespriser og har flere gange været nomineret til Årets Ejerleder. Virksomheden har knap 50 ansatte, heraf ti på kontoret og resten i produktionen, der kører i treholdsskift. Råmaterialerne, primært faste fluorforbindelser, importeres og forarbejdes i Nyborg, før de eksporteres til kunder i hele Europa, USA og Latinamerika.

“Alternativet til det, vi laver, er noget, der er produceret på en kemifabrik. Det er langt mindre bæredygtigt i forhold til vores produkter, som er biprodukter fra andre industrier. Afhængig af hvilke industrier vi betjener, har vores produkter nyttige og ressourcereducerende egenskaber. Det kan for eksempel være at reducere energiforbruget i metalsmelteprocesser. Det gør en reel forskel,” siger Jørgen R. Kildegaard, der især fremhæver tre ting som årsagen til, at Freebee i dag har succes: ensartet kvalitet, attraktiv pris og evnen til at ramme kundernes behov.

“Vi er lykkedes med at levere aftalt kvalitet og ensartethed hver gang. Det er svært at få nye kunder, og vores markeder er konservative, men vi har meget lange relationer. Tillid bygges op over tid og åbner også dialogen for nye muligheder.”

Tænker ikke i klassiske KPI’er

Jørgen R. Kildegaard er oprindeligt uddannet inden for shipping og har en HD i afsætning, men hans tilgang er først og fremmest praktisk. Virksomheden bærer da også tydeligt præg af den iværksætterlogik og handlingsorienterede kultur, der har været den røde tråd fra begyndelsen.

“Jeg er ikke drevet af økonomien, men af at opfylde kundernes behov. Når jeg har en idé, er jeg god til at prøve den af. Jeg er risikovillig – og at fejle er jeg særdeles godt bekendt med. Hvis noget ikke virker, så må man prøve på en ny måde,” siger direktøren, der konstaterer, at trial and error har været en del af udviklingen fra dag ét. Det gælder både maskiner, processer og markedsstrategier:

“Der er ikke andre i Danmark eller Europa, der arbejder med lignende produktion på samme måde som os. Så det var ikke muligt at spørge andre til råds. Vi har investeret betydelige økonomiske og tidsmæssige ressourcer i udviklingen, men vi står i dag med noget, der virker.”

Ifølge Jørgen R. Kildegaard kunne Freebee i princippet ligge hvor som helst i verden, siger han – men det gør den ikke.

“Det handler om knowhow. Jeg bor her, og jeg har ikke planer om at flytte. Det er en garagevirksomhed, og selv om vi har vokset os større, er det stadig sådan, jeg tænker.”

“Tingene udvikler sig meget hurtigere og mere uforudsigeligt i dag. Den geopolitiske dagsorden er svær at forholde sig til, så vi må tilpasse os.”

Fremtidsplanerne kredser om at bevare en robust forretning og en attraktiv arbejdsplads. Det indebærer både risikospredning og nye samarbejdsaftaler inden for mineraler, råmaterialer og kemikalier – men også en bevidst tilgang præget af mådehold, omtanke og ansvarlighed.

“Selvom jeg er risikovillig, er jeg også konservativ. Jeg skal kunne sove om natten.”

Kemi har ifølge Jørgen R. Kildegaard fået en lidt unuanceret klang i den offentlige debat. Det forsøger han at ændre på – både med fakta og med symbolik.

“Der er kemi i mange ting, og vi følger naturligvis alle lovgivningsmæssige forhold, herunder REACH-godkendelser, og derudover har vi også ISO-certificeringer for kvalitet og miljø. Hvis vi ønsker at udbygge med nye produkter, kan det kræve nye certificeringer, og det kan være meget ressourcekrævende. Nogle gange kan det bedre betale sig at gå ind i samarbejde med andre virksomheder.”

ESG-agendaen tager han alvorligt, men ser også behovet for mere smidighed fra politisk side.

“Jeg kunne godt tænke mig, at politikerne var mere agile. Vi skal naturligvis værne om miljøet og hinanden, men vi bruger virkelig mange ressourcer på dokumentation og regulativer. I det globale spil gør det os mindre konkurrencedygtige,” konstaterer direktøren, der blandt andet nævner emballagedirektivet, whistleblowerregler, løngennemsigtighed og timeregistrering som eksempler på bureaukratiske regler.

“Vi har lavet en ESG-rapport – ikke fordi nogen har bedt os om det, men fordi vi vil være med. Men vi skal passe på med at gøre tingene tungere end nødvendigt.”

Noget af det, der har fået allermest positiv respons fra kunderne, har faktisk slet ikke med fluor at gøre. Det er små insekthoteller, bygget i samarbejde med sociale værksteder – et projekt, der i sin tid opstod helt tilfældigt.

“Vi tænkte: Hvad kan vi gøre for biodiversiteten? Og så fik vi idéen. De er bygget af SAJL, et værested for socialt udsatte. Vi tager insekthotellerne med ud til vores kunder i bl.a. Polen, Tjekkiet, Tyskland og Østrig,” fortæller Freebee-direktøren, der understreger, at historien bag produktet betyder noget.

“Det er ikke noget, der er købt i et byggemarked. Det er lavet af mennesker, der har haft det svært, og som har bygget det til os. Det er blevet skidegodt modtaget.”

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Når fynboerne går til stemmeurnerne i november, bliver det også et valg om erhvervslivets rammevilkår, vurderer Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der fremhæver skoler, dagtilbud og infrastruktur som afgørende for virksomhedernes adgang til arbejdskraft.

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.

HCA Marathon satte deltagerrekord med støtte fra hele Fyn

Søndag den 28. september 2025 satte HCA Marathon rekord med 8.940 løbere fra ind- og udland. Blikket er allerede rettet mod næste år, hvor målet er at gøre 2026 til en endnu større byfest, hvor hele Odense er involveret.

Nordea: Pessimismen afløst af optimisme i det fynske erhvervsliv

For blot et år siden var bekymringerne mange. Inflationen pressede, renterne steg, og udsigten til en opbremsning i verdensøkonomien på grund af krigen i Ukraine og usikkerhed omkring Donald Trumps’ og USA's kurs ...

Bcompany.dk satser på vækst med AI og trivsel

Efter en sanering har direktør Tanja Bluhme sat kursen mod vækst, hvor stærkere netværk og et kompromisløst fokus på trivsel skal styrke bcompany.dk’s konkurrencekraft.

Københavnsk tilflytter engagerer sig i det fynske erhvervsliv

Rikke Maj Thauer har taget en markant beslutning: Hun og hendes mand har rykket teltpælene op i hovedstaden for at lancere Thauer Stresscenter og Østerlund Refugium. Med flytningen følger også et ønske om at blive en aktiv del af det fynske erhvervsliv. “Vi vil gerne bidrage til udviklingen her på Fyn, og derfor giver det […]

Mentorprojekt viser styrken i fortrolige relationer

Da Rikke Bech Skougaard søgte en mentor gennem Fynsk Erhverv, blev hun sat i forbindelse med Jan Sterobo. Det udviklede sig til et forløb, hvor erfaring, sparring og tillid har skabt nye perspektiver – og vist, hvordan netværket kan bruges aktivt.

Det fynske Vækstbarometer 2025

Det fynske Vækstbarometer 2025 er klar. Her er viden og inspiration fra de fynske virksomheder til at realisere yderligere potentiale og skabe en positiv udvikling og vækst i virksomhederne i fremtiden.

Bæredygtighed når vinden vender

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, vejret skaber berettigede og uberettigede overskrifter, og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab.