Nyheder • 18/08/2014

Fem skarpe til John Klindt

Administrerende direktør, Klindt Industriudvikling og bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv

Mød medlemmerne i Fynsk Erhvervs bestyrelse

Fynsk Erhvervs bestyrelse består af driftige erhvervsfolk fra det fynske erhvervsliv.  Mød dem én for én her i de kommende uger.

HVEM: John Klindt

STILLING: Administrerende direktør Klindt Industriudvikling A/S,  www.klindt.dk/

BRANCHE: Industri, Segmentet for Små og mellemstore virksomheder (SMV)

Du repræsenterer SMV-segmentet i Fynsk Erhvervs bestyrelse. Hvorfor er det vigtigt at være repræsenteret her?

De fleste små og mellemstore virksomheder er første led i fødekæden til de store virksomheder enten som fleksible leverandører, eller som første fase i mange ansattes uddannelse og karriere.

Derudover er der for de mindre virksomheder lige så store udfordringer, som for de store. Måske en anden type, men de er der og skal høres på lige fod, og det er vigtigt, at Fynsk Erhverv har en politisk holdning i den retning.

For eksempel er de administrative byrder i forhold til det offentlige nogle gange uforholdsmæssigt store, og der skal Fynsk Erhverv være den vagthund, der sikrer, at det offentlige lægger lige så stor vægt på at servicere de store som på at hjælpe de mindre virksomheder.

 

Hvad er de største forcer/potentialer i det fynske erhvervsliv? Hvordan skaber vi vækst?

Jeg tror, at der er en stor loyalitet og stabilitet hos fynboerne, som giver virksomhederne stabile medarbejdere, de kan bygge deres virksomheder op omkring.

Vi har et universitet, der i samarbejde med erhvervslivet bør være med til at styrke vækstbrancher og skabe fremtidige forretningsområder. I den forbindelse er det vigtigt, at vi får arbejdet med, hvordan virksomheder i SMV-segmentet kan være med på vognen.

For en virksomhed med 50 ansatte er det typisk lettere at hente en akademiker med ind på teamet, end det er for en lille virksomhed med fem ansatte, hvor der typisk ikke er opgaver nok til en fuldtidsstilling.

Der kan en af løsningerne være at tænke i klynger, hvor virksomheder med interessefællesskaber udnytter akademikere bedre. Det kan være fagklynger som måske elektronikbranchen, men det kan også være virksomheder, der har det til fælles, at de kæmper for at komme ind på det tyske marked.

Væksten skaber vi desuden ved at sikre effektive generationsskifter og ved at udvikle en bestyrelseskultur for SMV-segmentet.

Hvad er de største udfordringer?

At få Fyn samlet med Odense som forstående motor med respekt for resten af interessenterne på Fyn.

At få kommunerne til at samarbejde om bedste muligheder for de ansatte i stedet for at kæmpe om hver enkelt virksomhed. Det skal være attraktivt at bo og pendle på Fyn, uanset hvor virksomhederne ligger.

Det er i mine øjne tåbeligt, når de fynske kommuner slås med hinanden om de eksisterende virksomheders gunst. Den tankegang skal vi ud af. Det handler om, at vi alle sammen skal slås for at gøre Fyn til et attraktivt sted at drive virksomhed, og så skal Fyn generelt være et godt sted at bo for de ansatte.

I Fynsk Erhverv kæmper vi for en harmonisering af rammevilkårene, så Fyn fremstår som en samlet attraktiv region – og i den forbindelse skal kræfterne forenes på tværs af kommunerne for, at vi både kan tiltrække virksomheder og gøre det muligt for nye at etablere sig her.

Kan Fynsk Erhverv som det fynske erhvervslivs egen interesseorganisation gøre en forskel for erhvervsklimaet og for de fynske virksomheder?

Ja bestemt, ved at være vågen på ovennævnte problematikker når de opstår, samt gøre opmærksom på dem på de rette steder. Desuden skal vi arbejde på, at der er fortsat fokus på udvikling af medlemsvirksomhederne.

Hvad er dit bedste råd til de fynske virksomhedsledere?

At de står sammen på tværs og udfordrer politikerne på effektiv administration og udvikling til fordel for erhvervslivet på Fyn. Der går alt for mange kræfter tabt i administrative byrder og i kampe på tværs af kommunerne.

 

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.