Nyheder • 19/05/2016

Digital Odense 16: “Alle virksomheder er servicevirksomheder”

I samarbejde med Fynsk Erhverv, Odense&Co, Technology Denmark, JFM Academy og SDU Cortex Lab afholdt Experticon d. 12. maj konferencen Digital Odense 16. De fremmødte kunne bl.a. høre grundlæggeren af Just-Eat.com, Jesper Buch, Christiane Vejlø fra Elektronista, Youtube’eren Rasmus Brohave, head of Mobile Pay i Danske Bank, Mark Wraa-Hansen, CEO i Jysk Fynske Medier, Jesper Rosener, marketing director i Lego Future Labs, David Gram, Industry Manager hos Google, Mathias Tao Agger Linnemann og mange andre inspirerende talere.

Digital Odense 16 havde, som navnet antyder, digitalisering som tema, og den teknologi, digitaliseringen introducerer som både mulighed og udfordring, var på den ene eller anden måde hovedemnet hos alle dagens oplægsholdere.

Christiane Vejløe fortalte f. eks. om digitale trends, der har potentiale til at blive store i den nære fremtid: som augmented reality og idéen om at leje i stedet for at eje.

– Teknologien bliver nødt til at tilpasse sig brugeren; ikke den anden vej rundt. Og så bliver alle virksomheder nødt til at indse, at de er servicevirksomheder. En dårlig oplevelse i et hvilket som helst led i en virksomhed kan i dag sprede sig over de sociale medier lynhurtigt. Omvendt kan særskilt gode oplevelser også sprede sig af sig selv. Som da Interflora UK opsnappede på et socialt medie, at en kunde havde haft en virkelig dårlig dag og sendte hende en buket blomster. Det blev hurtigt delt vidt og bredt og skabte markedsføringsværdi, som det havde været svært at betale sig til via traditionelle kanaler, fortalte Christiane Vejløe.

“En dårlig oplevelse i et hvilket som helst led i en virksomhed kan i dag sprede sig over de sociale medier lynhurtigt. Omvendt kan særskilt gode oplevelser også sprede sig af sig selv.”

Den kendte Youtuber Rasmus Brohave var også til stede til konferencen sammen med Adrian Langer fra mediehuset Splay Networks, der specialiserer sig i at annoncere via de nye stjerner på de sociale medier. 18-årige Rasmus Brohave har således 150.000 følgere på Youtube, 195.000 på Instagram, 55.000 på Facebook og 35.000 på Twitter. Han er blot en almindelig, ung fynbo, der laver videoer om sit liv, men han samarbejder med udvalgte brands, som igennem ham kan få en eksponering, mange traditionelle medier ikke kan hamle op med.

Mark Wraa-Hansen, head of MobilePay hos Danske Bank, fortalte, hvordan Danske Bank både har grundlagt MobilePay-afdelingen som en meget autonom deling af virksomheden, der har lov til at eksperimentere med digitaliseringens muligheder, og samtidig samarbejder med nye, digitale start-up-virksomheder, hvis de har potentiale.

– MobilePay er første gang, Danske Bank oprettede en meget selvstændig afdeling på den måde. I dag har de fem, fortalte Mark Wraa-Hansen.

“MobilePay er første gang, Danske Bank oprettede en meget selvstændig afdeling på den måde. I dag har de fem.”

Jesper Rosener, adm. direktør i Jysk Fynske Medier, fortalte, hvordan avisbranchen har mærket digitaliseringens udfordringer meget konkret i nedgang i oplag i nu flere år, og hvordan de store udfordringer nu er dels at finde modeller, hvor brugere er villige til at betale for digitalt indhold og dels, at annoncepenge i dag går til store, udenlandske spillere som Google og Facebook.

David Gram, marketing director for LEGO Future Lab, fortalte historien om LEGOs dårlige år, der var tæt på at ende med bankerot i 2003, og om genrejsningen, der fulgte en simpel formel: ‘Stick to the brick’.

– LEGOs DNA er i dag en stærk, emotionel tilknytning til legetøjet – både hos vores ansatte og hos kunderne. Men sådan var det ikke altid, og i en periode gik vi for langt væk fra vores kernekoncept og startede mange forskellige ting op, som vi ikke var de bedste til. I dag kører vi et fast koncept, hvor vi skal tage et produkt ud af porteføljen, hver gang vi tilføjer et nyt, sagde David Gram.

Afdelingen Future Lab arbejder med at forsøge at finde nye trends og muligheder i markedet og teknologien, så LEGO altid er på forkant med udviklingen.

“LEGOs DNA er i dag en stærk, emotionel tilknytning til legetøjet – både hos vores ansatte og hos kunderne. Men sådan var det ikke altid, og i en periode gik vi for langt væk fra vores kernekoncept og startede mange forskellige ting op, som vi ikke var de bedste til.”

En øjenåbner og et fremragende netværksarrangement
Lisbeth Bender fra Spillet mellem ørene var én af dagens deltagere, og hun var generelt begejstret for hele arrangementet.

– Christiane Vejløe var en øjenåbner. Hun viste de muligheder, der er ved enhver forstyrrelse; for at gå i en anden retning, for at vækste eller for at skabe noget helt nyt. For én som mig, der ikke er helt opdateret på de teknologiske landvindinger, var det inspirerende at få præsenteret udviklingen som muligheder og ikke forhindringer, siger Lisbeth Bender.

Hun var også med til arrangementets afsluttende middag om aftenen på Restaurant Pasfall.

– Det var et fremragende netværksarrangement. Vi havde alle dagens mange indlæg som fælles reference i samtalen, og omgivelserne var helt perfekte, fortæller Lisbeth Bender.

Henrik Nygaard, der bl.a. ejer Kokken & Jomfruen, var også til Digital Odense, og han tog særligt ét budskab med sig:

– Vi blev på meget troværdig vis mindet om, at den teknologiske udvikling går hurtigt – langt hurtigere end vi forestiller os, og hvis vi ikke står på toget nu, så bliver vi overhalet af andre, fortæller han.

“Vi blev på meget troværdig vis mindet om, at den teknologiske udvikling går hurtigt – langt hurtigere end vi forestiller os, og hvis vi ikke står på toget nu, så bliver vi overhalet af andre.”

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.