Nyheder • 22/01/2026

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser. Det udfordrer klassiske forestillinger om, hvad videreuddannelse er, og hvem den er relevant for.

For Peter Munkholm, medstifter og direktør i den fynske AI-virksomhed Snilld, er udviklingen allerede tydelig i mødet med danske virksomheder.

“Det, vi ser nu, er, at opgaver med lavere kognitiv indsats bliver automatiseret i et tempo, de fleste undervurderer. Tilbage står opgaver, der kræver mere refleksion, bedre beslutninger og større kreativitet. Hvis vi ikke løbende opdaterer vores kognitive evner, bliver vi overhalet – ikke kun af teknologien, men af dem, der forstår at bruge den,” siger Peter Munkholm.

I praksis betyder det, at mange job ikke forsvinder, men ændrer karakter. Rutineprægede dele af arbejdet bliver overtaget af systemer, mens medarbejdere i stigende grad skal kunne vurdere, prioritere og tage stilling til det, teknologien leverer.

AI accelererer udviklingen, fordi AI allerede bruges til at bygge AI

Ifølge Peter Munkholm undervurderer mange samtidig hastigheden i den teknologiske udvikling, fordi de sammenligner den med tidligere digitale skift.

“AI accelererer udviklingen, fordi AI allerede bruges til at bygge AI. Modeller bruges til at skrive og forbedre software, generere tests, køre iterative udviklingsforløb og udvikle værktøjer til både træning og drift. Når udviklingsarbejde kan køres i loops med test, feedback og klare stopkriterier, kan tempoet skrues voldsomt op,” siger han.

Oversat til et ledelsesperspektiv betyder det, at løsninger kan forbedres langt hurtigere end før, og at teknologien derfor også ændrer sig hurtigere, end organisationer normalt er gearet til at følge med.

“Den store fejltagelse er at tro, at det, man ikke orkede at sætte sig ind i i går, heller ikke virker i dag. Sådan fungerer det ikke. Mange af de værktøjer, der var svære at bruge for få år siden, er i dag blevet langt mere tilgængelige,” siger Peter Munkholm.

Snilld arbejder med virksomheder, hvor medarbejdere dagligt bruger tid på gentagne opgaver og manuelle arbejdsgange. Her handler videreuddannelse ifølge Peter Munkholm ikke om at gøre alle til teknikere, men om at give medarbejdere et realistisk greb om teknologien.

“Når folk kommer til os, får de ofte øjnene op for, at de faktisk kan langt mere, end de tror. Men mange ryger i moonshot-mode og vil løse alt på én gang. I stedet handler det om at tage fat i de små opgaver og skære den store elefant i små bidder,” siger han.

For virksomheder betyder det at starte lavpraktisk: identificere gentagne opgaver, vælge én proces med en tydelig målsætning og afgrænse indsatsen, så erfaringerne hurtigt kan omsættes til drift.

Virksomheden arbejder derfor med både AI-strategi, pilotprojekter og uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i konkrete arbejdsflows. Et centralt fokus er at få styr på projektbeskrivelser, forventninger og ansvar, før teknologien tages i brug.

“Hvis kravene er klare, kan AI i dag levere brugbare løsninger meget hurtigt. Men det kræver, at mennesker kan formulere, hvad de vil opnå, og vurdere om resultatet er godt nok. Det er dér, videreuddannelse bliver afgørende,” siger Peter Munkholm.

Samtidig understreger han, at AI ikke er et specialistværktøj, men noget, der i praksis vil brede sig til hele organisationen.

“AI bliver hurtigt noget, alle får gavn af, ikke kun specialister. Mange kommer til at fungere som koordinatorer for en lille flok af AI-værktøjer og agenter, der løser delopgaver på deres vegne. Det kræver, at man kan formulere mål og krav, vurdere kvaliteten af output og tage ansvar for beslutningerne,” siger han.

Det stiller også krav til ledelserne om klare rammer.

“Der skal være tydelige rammer for data, kvalitetssikring og ansvar, så output kan bruges sikkert i den daglige drift,” siger Peter Munkholm.

