Nyheder • 15/11/2017

Danmarks Bedste Arbejdspladser: Fynske virksomheder flot i front

Den odenseanske møbelvirksomhed HOWE (billedet øverst) og pengeinstituttet Middelfart Sparekasse opnåede begge fornemme placeringer, da Danmarks Bedste Arbejdspladser tirsdag den 14. november blev offentliggjort ved en prisoverrækkelse i Cirkusbygningen i København.

HOWE løb med andenpladsen i kategorien Danmarks Bedste Mindre Arbejdspladser 2017, mens Middelfart Sparekasse fik samme flotte placering i kategorien Danmarks Bedste Mellemstore Arbejdspladser. Den fynske sparekasse fik i tilgift specialprisen for Social Ansvarlighed.

Også på Hotel Scandic i Odense kan de gå glade på job. Hotelkæden røg helt til tops og blev kåret som nummer et i kategorien Danmarks Bedste Store Arbejdspladser 2017.

Vant til stjernestøvet
Det er i år sjette gang, HOWE deltager, og alle årene har den fynsk funderede virksomhed opnået en placering blandt de fem første. I 2013 fik HOWE således en topplacering som nr. 1. For Middelfart Sparekasses vedkommende er der tale om et lille skridt ned ad stigen, idet de sidste år kunne smykke sig med førstepladsen. Omvendt gik det for Scandic, der vekslede sidste års sølvmedalje til guld.

Middelfart Sparekasse modtager prisen i Cirkusbygningen i København.

Nyhed

December-kampagne: Bliv partner i Fynsk Erhverv og få 30% på første års partnerskab

Giv din virksomhed årets bedste julegave og bliv partner i Fynsk Erhverv. I december får du 30% på første års premium partnerskab. Én for alle og alle for én… Det giver styrke at være en del af vores fællesskab. Et...

Nyhed

Fynske erhvervsledere hædret på Fynsk ErhvervsTopmøde

Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov,  og Jonathan Bornemann, partner og direktør i House of Code, blev torsdag aften hædret med priser på Fynsk ErhvervsTopmøde på Tøystrup Gods. Henrik Neelmeyer modtog den prestigefyldte Tietgenprisen 2017, og Jonathan Bornemann den eftertragtede NEXT...

Nyhed

Bedst til vækst: Fynsk møbelklassiker gør det igen

Hele fem gange har Carl Hansen & Søn været med i opløbet, og Gelsted-virksomheden løber nu for anden gang på fire år med prisen  EY Entrepreneur Of The Year i region Fyn. Carl Hansen & Søn har ikke alene den særlige...