Nyheder • 22/01/2026

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser. Det udfordrer klassiske forestillinger om, hvad videreuddannelse er, og hvem den er relevant for.

For Peter Munkholm, medstifter og direktør i den fynske AI-virksomhed Snilld, er udviklingen allerede tydelig i mødet med danske virksomheder.

“Det, vi ser nu, er, at opgaver med lavere kognitiv indsats bliver automatiseret i et tempo, de fleste undervurderer. Tilbage står opgaver, der kræver mere refleksion, bedre beslutninger og større kreativitet. Hvis vi ikke løbende opdaterer vores kognitive evner, bliver vi overhalet – ikke kun af teknologien, men af dem, der forstår at bruge den,” siger Peter Munkholm.

I praksis betyder det, at mange job ikke forsvinder, men ændrer karakter. Rutineprægede dele af arbejdet bliver overtaget af systemer, mens medarbejdere i stigende grad skal kunne vurdere, prioritere og tage stilling til det, teknologien leverer.

AI accelererer udviklingen, fordi AI allerede bruges til at bygge AI

Ifølge Peter Munkholm undervurderer mange samtidig hastigheden i den teknologiske udvikling, fordi de sammenligner den med tidligere digitale skift.

“AI accelererer udviklingen, fordi AI allerede bruges til at bygge AI. Modeller bruges til at skrive og forbedre software, generere tests, køre iterative udviklingsforløb og udvikle værktøjer til både træning og drift. Når udviklingsarbejde kan køres i loops med test, feedback og klare stopkriterier, kan tempoet skrues voldsomt op,” siger han.

Oversat til et ledelsesperspektiv betyder det, at løsninger kan forbedres langt hurtigere end før, og at teknologien derfor også ændrer sig hurtigere, end organisationer normalt er gearet til at følge med.

“Den store fejltagelse er at tro, at det, man ikke orkede at sætte sig ind i i går, heller ikke virker i dag. Sådan fungerer det ikke. Mange af de værktøjer, der var svære at bruge for få år siden, er i dag blevet langt mere tilgængelige,” siger Peter Munkholm.

Snilld arbejder med virksomheder, hvor medarbejdere dagligt bruger tid på gentagne opgaver og manuelle arbejdsgange. Her handler videreuddannelse ifølge Peter Munkholm ikke om at gøre alle til teknikere, men om at give medarbejdere et realistisk greb om teknologien.

“Når folk kommer til os, får de ofte øjnene op for, at de faktisk kan langt mere, end de tror. Men mange ryger i moonshot-mode og vil løse alt på én gang. I stedet handler det om at tage fat i de små opgaver og skære den store elefant i små bidder,” siger han.

For virksomheder betyder det at starte lavpraktisk: identificere gentagne opgaver, vælge én proces med en tydelig målsætning og afgrænse indsatsen, så erfaringerne hurtigt kan omsættes til drift.

Virksomheden arbejder derfor med både AI-strategi, pilotprojekter og uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i konkrete arbejdsflows. Et centralt fokus er at få styr på projektbeskrivelser, forventninger og ansvar, før teknologien tages i brug.

“Hvis kravene er klare, kan AI i dag levere brugbare løsninger meget hurtigt. Men det kræver, at mennesker kan formulere, hvad de vil opnå, og vurdere om resultatet er godt nok. Det er dér, videreuddannelse bliver afgørende,” siger Peter Munkholm.

Samtidig understreger han, at AI ikke er et specialistværktøj, men noget, der i praksis vil brede sig til hele organisationen.

“AI bliver hurtigt noget, alle får gavn af, ikke kun specialister. Mange kommer til at fungere som koordinatorer for en lille flok af AI-værktøjer og agenter, der løser delopgaver på deres vegne. Det kræver, at man kan formulere mål og krav, vurdere kvaliteten af output og tage ansvar for beslutningerne,” siger han.

Det stiller også krav til ledelserne om klare rammer.

“Der skal være tydelige rammer for data, kvalitetssikring og ansvar, så output kan bruges sikkert i den daglige drift,” siger Peter Munkholm.

For medlemmer af Fynsk Erhverv peger historien derfor ind i et velkendt, men mere presserende spørgsmål: Hvem i organisationen skal klædes på til at arbejde anderledes? Ifølge Peter Munkholm er svaret ofte nøglemedarbejdere tæt på driften.

Det kræver ikke, at man kan alt selv, men at man forstår nok til at komme i gang og stille de rigtige spørgsmål

“AI er den største løftestang, vi har haft i mange år, hvis man vil opdatere sine kompetencer. Det kræver ikke, at man kan alt selv, men at man forstår nok til at komme i gang og stille de rigtige spørgsmål,” siger han.

Snilld afholder løbende introduktionsforløb og AI-basis-kurser med medlemsrabat for Fynsk Erhvervs medlemmer, målrettet virksomheder, der vil tage de første konkrete skridt og finde ud af, hvem i organisationen der bør være med.

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.