Nyheder • 14/08/2016

Forrygende god sommer for Egeskov Slot

Sommeren 2016 har indtil nu budt på særdeles blandet vejr, men for Egeskov Slot har de forgangne måneder været uforbeholdent gode, oplyser direktør Henrik Neelmeyer.

”Det har været en forrygende god sommer for os. Vi har haft 11.000 flere besøgende, end vi havde haft på samme tidspunkt sidste år. Det er en stigning på omkring otte procent, men det er næsten endnu mere interessant, at folk har fundet pengene frem igen,” fortæller direktøren, der af samme grund har ansat ekstra personale i Egeskovs kiosker, for at kunne betjene kunderne.

Egeskov Slot er en relativt vejrsikker attraktion med omkring 10.000 kvadratmeter under tag, og ifølge direktøren har bygevejret derfor slet ikke været et problem. Måske snarere tværtimod.

”Der har ikke været så mange dage, hvor det har regnet hele tiden, og når det bare er byger om formiddagen, så tager gæsterne paraplyer og regn-ponchoer med, så de kan gå ind og ud som det passer dem. Det har været rigtig attraktionsvejr, hvor det ikke har været så oplagt at ligge ved stranden hele dagen,” forklarer den tilfredse direktør, der mærker en lignende glæde i sit netværk i turistbranchen.

”Det er min fornemmelse, at det generelt er en rigtig god sommer på Fyn. Vi har fået flere tyske gæster igen, og i det hele taget er der en øget opmærksomhed fra udlandet. Jeg har også hørt, at sommerhusene og campingpladserne har været booket i god tid, så der er god grund til, at være tilfredse med den fynske udvikling i erhvervet,” siger Henrik Neelmeyer, som også har sporet en stigning i kundetilfredsheden blandt de besøgende på Egeskov Slot.

”Fra den 18. Juli til den 25. Juli havde vi positivt feedback fra 94 procent af vores besøgende, og det er en stigning på en procent. Når man er så højt oppe i ratingen er det enormt svært at stige yderligere, så vi har god grund til at være stolte,” lyder opsummeringen.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.