Nyheder • 15/08/2024

Vidt forskellige brancher lærer af hinanden i cykelnetværk

Line Svindt, karriererådgiver i Magistrenes A-kasse i Odense

Selvom man er helt grøn på en racercykel og ikke har nogen erfaringer med at ligge i læ bag andre cykelryttere i et felt, kan man sagtens få fuldt udbytte – både fagligt og fysisk – af Fynsk Erhvervs Business Challenge cykelnetværk.

Det kan Line Svindt, der er karriererådgiver i Magistrenes A-kasse i Odense, bevidne, for hun tog springet i februar 2024, og hun har ikke fortrudt, selvom hun var noget nervøs de første gange, hun skulle klikke skoene i pedalerne.

Jeg synes, at det har været en rigtig god oplevelse, og det har på alle måder været utrolig let at blive en del af netværket, selvom jeg var ny på flere måder. “

For mig har det været det helt rigtige at blande det faglige og de fysiske aktiviteter,” siger Line Svindt, der også sætter stor pris på de besøg hos de andre virksomheder, der er en del af programmet.

“Jeg har altid været aktiv, og man lærer hinanden godt at kende, fordi vi mødes relativt hyppigt til træningsturene. Der opstår en god fortrolighed, og mens jeg måske ikke altid har luft eller overskud til at tale, mens vi cykler, får vi altid talt godt sammen, når vi mødes på virksomhedsbesøgene, og når vi kører sammen til de fælles arrangementer i Fynsk Erhverv,” fortæller Line Svindt videre.

Vidensdeling på tværs af brancher

Som karriererådgiver i en A-kasse er hun ikke en typisk repræsentant fra netværket, der blandt andet tæller en række virksomhedsledere, men lige præcis derfor bliver hun klædt endnu bedre på til at udføre sit arbejde, når hun cykler med.

“På flere måder agerer vi som det offentlige, og vi udfylder en myndighedsopgave, men vi er samtidig en privat virksomhed. Vores medlemmer er vores kunder, og vores produkt er at levere viden om arbejdsmarkedet til medlemmerne, så de får viden om, hvilke kompetencer der er brug for på arbejdsmarkedet, og derfor er det i højeste grad relevant for mig at have fingeren på pulsen og være i dialog med virksomhederne,” siger Line Svindt, der er blevet mødt med stor nysgerrighed fra de andre deltagere.

“De fleste begynder med at spørge, hvad man egentlig laver, og det er jo et godt sted at starte. Men ellers handler det rigtig meget om, at jeg er en slags brobygger, der kan fortælle om, hvad det er vores medlemmer kan, og som regel går der ikke ret lang tid, før vi kommer ind på, hvordan det passer med de opgaver, som virksomhederne skal have løst,” siger Line Svindt om sine oplevelser i netværket.

Og når det kommer til selve cykeldelen, har hun også godt nyt at berette efter et lille halvt år i sadlen.

“Jeg vil godt indrømme, at jeg lå søvnløs natten før jeg skulle med ud og cykle første gang, fordi jeg var bange for, at jeg ikke kunne skifte gear. Men jeg fik god hjælp, og det samme har været tilfældet de gange, hvor jeg har punkteret. Der er altid ti hænder klar til at hjælpe, så det har været en fornøjelse, og selv klikpedalerne er jeg blevet gode venner med,” lyder det med glæde i stemmen fra Line Svindt.

Poul Kjærgaard, Fyens Stiftstidende, i aktion i Business Challenge
Poul Kjærgaard (tv), i aktion i Business Challenge

Tovholder glad for det alsidige hold

Mens Line Svindt er ny i sadlen, har Fyens Stiftstidendes chefredaktør Poul Kjærgaard i adskillige år været med i gruppen, hvor han i dag er netværksfacilitator og med til at sørge for, at det faglige indhold holder højt niveau.

Af samme grund er han rigtig glad for den store alsidighed, der er i netværket.

“Som repræsentant for mediebranchen er jeg jo heller ikke som de fleste andre, men ganske som det er tilfældet for Line, så får jeg et uvurderligt udbytte af at møde repræsentanterne for de fynske virksomheder fra nærmeste hold. Indimellem falder jeg over gode historier, og samtidig får jeg også mulighed for at vise flaget for avisen,” siger Poul Kjærgaard, der også som chef bliver klædt bedre på til sit daglige arbejde.

“Der er vidt forskellige brancher med, og det er sindssygt værdifuldt for mig at høre, hvordan man knækker de forskellige udfordringer, som man møder i sin hverdag,”

fortæller chefredaktøren, der også har haft glæde af den fortrolighed, han har opbygget til flere af de andre deltagere.

“Jeg har blandt andet nydt godt af at tale med andre om ledelsesansvar. Det giver en ekstra dimension, at man kan spare og udveksle erfaringer med nogen, som man har et godt og tillidsfuldt forhold til, og det kan man ikke undgå at få, når man mødes flere gange om ugen i flere år i træk,” slutter Poul Kjærgaard.


