Nyheder • 11/11/2015

BUSINESS CHALLENGE Golf: Første runde en stor succes

BUSINESS CHALLENGE Golf har været en stor succes. Både deltagere og facilitator er meget tilfredse med resultaterne – selvom vejret ikke altid har været med det nyetablerede golfnetværk. Deltagerne understreger, at netværket har givet dem brugbare redskaber, de kan anvende i hverdagen. 

Første  Fynsk Erhvervs BUSINESS CHALLENGE Golf-netværk sluttede med 18 huller på Langesø Golf. Vejret var omskifteligt, og et par gange måtte deltagerne søge ly for regnen. Sådan er vilkårene, når man deltager i udendørsaktiviteter, men trods et par uheldige vejrudsigter, har Fynsk Erhvervs første golf-netværk været en stor succes.

– Det har været rigtig godt, og jeg deltager meget gerne næste år, udtaler Eddie Szweda, ejer af Midtfyns Bryghus, til Fynsk Erhverv og fortsætter:

– Det var golfspillet, som lokkede mig til at deltage, men jeg har fået langt mere end jeg regnede med ud af de forretningsmæssige aspekter af netværket og af de redskaber, vi har lært, som både kan bruges på arbejdspladsen og privat. Faktisk har jeg lavet en aftale med Lisbeth Bender om, at hun kommer ud på Midtfyns Bryghus og hjælper os med personaleudvikling.

Eddie Szweda forklarer, at netværket, der bruger golftræningen som katalysator for at lære egne evner som leder bedre at kende, kræver, at man som deltager er villig til at være ærlig over for både sig selv og for netværket.

– Vi har haft en virkelig god besætning her det første år. Der har fra start af været fantastisk kemi mellem deltagerne, og der har ikke været nogen problemer med at få os til at fortælle ærligt om vores evner som ledere, siger Eddie Szweda og tilføjer:

– Det har været rart at have de her dage, hvor man både lærer virkelig meget om sig selv, men samtidig får motion og afslapning på golfbanen. Jeg deltager helt sikkert igen næste år.

Lært meget som leder
Peter Gjerløff, direktør i virksomheden Mogens Rasmussen A/S, fortæller ligeledes, at netværket har været en stor hjælp for ham som leder.

– Det er et golfnetværk, men vi lærer virkelig meget om os selv som ledere. Ting, vi kan bruge i vores dagligdag, fortæller han.

Peter Gjerløff regner også med at deltage igen til næste år.

Golf er en spejling af ledelse og af livet
Facilitator Lisbeth Bender er meget begejstret for første omgang BUSINESS CHALLENGE Golf.

– Jeg har været meget positiv over at se, hvordan netværket så hurtigt blev meget tæt. Koblingen mellem golfspillet og ledelse har foregået naturligt og ubesværet, siger Lisbeth Bender.

Hun håber, at hun i det næste forløb vil gå endnu mere i dybden med de faglige emner, som netværket har behandlet.

– Vi har bl. a. været rundt om temaerne kommunikation, stress og styrker som temaer – og sprogets kraft og magt. Hvordan omverdenen reagerer på det, man siger. For man kan ikke ændre andre mennesker, men man kan ændre den måde, man selv agerer i verden på, og dermed hvordan andre reagerer på det, man siger. Vi har også arbejdet med, hvad der motiverer én som leder; om man ønsker eller frygter, ser forhindringer eller udfordringer – og andet. Jeg håber, vi får endnu mere tid til at gå i dybden med det arbejde til næste år, for der er altid mere at lære. Det betyder så også, at man sagtens kan deltage i flere sæsoner. Derfor har vi også besluttet, at vi i 2016 både har dage på golfbanen og dage i Fynsk Erhverv, hvor vi evaluerer, fortæller Lisbeth Bender.

Åbent morgenmøde: Digital strategi skal styrke forretningen

Hvordan arbejder man konkret med digitale muligheder, så de ikke ender som løsrevne IT-initiativer, men bliver en del af virksomhedens forretningsstrategi? Det er kernen, når Fynsk Erhverv inviterer CIO’s, IT-chefer og andre med ansvar for digital strategi til åbent morgenmøde sammen med NetværksForum for Digital Transformation. Morgenmødet giver dels indblik i netværket og i, hvad […]

Fynsk startup udvikler nyt system til elbilbrande på færger

To nyuddannede fra SIMAC står bag startupvirksomheden EVstinguish, der vil løse et voksende problem i den maritime sektor: elbilbrande på færger.

Legatordning skaber værdi for både studerende og virksomhed

International erfaring og lokal forankring mødes, når en studerende via et legat hos Fynsk Erhverv kobler sit studieophold i Portugal med et konkret projekt for Scandic i Odense

Lykke Friis: Den gamle verden vender aldrig tilbage

En ny geopolitisk virkelighed tvinger Europa – og danske virksomheder – til at gentænke afhængighed og samarbejde

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.