Nyheder • 04/01/2013

Emballageinnovation – en fynsk familietradition

MÅNEDENS VIRKSOMHED: Vi bruger det alle i vores hverdag uden at tænke synderligt over det: emballage i massevis.
Emballering tillægges måske ikke umiddelbart den store værdi hos forbrugeren – alligevel er det en nødvendighed i vores samfund af hensyn til både miljø, hygiejne, transportvenlighed, sikkerhed osv.

Vigtigheden af fødevareemballering i aluminium – og ikke mindst forretningspotentialet heri – spottede familien Haustrup allerede tilbage i 1963 og skabte dengang  virksomheden Haustrup-Ecko, i dag kaldet Plus Pack – bygget op omkring produktion af emballage. Og faktisk er der stor sandsynlighed for, at der netop står Plus Pack i bunden af din leverpostejbakke eller din take-away sushi.
Den fynske familiekoncern er nemlig Nordeuropas førende leverandør af emballage i aluminium og plast til fødevarer – både til private husholdninger og til industrien. Fabrikken leverer årligt mere end to milliarder stk. emballage, lige fra standardprodukter af aluminium eller thermo-formet plast til innovativeløsninger baseret på et tæt udviklingssamarbejdemed kunderne indenfor fødevareindustrien,detailhandlen og distributionsleddet.

Plus Pack Gruppen har hoveddomicil i det sydlige Odense og datterselskaber i otte europæiske lande samt salgog distribution i mere end 20 lande verden rundt. Koncernen har fabrikker i både Odense og Genk i Belgien – men faktisk flyttes en del af aluminiumproduktionen fra Belgien nu til Odense og skaber dermed flere fynske arbejdspladser. Plus Pack beskæftiger ca. 250 medarbejdere, hvoraf størstedelen således i dag altså arbejder på Fyn.

Familien Haustrup har nu igennem tre generationer stået i spidsen for Plus Pack – og fjerde generation er allerede i dag en del af koncernen.
Dog har man nu hentet den erfarne industrimand Carl Trock ind udefra til Plus Pack-koncernen som ny adm. direktør. Han skal overtage den daglige drift og ledelse af Plus Pack Gruppen efter Steen Haustrup, som har været adm. direktør gennem en årrække – først fra 1985 til 2007 og igen fra 2010 til ultimo 2012.

Desuden bliver det Carl Trocks opgave at bygge bro mellem to generationer af fam. Haustrup: På den ene side Steen Haustrup (66), der nu er fratrådt som koncernchef men tiltrådt som bestyrelsesformand – og på den anden side den næste generation, Anders Top Haustrup (35) og Camilla Haustrup Hermansen (38), der begge indgår i virksomhedens ledelse med ansvar for henholdsvis forretningsudvikling og marketing & HR.

Plus Pack koncernen ejes af Haustrup Holding og omsætter i alt for 631 mio. kr.

Læs mere på www.pluspack.com

 

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.