Fakta:

Business Challenge-netværket afholder infoaften hvert år i december, og netværket begynder normalt med de første aktiviteter efter årsskiftet.

Hver uge cykles der to hverdage og en længere tur i weekenden, og den gennemsnitlige deltager er med to gange om ugen i gennemsnit.

Weekendturene arrangeres ofte som virksomhedsbesøg, hvor udgangspunktet er ved en af netværkets deltagere, og desuden deltager medlemmerne også hyppigt i samlet flok ved Fynsk Erhvervs øvrige arrangementer.

Som prikken over i’et afsluttes hvert år med en cykelrejse, hvor målet er at besejre en af de bjergtoppe, der kendes fra Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España. I år går turen til Pyrenæerne i september, hvor netværket skal op over Col de Tourmalet, Hautacam og et par andre af de berygtede stigninger fra Tour de France og Vueltaen.

Klimapraktikanter gav Danren Bogdol fremdrift og struktur

Danren Bogdol er en professionel servicevirksomhed med base i Odense, der gennem mere end 40 år har leveret rengøringsydelser til offentlige og private kunder i hele landet. Virksomheden bygger på faglighed, effektivitet og ordentlighed.

HR-netværk gav LAIT værktøjer til aktuel udfordring

Da Gert Rasmussen fra det digitale bureau LAIT i begyndelsen af året præsenterede en konkret HR-udfordring i Fynsk Erhvervs HR-netværk, gjorde han det med et klart formål: At få andres ærlige blik på situationen

Masterclass i strategi og innovation begejstrede deltagerne

At skabe vækst og innovation kræver tid og refleksion – en udfordring for mange virksomheder, hvor daglig drift ofte tager al opmærksomhed. Masterclass-forløbet i strategi og innovation fra Fynske Bank og Fynsk Erhverv har imidlertid givet en række fynske virksomheder en unik mulighed for at arbejde målrettet med forretningsudvikling og netværk. “Alene det at sætte […]

Dialog om udfordret varedistribution i Odense City

Varedistribution i Odense City har altid været et problem, og kombinationen af stigende godsmængder og byfortætning gør ikke udfordringerne mindre. Distributørerne oplever bl.a. dagligt trængsel og forsinkelser og P-bøder som følge af manglende parkeringsbåse til de store biler.

Paneldebat om attraktive arbejdspladser: Tid, tillid og tydelighed

Hvordan skaber vi sunde virksomheder og attraktive arbejdspladser på Fyn – og hvordan balancerer vi de mange hensyn i en kompleks tid? Det var omdrejningspunktet for en levende paneldebat på Fynsk ErhvervsTopmøde.

Video: Årets Tietgenpris-modtager bygger byer og fællesskaber

Tietgenprisen 2025 går til Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S og drivkraft bag en lang række initiativer, der har sat tydelige aftryk i Middelfart og på Fyn.

Ekspert: Virksomheder skal holde fokus på det væsentlige

Ifølge arbejdsmarkedsresearcher Alexandra Krautwald giver målstyring kun mening, når virksomheden ser helheden og har tålmodighed til at fastholde forandringer, indtil de har bidt sig fast.

Albani: Tillid starter hos ledelsen – det er noget vi opbygger sammen

I dagens Danmark er tillid en forudsætning for overhovedet at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere. Det har ændret måden, man driver bryggeri på hos Royal Unibrew.

Novo Nordisk i Odense: “Vi kommer ikke med spidse sko”

Når Stine Wolf Randrup træder op til debatten på Fynsk ErhvervsTopmøde den 30. april, bliver det med et klart budskab: Novo Nordisk er kommet til Odense for at blive – men med stor respekt for det fællesskab, de træder ind i. “Vi går ind i det her med ydmyghed. Vi ved, vi starter højt og […]

Kolster risikerer at sige nej til ordrer – tiltrækning af medarbejdere er blevet en ledelsesdisciplin

Hos Tømrer- og snedkerfirma Kolster A/S i Middelfart er der gang i hjulene. Men uden nok medarbejdere til at følge med efterspørgslen risikerer direktør Tue Christiansen at skulle sige nej til opgaver, han gerne ville tage ind. Markedet er der. Kunderne er der. Men for at kunne sige ja, kræver det folk – og dem […]

Stadil: Fremtidens lederskab kræver sult, mod og kant

Christian Stadil har altid gået sine egne veje. Han kombinerer buddhisme med benhård forretning og investeringer i startups med meditation og meningsfulde arbejdsfællesskaber. Til september gæster han Learn X, hvor han deler sine erfaringer med at lede i en tid præget af AI, innovation og strategisk usikkerhed.

Klimapraktikanter gav Danren Bogdol fremdrift og struktur

Danren Bogdol er en professionel servicevirksomhed med base i Odense, der gennem mere end 40 år har leveret rengøringsydelser til offentlige og private kunder i hele landet. Virksomheden bygger på faglighed, effektivitet og ordentlighed.