Fem gode grunde til at reducere broafgifterne

Vi har i Fynsk Erhverv opstillet fem skarpe argumenter for at reducere Storebæltsafgifterne, som alle understøttes af Grontmijs analyse.

Fynsk Erhverv har i samarbejde med erhvervslivet på begge sider af Storebælt og fynske kommuner fået udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse af de økonomiske konsekvenser ved at reducere eller fjerne broafgifterne over Storebælt for alle typer trafik.

Læs analysen her.

Analysen opstiller fem forskellige scenarier, hvor broafgifterne enten reduceres eller fjernes helt, og de viser alle økonomiske gevinster i milliardstørrelsen.

Fynsk Erhverv støtter scenarie 2 i rapporten, hvor broafgiften reduceres med 25 procent for alle typer trafik fra i morgen. Det giver en samfundsøkonomisk gevinst på i alt 16,34 milliarder kroner frem til 2049.

Ved en reduktion af broafgifterne med 25 procent vil det tage længere tid at tilbagebetale Storebæltsforbindelsen.  Modellens regnemetode forudsætter finansiering via en stigning i bundskatten.

Fynsk Erhverv foreslår, at restgælden på forbindelsen finansieres via en forlængelse af tilbagebetalingsperioden, hvilket svarer til ca. fire år. Dermed opnås yderligere samfundsøkonomiske gevinster, idet der så ikke skal indregnes de negative effekter af øget beskatning.  Ligeledes vil reduktion af broafgifterne kunne gennemføres og de samfundsøkonomiske effekter kunne høstes, uden at det koster hverken staten eller skatteborgerne en krone.

Fynsk Erhverv har på baggrund af Grontmijs analyse opstillet fem gode grunde til at reducere broafgiften.

• Øget mobilitet og samhandel mellem Øst- og Vestdanmark

En reduktion af broafgiften over Storebælt vil øge mobiliteten kraftigt mellem Øst- og Vestdanmark, bl.a. for pendlere, der udgør ca. 64 procent af biltrafikken over broen. Det vil sige lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft på begge sider af broen, og et marked med større samhandel vil gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og øge deres omsætning.

En reduktion af broafgiften over Storebælt i 2015 vil medføre, at trafikken vil stige med mellem 6,1 mio. og 7,7 mio. flere køretøjer over Storebælt i 2049 sammenlignet med dagens forventede 2049-situation. Det svarer til en stigning i køretøjer over Storebælt på mellem 43 procent og 54 procent i 2049.

“Et stort infrastrukturprojekt som en Storebæltsbro kan endvidere binde regioner med forskellige produktivitets- og dermed også lønniveauer sammen. Lavere transportomkostninger vil gøre det attraktivt at søge et nyt job, som er længere væk fra bopælsadressen, men som giver en højere løn end det nuværende arbejde. Igen vil konsekvensen være, at flere personer vil vælge at pendle mellem Fyn og Sjælland, dvs. søge et job på den anden side af broen,” står der i analysen.

Analysen viser, at selvom der kan forventes store stigninger i trafikken, hvis brugerbetalingen afskaffes eller reduceres, så vil trafikstigningen ikke blive et problem for kapaciteten på Storebæltsforbindelsen. Trafikken kan afvikles uden de store gener for trafikanterne.

• Øget beskæftigelse

Med øget omsætning følger øget vækst, og med øget vækst følger flere arbejdspladser. Adskillige virksomheder har forklaret, at de ville ansætte flere medarbejdere, hvis det ikke var for broafgiften, og Grontmijs analyse viser, at en reduktion af broafgifterne vil have en generel positiv effekt på beskæftigelsen.

Reduceres afgiften i første omgang med 25 procent, som finansieres med en forlængelse af tilbagebetalingsperioden, er der en positiv arbejdsudbudseffekt på en nutidsværdi på 11 mia. kr. Det vil sige et øget potentiale for mange tusind nye arbejdspladser.

“Der vil desuden være en positiv effekt på beskæftigelsen, eftersom pendlingen på tværs af Storebælt vil stige, da det i højere grad vil kunne betale sig at arbejde på den anden side af Storebæltsbroen,” står der i analysen, der dog ikke har beskæftiget sig med præcise tal på området.

Analysen siger endvidere:

“Pendlere vil opleve en højere nettoløn ved at tage et arbejde. Incitament til at søge et job stiger dermed, dvs. at arbejdsudbuddet stiger. Erhvervsrejsende kan rejse billigere, dvs. arbejdsgivernes omkostninger knyttet til deres ansatte reduceres. Denne besparelse omsættes til en højere løn for de ansætte, når man antager fuldstændig konkurrence.”

• Øget konkurrence

Fjerner man hindringer for den fri konkurrence, bliver konkurrencen skærpet. Skærpet konkurrence betyder, at virksomheder må kæmpe hårdere for kundernes gunst igennem specialisering, produktudvikling, priser og produktivitet, hvilket både gavner forbrugerne og virksomhedernes position på det internationale marked.

“Når værdien af de bredere økonomiske effekter gøres op, skal der tillægges gevinster på mellem 12,7 mia. kr. og 5,2 mia. kr. i beregningsperioden afhængigt af det konkrete scenarie. Disse betydelige yderligere gevinster opstår bl.a. ved, at en reduktion af transportomkostningerne for godstransport giver mulighed for lavere priser til gavn for forbrugerne. De varer, vi køber, kan således blive billigere. Endvidere skabes der højere produktivitet i virksomhederne som følge af, at virksomheder og ansatte lokaliserer sig i bestemte områder. Højere produktivitet kan bl.a. betyde nye arbejdspladser i virksomhederne,” fortæller analysen.

Den viser også en stor geografisk spredning i de danske virksomheders produktivitetsstigninger som følge af en nedsat broafgift.  Produktivitetsstigningen (kaldet ‘samlokalisering’ og ‘agglomeration’ i analysen) sker altså ikke blot i Storebæltsforbindelsens nærhed, men i hele landet.

• Flere investeringer i erhvervslivet

Lettere adgang mellem Øst- og Vestdanmark betyder også, at der vil komme flere investeringer  i erhvervslivet i hele landet.

Milliardstore besparelser i transportomkostninger for virksomheder betyder, at der løsnes likvider til investeringer, og øget produktivitet i erhvervslivet som følge af den betydeligt øgede dynamik mellem landsdelene giver virksomhederne en mere solid markedsposition, hvilket igen øger erhvervslivets investeringer.

• Øget bosætning

Lettere adgang over Storebælt vil forøge trafikken mellem Fyn og Sjælland med mellem 6,1 mio. og 7,7 mio. flere køretøjer grundet lavere priser. Det vil gøre bosætning på både Fyn og Vestsjælland markant mere attraktivt for pendlere, og vil sandsynligvis også gavne sommerhusmarkedet  på begge sider af broen.