Nyheder • 25/06/2018

Flere praktikpladser – bonus eller bøde

Praktikplads

Nu kan din virksomhed opnå en bonus, hvis du opretter nye lære- og praktikpladser – og en bøde for ikke at gøre det.  Det er en del af den nye Praktikplads-AUB-ordning, som er trådt i kraft pr. 1. januar 2018.

Ordningen sigter mod at skabe yderligere 10.000 praktikpladser i 2025, hvor beregninger viser, at vi vil komme til at mangle 60.000 faglærte på arbejdsmarkedet. Med højkonjunktur og godt gang i byggeriet rundt omkring i Danmark risikerer vi at bringe det økonomiske opsving i fare, hvis vi ikke har den nødvendige arbejdskraft til rådighed – nu som i fremtiden.

Danmark står overfor en stor mangel på talenter
Det giver rigtig god mening, at vi alle seriøst overvejer muligheden for at uddanne endnu flere lærlinge i virksomhederne og på den måde tager et medansvar for, at der også på sigt er dygtige, faglærte håndværkere m.fl. på det danske arbejdsmarked.

Erhvervsuddannelserne gennemføres efter vekseluddannelsesprincippet, hvor de studerende gennemfører en del af uddannelsen på erhvervsskolen og en del i praktik i en virksomhed. Faktum er dog, at alt for få vælger at tage en erhvervsuddannelse, og alt for få elever kommer i praktik.  Derfor er der igangsat flere forskellige initiativer, der skal sikre, at vi kan tiltrække og uddanne dygtige, faglærte håndværkere til erstatning for de ældre årgange, som forlader arbejdsmarkedet i de kommende år.

Praktikplads-AUB
Mange virksomheder har tradition for at uddanne lærlinge og elever.  Det nye er, at fremover får virksomheder, der er omfattet af Praktikplads -AUB-ordningen et mål for, hvor mange elever og lærlinge, de skal ansætte inden året er gået. Virksomheder, der overstiger deres mål for elever og lærlinge, kan få en bonus. Virksomheder, der ikke lever op til deres mål, skal betale et bidrag til Praktikplads-AUB, læs en bøde. Det handler altså om at uddanne flere elever og lærlinge end tidligere.

Forstå ordningen på to minutter

Som virksomhed skal du være godkendt som praktikvirksomhed.  Og når du opretter nye lære- og praktikpladser, kan du kontakte den lokale erhvervsskole, lave dit eget stillingsopslag og/eller slå din stilling op på Praktikpladsen.dk, som er et mødested for virksomheder og elever. Hvis en plads ikke er fyldt ud i løbet af tre måneder, kan virksomheden få reduceret deres økonomiske bidrag til ordningen.

Kritik fra virksomhederne
Tal for Undervisningsministeriet viser, at mange virksomheder har taget budskabet til sig, og i april 2018 er der oprettet 2.847 nye praktikpladser, eller godt 9% flere end i april 2016. Alligevel møder aftalen kritik fra virksomhederne.

Vi skal selvfølgelig alle løfte i flok, men vi skal samtidig tilstræbe en bred og fair løsning, som tager hensyn til virksomhedernes forskellighed i størrelse og muligheder for at uddanne lærlingene på et forsvarligt højt fagligt niveau. Hvis ikke den enkelte virksomhed kan give lærlinge tilstrækkelige opgaver og udfordringer undervejs i deres læretid, så risikerer vi at få uddannet lærlinge med for dårligere kvalifikationer. Og det kan ingen være tjent med. Den bekymring deler Berit Lambertsen fra AML ENTREPRISE ApS i det nordlige Odense.

”Vi er et mindre fynsk firma med omkring 30 ansatte. Vi beskæftiger os med bl.a. service af gartnerier, mindre anlægsopgaver samt nedbrydning. Det er alle opgaver, der fortrinsvis udføres af ufaglærte.  Vi har…. både en landmand, en væksthusgartner, en skrædder og en skomager iblandt vores ansatte.  De eneste, der arbejder indenfor det område, de er uddannet til, er vores bogholder og vores mekaniker. Det er funktioner, hvor der indtil videre ikke er behov for mere end en ansat.  Alle andre opgaver vi udfører, kræver som oftest sidemandsoplæring og er således ikke afhængig af tidligere eller anden faglig uddannelse.

Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan vi skal kunne tilbyde en elev et elevforløb, hvor der kommer et kompetent, veluddannet ungt menneske ud i den anden ende, som kan siges at være udlært inden for et bestemt fag. Vi har jo ikke behov for endnu en skomager eller skrædder!”Berit Lambertsen, AML Entreprise

Ordningen belønner ikke virksomheder, der allerede gør et stort stykke arbejde med at skabe praktikpladser, da bonusordningen ikke fungerer bagudrettet, men udelukkende gælder etableringen af nye pladser.

Med denne nye ordning forpligtes virksomheder derfor til at tage et vist antal lærlinge, afhængig af hvor stor virksomheden er. Omkring 43.500 virksomheder står til at blive straffet økonomisk, hvis de ikke skaber flere praktikpladser, og for hver manglende praktikplads koster det virksomheden 27.000 kr.

Der mangler klart overblik over virksomhedernes muligheder
Mange virksomheder mangler imidlertid overblik over Praktikplads- AUB-ordningen. Målet er nemlig ikke kun at skabe økonomiske incitamenter, det er også at forsøge at få virksomheder til at tænke anderledes og tage en elev ind til at varetage andre områder, såsom regnskab, kantine eller lager.

Derudover er der mulighed for, at en lille virksomhed kan dele en praktikant med en anden lille virksomhed. Alternative måder at gribe praktik- og lærlingemanglen an på kan vise sig at være en effektiv måde at løse den nye udfordring på for mange virksomheder. I den forbindelse er der bl.a. hjælp og vejledning  at hente på den lokale erhvervsskole.

Direktør på Syddansk Erhvervsskole, Lars Bregnehøj Hansen, påpeger, at erfaringen fra Syddansk Erhversskoles virksomhedskonsulenter er at forholdsvis få virksomheder bliver økonomisk ramt af AUB-ordningen. fordi de har for få lærlinge. Derimod vil langt flere virksomheder risikere at blive ramt af mangel på faglærte i fremtiden og de derfor mister indtjening.

”Det bedste råd vi kan give virksomhederne er, at de bidrager til at deres branche får uddannet så mange faglærte som muligt. Det vil vi gerne bidrage til. Syddansk Erhvervsskole arbejder derfor på, hvordan vi kan bidrage til at flere unge får lyst til at vælge en faglært uddannelse.”
Lars Bregnehøj Hansen, direktør, Syddansk Erhvervsskole

Lars Bregnehøj Hansen opfordrer virksomhederne til at benytte sig af de virksomhedskonsulenter, erhvervsskolerne har tilknyttet, så virksomhederne kan tilgå AUB-ordningen bedst muligt.

”Vi har desuden et mål om, at alle virksomheder kan få de lærlinge de har behov for. Ud over arbejdet med at tiltrække flere elever, er vi derfor i gang med at gennemføre en række tiltag, så virksomhederne oplever skolen mere serviceminded og mere udadvendt. På denne måde kan vi hjælpe de fynske virksomheder med deres behov for faglærte. Det er efter vores opfattelse et langt større problem end AUB-ordningen, der pt. ser ud til at ramme et mindre antal virksomheder.

Vi vil meget gerne hjælpe de virksomheder, der måtte blive ramt af AUB-ordningen med at vores virksomhedskonsulenter kommer på besøg og fortæller om hvilke fordele man har ved at ansætte lærlinge. Dermed kan virksomhederne få øget indtjening gennem sin lærling frem for et forhøjet AUB-bidrag.

Lars Bregnehøj Hansen, direktør, Syddansk Erhvervsskole

Velatir vil gøre Odense til afsæt for europæisk AI-vækst

Da Velatir meldte sig ind i Fynsk Erhverv, handlede det ikke kun om at blive en del af endnu et netværk. For den odenseanske softwarevirksomhed er medlemskabet også en mulighed for at komme tættere på det fynske erhvervsliv og bruge sin egen viden om kunstig intelligens, teknologi og digital sikkerhed i en lokal sammenhæng. Virksomheden […]

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.

Ny medlemsportal og digital transformation i støbeskeen

Fynsk Erhverv er i fuld gang med en omfattende digital transformation, der skal løfte servicen til medlemsvirksomhederne, styrke organisationens interne effektivitet og skabe et stærkt fundament for fremtidens medlemsdrevne erhvervsorganisation.

Tillykke – og nu: Mindre bøvl, tak!

Direktør i Fynsk Erhverv Anne Dyrehauge taler på vegne af tusindvis af arbejdspladser på Fyn: Her er hendes store ønske. Fjern unødvendigt bureaukrati, som rammer de små og mellemstore virksomheder ekstra hårdt. Det skal være nemmere at drive virksomhed.