Nyheder • 22/01/2026

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser. Det udfordrer klassiske forestillinger om, hvad videreuddannelse er, og hvem den er relevant for.

For Peter Munkholm, medstifter og direktør i den fynske AI-virksomhed Snilld, er udviklingen allerede tydelig i mødet med danske virksomheder.

“Det, vi ser nu, er, at opgaver med lavere kognitiv indsats bliver automatiseret i et tempo, de fleste undervurderer. Tilbage står opgaver, der kræver mere refleksion, bedre beslutninger og større kreativitet. Hvis vi ikke løbende opdaterer vores kognitive evner, bliver vi overhalet – ikke kun af teknologien, men af dem, der forstår at bruge den,” siger Peter Munkholm.

I praksis betyder det, at mange job ikke forsvinder, men ændrer karakter. Rutineprægede dele af arbejdet bliver overtaget af systemer, mens medarbejdere i stigende grad skal kunne vurdere, prioritere og tage stilling til det, teknologien leverer.

AI accelererer udviklingen, fordi AI allerede bruges til at bygge AI

Ifølge Peter Munkholm undervurderer mange samtidig hastigheden i den teknologiske udvikling, fordi de sammenligner den med tidligere digitale skift.

“AI accelererer udviklingen, fordi AI allerede bruges til at bygge AI. Modeller bruges til at skrive og forbedre software, generere tests, køre iterative udviklingsforløb og udvikle værktøjer til både træning og drift. Når udviklingsarbejde kan køres i loops med test, feedback og klare stopkriterier, kan tempoet skrues voldsomt op,” siger han.

Oversat til et ledelsesperspektiv betyder det, at løsninger kan forbedres langt hurtigere end før, og at teknologien derfor også ændrer sig hurtigere, end organisationer normalt er gearet til at følge med.

“Den store fejltagelse er at tro, at det, man ikke orkede at sætte sig ind i i går, heller ikke virker i dag. Sådan fungerer det ikke. Mange af de værktøjer, der var svære at bruge for få år siden, er i dag blevet langt mere tilgængelige,” siger Peter Munkholm.

Snilld arbejder med virksomheder, hvor medarbejdere dagligt bruger tid på gentagne opgaver og manuelle arbejdsgange. Her handler videreuddannelse ifølge Peter Munkholm ikke om at gøre alle til teknikere, men om at give medarbejdere et realistisk greb om teknologien.

“Når folk kommer til os, får de ofte øjnene op for, at de faktisk kan langt mere, end de tror. Men mange ryger i moonshot-mode og vil løse alt på én gang. I stedet handler det om at tage fat i de små opgaver og skære den store elefant i små bidder,” siger han.

For virksomheder betyder det at starte lavpraktisk: identificere gentagne opgaver, vælge én proces med en tydelig målsætning og afgrænse indsatsen, så erfaringerne hurtigt kan omsættes til drift.

Virksomheden arbejder derfor med både AI-strategi, pilotprojekter og uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i konkrete arbejdsflows. Et centralt fokus er at få styr på projektbeskrivelser, forventninger og ansvar, før teknologien tages i brug.

“Hvis kravene er klare, kan AI i dag levere brugbare løsninger meget hurtigt. Men det kræver, at mennesker kan formulere, hvad de vil opnå, og vurdere om resultatet er godt nok. Det er dér, videreuddannelse bliver afgørende,” siger Peter Munkholm.

Samtidig understreger han, at AI ikke er et specialistværktøj, men noget, der i praksis vil brede sig til hele organisationen.

“AI bliver hurtigt noget, alle får gavn af, ikke kun specialister. Mange kommer til at fungere som koordinatorer for en lille flok af AI-værktøjer og agenter, der løser delopgaver på deres vegne. Det kræver, at man kan formulere mål og krav, vurdere kvaliteten af output og tage ansvar for beslutningerne,” siger han.

Det stiller også krav til ledelserne om klare rammer.

“Der skal være tydelige rammer for data, kvalitetssikring og ansvar, så output kan bruges sikkert i den daglige drift,” siger Peter Munkholm.

