Nyheder • 17/02/2015

Videnstung Odense-gazelle opkøbt: “Nu forventer vi vækst”

Virksomheden M3 Research med hovedsæde på Odense Havn er blevet opkøbt af den franske virksomhed Bilendi. Det har med ét slag åbnet syv nye, store europæiske markeder for den unge fynske virksomhed. “Vi var nået en størrelse, hvor vi ikke kunne blive større af os selv,” lyder hovedbegrundelsen for at lade sig opkøbe.

I 2007 stiftede iværksætteren Mik Oddershede virksomheden M3 Research, som laver spørgeskemaundersøgelser. Kort efter startfasen overtog hans hustru, Helle Oddershede, den daglige drift som adm. direktør, hvilket hun har været lige siden. Ægteparret ejede sammen med partner Steen Agerskov firmaet lige indtil nu, hvor det er blevet opkøbt af det franske firma Bilendi.

M3 Research laver spørgeskemaundersøgelser for en lang række virksomheder og har udover hovedsædet på Odense Havn afdelinger i København, Stockholm og Helsinki. Så virksomheden er til stede på fire nordiske markeder og har opbygget en gruppe på over 300.000 paneldeltagere. M3 Research har i dag 30 ansatte.

“Vi er meget glade for at have hovedsæde i Odense. I forhold til både København, Stockholm og Helsinki er det meget nemmere at rekruttere kompetent arbejdskraft her.”

– Med opkøbet af Bilendi får vi adgang til yderligere 2,1 mio. paneldeltagere i syv andre, store europæiske lande plus Marokko – og derudover til en hel masse nyt software og helt nye produkter. Det kommer til at være en stor gevinst for Bilendi, at de nu kan tilbyde tilstedeværelse på fire nye nordiske markeder, og det er jo på samme måde en kæmpe fordel for os at kunne tilbyde vores kunder tilstedeværelse på syv nye europæiske markeder. Det er faktisk noget, mange af vores kunder har efterspurgt, fortæller adm. direktør Helle Oddershede til Fynsk Erhverv og fortsætter:

– Det er hovedårsagen til, vi valgte at lade os opkøbe: Vi var nået en størrelse, hvor vi ikke kunne blive større af os selv. Vi skulle enten ud og opkøbe nogle andre – og vi har faktisk aldrig nogensinde stiftet gæld i vores firma – eller også skulle vi selv opkøbes for at blive større, og vi valgte så det sidste.

Ledelsen i M3 Research er selv meget stolte over, hvor hurtigt virksomheden er vokset, og hvor hurtigt der kom interesse fra udlandet.M3research

– Vi havde måske regnet med at kunne sælge i 2016 eller 2017, men da vi havde tre uafhængige henvendelser på opkøb indenfor en kort periode, valgte vi at starte processen og har så valgt at sige ja til Bilendi, fortæller Helle Oddershede.

I de seneste tre regnskabsår har selskabet modtaget Børsens Gazellepris, og i 2012 vandt M3 Research A/S prisen for hurtigst voksende virksomhed i Region Syddanmark.

Forudser vækst – og bliver på Fyn
M3 Research forudser en vækst på først 15 procent i 2015 og allerede fra 2016 en del mere.

– Det er en meget teknologitung branche, vi opererer i, så der går lige et stykke tid, før effekterne af sammenlægningen for alvor får effekt, men vi bliver helt sikkert ikke færre ansatte i fremtiden, siger Helle Oddershede.

Hun fortæller, at dataindsamling i et land simpelthen kræver fysisk tilstedeværelse, så hun er ikke bekymret for, at Bilendi skulle begynde at lukke nordiske afdelinger.

– Tværtimod. Vi åbner sandsynligvis en afdeling i Norge snart, så vi kan få det sidste store nordiske land dækket. Og vi bliver på Fyn, siger Helle Oddershede.

Der er således heller ingen planer om at ændre på hverken ledelses- eller ansættelsesforhold hos de ansatte ved M3 Research.

Meget glade for Odense
M3 Research ansætter stort set kun akademikere og er således en af de videnstunge vækstvirksomheder, Fyn i høj grad har brug for. Og det har virksomheden aldrig haft nogen problemer med, fortæller Helle Oddershede; tværtimod:

– Vi er meget glade for at have hovedsæde i Odense. I forhold til både København, Stockholm og Helsinki er det meget nemmere at rekruttere kompetent arbejdskraft her, siger hun.

– Vi henter dem direkte ude fra universitetet, og vores nyansatte har typisk mellem nul og fem års erhvervserfaring. Vi laver vores egne systemer, og vi underviser således også selv vores nyansatte, og der har vi rigtig gode erfaringer med at rekruttere fra SDU, slutter Helle Oddershede.

 

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.

Forsker: Bestyrelser skal skabe den værdi, virksomheden har brug for

"Et professionelt bestyrelsesarbejde er en nødvendig forudsætning for at skabe værdi. Men værdien opstår ikke, fordi årshjulet er på plads eller møderne er velforberedte. Den opstår først, når bestyrelsen bruger sin tid på de strategiske spørgsmål, der er afgørende for netop virksomhedens udvikling,"

Vejen til endnu større succes: Kvalitet sælger ikke sig selv

På Fyn lever mange virksomheder af at være verdensmestre i en niche. Derfor er evnen til at omsætte specialiseret viden til stærke kunderelationer afgørende.