Nyheder • 02/02/2021

ARO Energy Solutions tilknytter talent gennem Fynsk Erhverv

Ved årsskiftet slog Fynsk Erhverv dørene op for NEXT Talent-konceptet, som knytter forbindelse mellem de fynske erhvervsvirksomheder og akademikere.

En af de første virksomheder, der meldte sig klar under fanerne, var ARO Energy Solutions, som med virkning fra den 1. februar har fået nye øjne og hænder til at hjælpe med markedsføring og kommunikation.

Ifølge direktør Lars Christian Jensen var tilbuddet fra Fynsk Erhverv perfekt timet i forhold til de aktuelle opgaver i ARO Energy Solutions.

“Virksomheden er fra 1946, og vi har nogle meget stærke værdier og en stærk kultur, men vi er også meget opmærksomme på, at det er vigtigt at kommunikere dette bedre ud til vores omverden.

Vi ønsker at investere mere i kommunikation, markedsundersøgelser og marketing, og derfor var det meget interessant for os at få en akademiker ind med frisk og ny viden,” fortæller direktøren om baggrunden for NEXT Talent-projektet.

Charlotte Rex-Nielsen

Også på den anden side af bordet var matchet perfekt. Charlotte Rex-Nielsen er uddannet Cand. Ling. Merc med et nydeligt c.v., men coronakrisen havde besværliggjort hendes returnering til arbejdsmarkedet efter endt barsel, og derfor var NEXT Talent en god vej for hende.

“Det kom som sendt fra oven, og jeg er lykkelig over at have fået muligheden for at komme ind hos ARO Energy Solutions. Jeg har haft en god dialog undervejs med Lolle og Lena fra Fynsk Erhverv, og det gik også stærkt med at få etableret kontakten med virksomheden”, siger Charlotte Rex-Nielsen, som ser frem til at bruge sine kompetencer i en for hende helt ny branche.

“ARO Energy Solutions har en grøn profil, der matcher min egen rigtig godt, og fordi jeg får ret frie tøjler, så ser jeg også en masse muligheder for faglig udvikling,” lyder det videre fra AROs nytilknyttede talent.

For Lars Christian Jensen har den hurtige proces også været meget velkommen, og direktøren glæder sig over, at vejen fra tanke til handling blev meget kort.

“Jeg hørte om NEXT Talent gennem nyhedsbrevet, og fra jeg tog kontakt til Lolle, gik det utrolig stærkt. For en virksomhed som vores kan det være tidskrævende og kringlet at komme igennem sådan nogle ting, men her har det været ligetil, og vi har kunnet fokusere vores kræfter på virksomheden,” siger Lars Christian Jensen.

Du kan læse meget mere om NEXT Talent her

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.