Nyheder • 20/11/2020

Vinder af Tietgenprisen følger oldefars motto

“Man skal gøre noget!”

Sådan lød mottoet, da N.J. Haustrup i 1914 grundlagde Haustrups Fabriker, og det inspirerer stadig i 2020 i virksomheden som i dag hedder Plus Pack og drives af 4. generation af Haustrup-familien, Camilla Haustrup Hermansen og hendes bror, Anders Top Haustrup.

Og det motto er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor Camilla Haustrup Hermansen onsdag den 18. november modtog Tietgenprisen 2020.

I sin insisteren på at gøre noget, står Camilla Haustrup Hermansen i dag i spidsen for adskillige regerings- og branche fora, der alle har bæredygtighed som omdrejningspunkt, netop for at være der, hvor hun og Plus Pack kan være med til at sætte den rette kurs.

“Jeg er utrolig stolt over at have modtaget prisen som en anerkendelse for den kæmpe indsats, som jeg og alle mine kollegaer gør hver eneste dag i Plus Pack for at levere reelt bæredygtige emballageløsninger uden CO2-aftryk. Det er i hvert fald vores ambition, og den agter vi at levere på,” sagde Camilla Haustrup Hermansen efter prisoverrækkelsen.

Viden forpligter

Ifølge Camilla Haustrup Hermansen kræver det øget indsigt og transparens i måden, affald håndteres på i dag, hvis den globale plastforurening skal stoppes, og så kræver det ikke mindst, at der sat nye og bedre affaldssystemer op, som kan sikre, at affald i stedet bliver betragtet som ressourcer. Og de ændringer står hun gerne på mål for at gennemføre alle de steder, hun kan.

“Viden forpligter og som specialister indenfor emballage til fødevarer, vil vi altid gerne bidrage med vores viden, så vi sikrer at beslutningerne bliver truffet på det rigtige, oplyste grundlag,” siger Camilla Haustrup Hermansen.

“Vi arbejder meget med faktadeling, og det betyder for eksempel, at vi har lavet en emballageskole, hvor vi deler og træner vores viden om design, materialer og genanvendelse. Vi arbejder også tæt sammen med vores konkurrenter i diverse udviklingsfora for at afklare, hvordan vi sammen kan skalere de gode løsninger,” siger Plus Pack-direktøren.

“Klimakrisen er en ressourcekrise. Europa er et ressourcefattigt kontinent og jo mere af affaldet, der kan genanvendes, jo bedre er det for os alle sammen. Lige nu er en af udfordringerne, at ny plast er billigere end genbrugsplast, så det er også nødvendigt at få kunderne med, når vi løbende designer og udvikler nye løsninger” forklarer Camilla Haustrup Hermansen.

Hendes og Plus Packs åbenlyse engagement har gjort, at hun sidste år blev udpeget formand for regeringens Klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi, ligesom hun deltager i styregruppen for det europæiske samarbejde European Plastics Pact 2020.

“Det tager selvfølgelig noget tid, som jeg kunne have brugt i Plus Pack, men vi ser det som en investering i fremtiden, og vi synes også, at det er vigtigt, at mindre og mellemstore virksomheder har en stemme i disse sammenhænge,” fortæller Camilla Haustrup Hermansen med henvisning til, at de øvrige 12 formænd i regeringens Klimapartnerskaber blandt andet tæller topcheferne fra virksomheder som Ørsted, Novo Nordisk, A.P. Møller – Mærsk og Grundfos.

Økonomi og miljøhensyn hænger sammen

Plus Pack har som virksomhed også valgt at dedikere sig til Verdensmål 12, der handler om ansvarligt forbrug og produktion, og Camilla Haustrup Hermansen lægger ikke skjul på, at Plus Packs fremtid i høj grad afhænger af, hvor godt virksomheden lykkes med at målsætningen, hvilket også blev belyst i begrundelsen til prisuddelingen:

“I viser som virksomhed, hvordan FN’s verdensmål og vores verden med private virksomheder der skal skabe indtjening, ikke er hinandens modsætninger, men i virkeligheden kan blive hinandens forudsætninger. I har lagt en plan, hvor I ikke tjener penge på trods af FN’s verdensmål, men fremadrettet måske på grund af disse,” lød det fra Tietgen-formand Peter Zink, og det bekræfter Camilla Haustrup Hermansen.

“Da vi lavede strategien, handlede det også om, at vi gerne ville løfte os som virksomhed, og vi følger op på vores resultater og sammenholder dem i forhold til konkrete udvalgte delmål under Verdensmål 12 ligesom vi følger op på alle vores andre forretningsmæssige KPI’er. Internt i virksomheden har dette arbejde givet en masse energi. Alle medarbejdere har bidraget med helt konkrete input på, hvordan vi eksempelvis kan reducere energiforbruget, så vi løbende kan reducere vores CO2-udledninger gennem både adfærdsændringer og investeringer,” fortæller Plus Pack-direktøren.

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.