For medlemmer af Fynsk Erhverv peger historien derfor ind i et velkendt, men mere presserende spørgsmål: Hvem i organisationen skal klædes på til at arbejde anderledes? Ifølge Peter Munkholm er svaret ofte nøglemedarbejdere tæt på driften.

Det kræver ikke, at man kan alt selv, men at man forstår nok til at komme i gang og stille de rigtige spørgsmål

“AI er den største løftestang, vi har haft i mange år, hvis man vil opdatere sine kompetencer. Det kræver ikke, at man kan alt selv, men at man forstår nok til at komme i gang og stille de rigtige spørgsmål,” siger han.

Snilld afholder løbende introduktionsforløb og AI-basis-kurser med medlemsrabat for Fynsk Erhvervs medlemmer, målrettet virksomheder, der vil tage de første konkrete skridt og finde ud af, hvem i organisationen der bør være med.

Storebælt Sinatur Hotel & Konference udvikler værtskabet indefra

Medarbejdernes arbejdsglæde er fundamentet for succesen, når Danmarks Bedste Venue 2026 udvikler gæsteoplevelsen.

Sommerrevy tiltrækker rekordmange gæster og flere virksomheder

Med 21.000 gæster og voksende virksomhedssalg går Odense Sommerrevy ind i 2027 med medvind og nye ambitioner.

Legat sender SDU-studerende fra Fyn til Pavia

Et legatophold i Norditalien giver SDU-studerende Frederik Kildemoes både akademisk ballast og konkret erhvervserfaring – mens et fynsk gartneri får en konkret rapport om mulighederne på det italienske marked.

3-2-1 Erhverv: “Jeg er ikke Morten – jeg er Torsten”

Hvad gør du, når du overtager ledelsen efter en institution? Den tidligere landsholdsspiller og nuværende formand for Dansk Håndbold, Torsten Laen, har det første svar klar: Dan dit eget billede – og vær ikke bange for at stå i det uvisse.

Jacob Petz: Salgsledere skal måle mindre på fortiden og mere på fremtiden

De fleste virksomheder følger omsætning, pipeline, hitrate og ordreindgang tæt. Men hvis salgsledelsen kun interesserer sig for resultaterne, risikerer den at overse det, der skaber dem.

International gymnasieuddannelse i Odense styrker Fyns muligheder for at tiltrække global arbejdskraft

Når Nyborg Gymnasium i 2027 åbner en ny IB-afdeling i Odense, er det ikke kun en gevinst for kommende elever og familier. Det er også et vigtigt skridt for det fynske erhvervsliv, som i stigende grad konkurrerer internationalt om kvalificeret arbejdskraft. Den nye afdeling placeres tæt ved Odense Banegård, hvilket gør tilbuddet let tilgængeligt for […]

Virksomheder får nye perspektiver på HR gennem Fynsk Erhverv-forløb

Nye generationer, længere arbejdsliv og kamp om kvalificerede medarbejdere får HR til at fylde mere i virksomhederne. Fynsk Erhverv-forløb skal bringe akademikernes kompetencer tættere på de opgaver.

Fyn må ikke miste troen på fremtiden

Fyn må ikke miste troen på fremtiden. Der er ingen tvivl om, at mange lige nu følger udviklingen på Fyn med stor alvor. Historierne om Vestas’ nedskæringer på Lindø og Novo Nordisks beslutning om at trække i bremserne i Odense giver grund til bekymring. Ikke kun på grund af arbejdspladserne her og nu – men fordi de minder os om, hvor hurtigt verden omkring os kan ændre sig.

Velatir vil gøre Odense til afsæt for europæisk AI-vækst

Da Velatir meldte sig ind i Fynsk Erhverv, handlede det ikke kun om at blive en del af endnu et netværk. For den odenseanske softwarevirksomhed er medlemskabet også en mulighed for at komme tættere på det fynske erhvervsliv og bruge sin egen viden om kunstig intelligens, teknologi og digital sikkerhed i en lokal sammenhæng. Virksomheden […]