Nyheder • 20/11/2025

Efter 12 år siger direktør farvel til C.C. Jensen – og til en helt særlig kultur

Den 5. december 2025 går Stig Due på pension efter 12 år som direktør i den sydfynske industrivirksomhed C.C. Jensen. Han efterlader sig et stærkt regnskab til afløseren Jens Kjell Larsen – men endnu vigtigere, mener han selv, en kultur, der ikke kan måles i nøgletal.

Da Stig Due trådte ind ad døren hos C.C. Jensen i 2013, havde han udsigt til vækst. I dag – efter 12 år som administrerende direktør – er omsætningen fordoblet, indtjeningen styrket, og virksomheden er blevet mere global end nogensinde før. Men det er ikke der, han lægger vægten, når han ser tilbage.

“Det er en fair betragtning at sige, at det er et fællesskab, der har skabt resultaterne. Der er ikke noget at sælge, hvis ikke nogen har produceret noget. Her er ingen finere end andre,” siger Stig Due.

C.C. Jensen har i dag over 400 ansatte, 90 procent eksport og datterselskaber i 15 lande. Alligevel har virksomheden fastholdt hele sin produktion i Svendborg. Det er ifølge Stig Due en vigtig pointe – og et valg, han i dag er særdeles glad for.

“Det er let at sige, at jeg i dag ville fokusere på dansk produktion. Det havde jeg ikke nødvendigvis svaret for ti år siden. Men tiden har vist, at vi er innovative og gode til at komme på selvstændige tanker. Robotteknologi og automation er i dag en helt naturlig del af vores produktion. Det giver bedre kvalitet og større selvbestemmelse – og det tror jeg faktisk ikke, vi kunne gøre bedre andre steder i verden,” pointerer han.

Stigende kompleksitet og global uro har været med til at ændre hans blik på ledelse, og ikke mindst tiden under corona blev et vendepunkt.

“Vi havde tre scenarier. Worst case – så eksisterede vi ikke. Hvis alle medarbejdere skulle sendes hjem, kunne vi ikke producere. Det lærte mig, at den her lille virksomhed ikke kan ignorere den store verden. Det har vi mærket med forsyningssikkerhed af komponenter til vores produktion, negative renter, Ruslands invasion i Ukraine, præsidentskifte i USA og nu også toldsatser på både 15 og 50 procent i USA. Den globale bølger giver hurtigt betydelige skvulp i Svendborg,” siger Stig Due og tilføjer:

“Men vores regnskaber er ikke blevet dårligere. Vi er godt klædt på. Der skal virkelig meget til, før vi bliver groggy i dag.”

Ansatte er ikke til at jage væk

I en branche præget af konkurrence har C.C. Jensen haft lettere ved at rekruttere end mange andre – et forhold, Stig Due tilskriver virksomhedens ry og indre liv.

“Vi har været meget heldige. Selv i en tid med rekrutteringsudfordringer har vi haft folk, der gerne vil arbejde her. Det tror jeg, man skal tage som et signal om, at noget virker,” siger han.

Inde i virksomheden mærkes kulturen hver dag – ikke mindst på væggen med jubilarer, som vidner om høj anciennitet og stærk loyalitet.

“Der er godt nok mange jubilarer. I mine 12 år har vi haft mellem 5 og 10 om året. Når folk har været her i 25 og 40 år, inviterer vi alle til kaffe og rundstykker, synger fællessang, og jubilaren sidder ved hovedbordet med sin familie. Jeg holder tale – gerne både med stor tak til jubilaren og også gerne med humor – og jeg bruger flere dage på at forberede den, for det er jo en kæmpe dag for den ansatte og hans eller hendes familie, og selvfølgelig skal jeg gøre mig umage, for det betyder noget,” fortæller Stig Due.

Jubilarerne får en uges ferie, en ekstra måneds løn og mulighed for at invitere de nærmeste kolleger ud til middag. Oven i det kommer overskudsdeling, bonusordninger og en række andre initiativer, der har ét fælles mål: at gøre C.C. Jensen til et sted, hvor man bliver, og en arbejdsplads, man er stolt af at repræsentere.

Det sidstnævnte giver sig også til udtryk i virksomhedens sponsorater, der ikke har til formål at hæve salget af oliefiltre i nærmiljøet.

“I starten efter min ansættelse kunne jeg ikke helt forstå, hvorfor vi var sponsorer for alt, der bimler og bamler i hele Svendborg og omegn. Det gav jo ikke noget mersalg af vores industriprodukter. Men det betød noget for medarbejderne, når de for eksempel kunne tage gratis til håndbold i Multiarenaen, til et kulturarrangement i Svendborg og se vores navn som sponsor. Den effekt havde jeg helt klart undervurderet,” siger han.

Vil skabe flere store virksomheder i Svendborg

Som en af de største private arbejdspladser i Svendborg har C.C. Jensen spillet en vigtig rolle i det lokale erhvervsliv. Det har Stig Due også selv mærket, og titlen som fyrtårn forpligter.

“Jeg har været meget optaget af at få politikere og andre erhvervsledere til at tænke over, hvordan vi skaber den næste C.C. Jensen i Svendborg. Det er afgørende for en kommune, at der er arbejdspladser og dermed skattegrundlag” siger Stig Due, der i sin tid som direktør selv har været med til at hjælpe flere iværksættere i gang. Det engagement fortsætter, selv efter han stopper.

“Jeg fortsætter i to lokale virksomheder, som jeg har brugt meget tid på – Cool4Sea og Dana Dynamics. De har gode idéer og gode produkter, men det er ikke nok i den virkelige verden. Man skal også finde ud af, hvordan man producerer, hvordan man får styr på certificeringer, hvordan man søger patent og varemærke og vigtigst af alt hvordan man får produktet solgt. Hvis man ikke løser de ting, så kommer man aldrig videre,” forklarer han.

Hans opfordring til andre erhvervsledere er også klar:

“Kan I ikke bruge lidt kræfter på at skubbe nye iværksættervirksomheder i gang? Kommunen skal selvfølgelig støtte, men det er erhvervslivet, der har kræfterne og kompetencerne.”

Samarbejde gør virksomheder grønnere og stærkere

Grøn omstilling skal ikke kun kunne ses i klimaregnskabet. Den skal også kunne mærkes på bundlinjen – og i bedste fald åbne nye grønne muligheder og nye markeder for virksomheder. Det er en central tanke i samarbejdet mellem Odense Klimapartnerskab og Fynsk Erhverv, som faciliterer partnerskabets Netværk for salg og forretningsudvikling. ”Når virksomhederne kan tjene […]

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.