For medlemmer af Fynsk Erhverv peger historien derfor ind i et velkendt, men mere presserende spørgsmål: Hvem i organisationen skal klædes på til at arbejde anderledes? Ifølge Peter Munkholm er svaret ofte nøglemedarbejdere tæt på driften.

Det kræver ikke, at man kan alt selv, men at man forstår nok til at komme i gang og stille de rigtige spørgsmål

“AI er den største løftestang, vi har haft i mange år, hvis man vil opdatere sine kompetencer. Det kræver ikke, at man kan alt selv, men at man forstår nok til at komme i gang og stille de rigtige spørgsmål,” siger han.

Snilld afholder løbende introduktionsforløb og AI-basis-kurser med medlemsrabat for Fynsk Erhvervs medlemmer, målrettet virksomheder, der vil tage de første konkrete skridt og finde ud af, hvem i organisationen der bør være med.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.

Fynsk industrivirksomhed skaber løsninger til klimatilpasningsprojekter

I en verden, hvor klimaændringerne bliver mere tydelige for hvert år, og hvor regnvandsmængder, overløb og udledningsgrænser udfordrer den danske infrastruktur, spiller WaterCare i Assens en stadig større rolle. Virksomheden udvikler og producerer plasttanke og brønde til håndtering og rensning af regnvand og spildevand, og løsningerne bliver efterspurgt i takt med, at kommuner, forsyninger og […]

PwC: Fynske ejerledere sætter markant aftryk på landkortet

Fynske ejerledere spiller en afgørende rolle i dansk erhvervsliv – dét blev for alvor slået fast, da PwC ved en velbesøgt landskåring netop har kåret Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels som Årets Ejerleder 2025 og Benny Graff Mortensen fra IFAD TS som modtager af Årets Temapris 2025. Det er første gang, at begge […]

Genbrug og gåpåmod: Direktøren, der samlede stumperne op

Freebee i Nyborg er specialiseret i at genbruge fluorbaserede inorganiske salte til metalindustrien – men det er ikke kemi, der fylder mest hos direktør Jørgen R. Kildegaard. Det er mennesker, løsninger og evnen til at få ting til at ske. Det begyndte i 2006, da Koppers i Nyborg lukkede sin trading-aktivitet. Jørgen R. Kildegaard, der […]

Stærke erhvervsfællesskaber styrker Fyens Væddeløbsbane

Fyens Væddeløbsbane ser markante gevinster i at dele viden og indgå i stærke netværk. Direktør Annette Lylover Jensen oplever, at de vigtigste perspektiver ofte opstår på tværs af brancher.

Efter 12 år siger direktør farvel til C.C. Jensen – og til en helt særlig kultur

Den 5. december 2025 går Stig Due på pension efter 12 år som direktør i den sydfynske industrivirksomhed C.C. Jensen. Han efterlader sig et stærkt regnskab til afløseren Jens Kjell Larsen – men endnu vigtigere, mener han selv, en kultur, der ikke kan måles i nøgletal. Da Stig Due trådte ind ad døren hos C.C. […]

Bureaukrati kan bremse virksomhederne – men optimismen spirer

Der var både valgflæsk, debat og klare erhvervspolitiske budskaber, da Fynsk Erhverv og Middelfart Erhverv samlede lokale virksomhedsledere og borgmesterkandidater til dialog om fremtidens rammer for erhvervslivet.

Kommunalvalget sætter rammerne for virksomhedernes hverdag

Når fynboerne går til stemmeurnerne i november, bliver det også et valg om erhvervslivets rammevilkår, vurderer Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der fremhæver skoler, dagtilbud og infrastruktur som afgørende for virksomhedernes adgang til arbejdskraft.

Kansas skaber forspring med bæredygtighed og digital styrke

Fristads Kansas står i en branche, hvor prisen ofte er et parameter, og konkurrencen er intensiv. Alligevel fastholder virksomheden sin position gennem en kombination af digitalisering, stærke bæredygtighedstiltag og ordentlighed.