Nyheder, Tips og gode råd • 26/11/2014

Brug for udenlandsk arbejdskraft? Lær mere om den her

Det kan være svært at vide, hvad man får, hvis man vælger at hyre udenlandsk arbejdskraft, men der er en række ting, man kan gøre, for på forhånd at undersøge en udenlandsk medarbejder.   

Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at antallet af udenlandske arbejdere på det danske arbejdsmarked er steget med 21 procent på tre år – fra 107.000 fuldtidsstillinger til 130.000.

Der er især sket en stigning i antallet af arbejdere fra Polen, Rumænien, Italien, Filippinerne, Bulgarien og Spanien, mens der er sket et lille fald fra Tyskland, Norge og Sverige. Polen, Tyskland og Sverige er top tre på listen. 

Mange danske virksomheder rekrutterer altså medarbejdere fra udlandet, men der er også mange, som stadig er en smule nervøse ved det. For hvordan ved man, hvilket niveau en udenlandsk uddannelse ligger på sammenlignet med en dansk? Og hvordan er (arbejds)kulturen i Estland, Tjekkiet eller Tyskland anderledes end i Danmark?

Uddannelser
Der kan være store forskelle på niveauet på forskellige uddannelsesinstitutioner og uddannelser verden over, og man kan ikke nødvendigvis sige noget generelt om niveauet i hele regioner eller baseret på de pågældende landes BNP og økonomiske udvikling. Ens fordomme er med andre ord ikke nødvendigvis rigtige på det her område.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har sammenfattet oplysninger om en lang række uddannelsesinstitutioner og udenlandske uddannelser på deres hjemmeside.

Vurder en udenlandsk eksamen her.

Find lande og uddannelser her.

Findes den udenlandske uddannelse eller uddannelsesinstitution i ministeriets database, kan man læse deres nyeste vurdering af niveauet ift. den tilsvarende danske der.

Det er samme sted, de danske universiteter bruger som vejledning, når de skal vurdere en ansøger til en dansk uddannelse fra udlandet.

Hvad du skal vide som arbejdsgiver
På hjemmesiden Nyidanmark.dk kan man læse mere om, hvordan man forholder sig til forskellige myndigheder som udlænding i Danmark, og hvilke rettigheder og pligter man har.

For Regler vedr. arbejde kan man som arbejdsgiver læse mere her.

Søg en udlænding
For direkte at søge efter bestemte typer udenlandsk arbejdskraft kan man bruge Danmarks officielle hjemmeside for international rekruttering og jobsøgning, Work in Denmark, som en række statslige styrelser står bag. Man kan enten søge efter udlændinge, der allerede er oprettet inde på deres database, eller man kan oprette sig selv, ligge et jobopslag online, og så ellers vente på, at der kommer ansøgere.

Hjemmesiden er nem at bruge, og der er lige nu ca. 5.850 tilmeldte jobsøgere og lidt over 1.500 job slået op derinde. 

Work in Denmark har kontorer i landets fire største byer, hvor man kan rette henvendelse vedr. rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. I Odense er adressen:

Dannebrogsgade 3
5000 Odense C
Tlf: +45 72223330 / E-mail: workindenmark@workindenmark.dk

Åbent: Mandag til torsdag 8.30 til 15.30 og fredag 8.30 til 15.00

Kulturelle forskelle
Der findes ingen dansk institution, som systematisk samler information om forskellige arbejdsmarkedskulturer og evt. udfordringer, de kan give på et dansk arbejdsmarked.

Men der er forsket en del i forskellige kulturer og deres påvirkning af arbejdslivet, og på et studie som f.eks. International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet er interkulturelle møder og udfordringer på arbejdspladsen en fast del af pensum.

En omdiskuteret men også meget anvendt metode til at vurdere et lands kultur i meget generelle og brede termer er den hollandske kulturanalytiker Geert Hofstedes seks kulturdimensioner (den sjette dimension, ’tilfredsstillelse’, er forholdsvis ny.)

  • Individualisme/kollektivisme (Individualism)

Beskriver, i hvor høj grad folk opfatter sig selv som individ eller som medlem af en gruppe.

  • Maskulinitet/femininitet (Masculinity/femininity)

I en maskulin kultur prioriteres ting som karriere, succes, konkurrence og fremskridt højt. I en feminin kultur er solidaritet, livskvalitet og velfærd centralt, og det forventes, at man er omsorgsfuld over for andre.

  • Struktureringsbehov (Uncertainty avoidance) 

Hvorvidt folk i en kultur bekymrer sig om det ukendte. I en kultur med højt struktureringsbehov har man f.eks. det samme job i længere tid, da man helst forsøger at undgå usikkerhed. 

  • Magtdistance (Power distance)

Beskriver, hvordan folk har det med hierarkier. I lande med høj magtdistance accepterer man nemmere meget strenge hierarkier og meget ulige fordelt magt og materiel velstand. I arbejdsforhold er denne kulturdimension ofte den, der skaber flest udfordringer – særligt for danskere, da vi har en exceptionelt lav magtdistance i vores kultur, hvilket forvirrer mange udlændinge.

  • Langsigtet/kortsigtet orientering (Pragmatism)

Beskriver, hvor meget vægt man tillægger hhv. fortiden og nutiden kontra fremtiden. I kulturer med langsigtet orientering vægter folk fremtiden højest. Dette betyder, at sparsommelighed og udholdenhed er velanset. I kulturer med kortsigtet orientering lægges vægt på fortiden og nutiden.

  • Tilfredsstillelse/eftergivenhed (Indulgence)

Beskriver, i hvor høj grad børn i en kultur opdrages og socialiseres til at lægge bånd på dem selv og deres drifter og impulser eller til at give efter for dem.

Den ekstreme danske kultur
Danmark scorer ekstremt lavt på magtdistance, meget højt på individualisme og tilfredsstillelse/eftergivenhed, meget lavt på maskulinitet og struktureringsbehov og forholdsvist lavt på langsigtet/kortsigtet orientering.

Man kan se, hvor Danmark placerer sig på de seks kulturdimensioner ift. et andet land, man selv kan vælge, her.

I forhold til resten af verdens nationale kulturer er Danmark faktisk et ret ekstremt land, der enten scorer meget højt eller meget lavt i de seks dimensioner, og som dermed kun ligner meget få andre kulturer. At det forholder sig sådan, er vigtigt at huske på i mødet med udlændinge, for de fleste mennesker har en tendens til at tage sit eget kulturelle udgangspunkt som en selvfølge.

Helt lavpraktisk kan det f.eks. betyde, at man som arbejdsgiver er nødt til at give mere klare ordre – og flere af dem – overfor folk fra kulturer med højere magtdistance end Danmark, hvilket vil sige stort set alle andre end danskere.

Det skal dog understreges, at Hofstedes kulturdimensioner er generaliseringer, der ikke nødvendigvis fortæller noget om den enkelte person fra et land.

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"