Nyheder • 10/12/2014

Fynsk reklamesucces: Idéen fik jeg på et kursus i Fynsk Erhverv

Liathansen reklame aps er nyt medlem af Fynsk Erhverv, og det var netop i Fynsk Erhverv, idéen om at grundlægge et reklamebureau opstod, forklarer ejer og direktør Liat Hansen, som virksomheden er opkaldt efter.

Liathansen reklame er et godt 11 år gammelt reklamebureau i Odense med otte ansatte – og det unge firma er nyt medlem af Fynsk Erhverv. Bureauet er opkaldt efter grundlægger og direktør, Liat Hansen, som fortæller, at hele idéen bag virksomheden faktisk stammer fra et kursus, hun var til i Fynsk Erhverv.

– En veninde havde lokket mig til at følge med hende til et iværksætterkursus i Fynsk Erhverv. Hun havde planer om at starte et galleri af en slags, mens jeg ikke engang havde tænkt tanken om at starte noget selv. Men da så kursuslederen spurgte mig ind til, hvordan jeg ville starte en virksomhed op, hvis jeg selv kunne bestemme, så røg der simpelthen en klar forretningsplan ud af munden på mig, så jeg må ubevidst have gået og grublet over det, siger Liat Hansen.

Hun er oprindeligt fra trykkeribranchen og var ansat i det nu hedengangne Scanad Udviklingsbureau, da idéen om at starte selv dukkede op på et Fynsk Erhverv-kursus.

– Jeg fik en kassekredit på 15.000 kr. i banken til at starte selv, og så skrev jeg rundt til præcis 40 potentielle kunder, hvoraf 38 sagde ja, da jeg bagefter ringede og spurgte, om de ville have lavet nogle reklamer hos mig. Så det var faktisk en succes lige fra starten. Det skal dog siges, at det efterfølgende ikke var alle de, der sagde ja i telefonen, der rent faktisk blev kunder, fortæller Liat Hansen.

Det fynske bureau har lavet markedsføringsarbejde for en lang række kendte både danske og internationale brands, som feks. Unilever, Dove, Rynkeby, Erhvervsakademiet Lillebælt, Merrild, Pickwick og Knorr, for at nævne nogle stykker.

Fleksibilitet, kvalitet og pris …
Liat Hansen tror selv, at bureauets succes skyldes en blanding af flere faktorer: At bureauets størrelse gør, de kan være meget fleksible og rykke hurtigt på en kundes ønsker, at bureauet kun har dygtige medarbejdere, der konsekvent leverer kvalitetsprodukter, og endelig at de er billigere end deres større konkurrenter.

– Der er ofte mange fordyrende processer forbundet med at vælge et af de store, kendte reklamebureauer, men kvaliteten er ikke nødvendigvis bedre, og det er der rigtig mange, som godt ved. Hos os taler vi allesammen meget uformelt og uprætentiøst om vores idéer, og vi sidder helt konkret også meget tæt på hinanden og kan hurtigt komme med input. Det tror vi, er med til at skærme os mod de store kreative katastrofer.

– Vi har kunder fra hele landet og også enkelte fra udlandet, og de har typisk ikke lyst til at give dobbelt så meget eller mere for et produkt, bare fordi det kommer fra et stort bureau, siger Liat Hansen og fortsætter:

– Mine evner og vores ansattes evner er jo nøjagtig de samme, om vi sidder her eller i et stort, kendt bureau, men vi kan gøre tingene billigere og mere fleksibelt her.

Fyn for alvor
Liat Hansen Reklame vandt Salgs- & Reklameforeningens ‘Monty’-pris i år. Den gives til en person i reklamebranchen, som har gjort noget ekstraordinært for branchen og for Fyn – som har været et forbillede i kraft af sine gode samarbejdsevner og vilje til at dele viden og kunnen.

Salgs- & Reklameforeningen er oprettet i Odense i 1942 og er den eneste tilbageværende af sin slags i Danmark, og den er måske et meget godt billede på både de fynske styrker og de fynske udfordringer.

– Det er vist særligt fynsk, at der er så godt sammenhold og samarbejde i min branche her på øen, fortæller Liat Hansen, og slutter:

– Vores største udfordring er  til gengæld nok, at der stadig er mange, der ser os som lidt hyggelige og provinsielle. Særligt i reklamebranchen, men også generelt. Der håber jeg, at også Fynsk Erhverv kan være med til at løfte fortællingen om, at selvom vi taler med en charmerende dialekt, så leverer vi altså på et mindst lige så højt niveau som vores konkurrenter fra både øst og vest.

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.