Nyheder • 31/10/2025

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Foto: Soffi Chanchira Larsen

Når fynboerne  går til stemmeurnerne 18. november 2025, bliver det også en indirekte afstemning om de rammer, som erhvervslivet skal udvikle sig under de kommende år. Kommunerne har stor betydning for både arbejdskraft, infrastruktur og lokale vilkår – og dermed for virksomhedernes hverdag.

Det understreger Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har i årtier beskæftiget sig med kommunalpolitik og kender mekanismerne bag, hvad kommunerne faktisk kan – og ikke kan – påvirke.

“I forhold til national politik er der dog ikke så mange ting, som lokalpolitikerne har indflydelse på,” siger Roger Buch og uddyber, at det især er de store nationale vækstcentre, der driver udviklingen.

“De to helt store nationale vækstområder er hovedstadsområdet og det østjyske bybånd fra Aalborg/Randers til Kolding, men der er ikke tvivl om, at der også er gang i den på nogle områder på Fyn, og der er det spændende, hvad der sker af udvikling i de kommende år. Det har altid været sådan, at store virksomheder tiltrækker andre store virksomheder, men det er yderst begrænset, hvad lokalpolitikerne har af direkte indflydelse på det,” siger han.

Selvom kommunalbestyrelserne ikke kan styre den overordnede erhvervsudvikling, kan de ifølge Roger Buch gøre en konkret forskel gennem kvaliteten af de lokale velfærdsområder. Det handler ikke om erhvervspolitik i snæver forstand, men om at skabe attraktive rammer for dem, der arbejder i virksomhederne.

“Det, som kommunalpolitikerne til gengæld kan gøre noget ved, er i folkeskolerne og daginstitutionerne, for der er ingen tvivl om, at det er ekstremt vigtige områder for dem, der skal arbejde i de fynske virksomheder, og derfor er det også vigtigt for erhvervslivet,” understreger Roger Buch.

Netop her ligger der ifølge ham et overset potentiale. For mens erhvervspolitik sjældent rykker stemmer, er velfungerende skoler og daginstitutioner et område, vælgerne reelt forholder sig til – og som dermed kan få politisk opmærksomhed, hvis det kobles tydeligt til erhvervslivets behov.

“Erhvervstiltag er en bundskraber, når man ser på, hvad der rykker stemmer ved valget, og derfor ville det være oplagt at se velfungerende skoler og daginstitutioner som områder, hvor politikerne kan lave tiltag, der understøtter erhvervslivets behov. Der er helt sikkert flere stemmer i færre lukkedage end i dækningsbidrag,” pointerer han.

Han ser samtidig en opgave for virksomhederne selv. Hvis de vil påvirke deres lokale rammevilkår, handler det om at engagere sig på en måde, der kobler deres interesser til det, borgerne oplever i hverdagen.

“For mig at se er det også et oplagt indsatsområde for virksomhederne at appellere til de bedst mulige forhold for deres ansatte, hvis de ønsker at gøre sig bemærkede, for det er i hvert fald et område, vælgerne kan forstå,” siger Roger Buch.

Selvom det forestående valg sætter tempoet, er det ifølge ham ikke for sent at tænke længere frem. Mange af de beslutninger, der påvirker virksomhederne mest, træffes mellem valgene – og ikke kun i valgkampen.

“Selvom politikerne ikke kan nå at sadle om til kommunalvalget i november i år, er der jo masser af muligheder for at løfte velfærdsområderne i de næste tre år og ni måneder også, hvis man ønsker at understøtte virksomhederne,” bemærker Roger Buch.

De lokale rammevilkår afhænger dog ikke kun af institutionerne. Infrastruktur og boligpolitik er ifølge ham mindst lige så centrale for, hvordan erhvervslivet på Fyn kan udvikle sig.

“Ud over institutionerne, så er veje og den kollektive trafik også vigtige for erhvervslivet, for det kan ikke nytte noget, hvis der er udfordringer i at komme på arbejde. Det er også vigtigt for kommunerne, for det er de færreste, der gider at pendle på job, hvis de kan slippe for det,” siger Roger Buch og pointerer, at kommunerne ikke desto mindre skal sikre, at det er muligt at bo godt og rimeligt for ikke at miste arbejdskraft og indtægtsgrundlag.

“Hvis det bliver svært at finde noget godt og billigt at bo i vil det ramme både kommune og erhvervsliv. En af mine kæpheste er, at kommunerne ikke må glemme, at de lever af skatteyderne. Virksomheds- og selskabsskatter udgør kun få procent, og langt de fleste indtægter kommer fra de ansatte i virksomhederne, når de betaler skat. Min borgmester i Randers er jo ligeglad med, at jeg arbejder i Aarhus, for jeg betaler skat, hvor jeg bor,” siger Roger Buch.

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.