Nyheder, Tips og gode råd • 06/10/2014

Sådan kan en IVK-uddannet medarbejder hjælpe din virksomhed

Der findes en lang række erhvervsrettede uddannelser i Danmark og på Fyn, men det er ikke altid så nemt at finde ud af, hvilke kompetencer de giver, som en privat virksomhed kan have gavn af. Det forsøger vi nu at rette op på ved at præsentere en af dem: International Virksomhedskommunikation (IVK) fra Syddansk Universitet.

Der bliver flere og flere højtuddannede unge danskere, og antallet af uddannelser er på samme måde steget i de seneste årtier. Disse forhold giver de danske virksomheder mange nye muligheder, men også en del udfordringer. For det kan være svært at holde styr på, hvordan man kan bruge en færdiguddannet fra en af de mange uddannelser i ens virksomhed.

Derfor præsenterer Fynsk Erhverv nu en af SDUs store uddannelser, som det fynske erhvervsliv bør kende: International Virksomhedskommunikation (IVK).

“IVK’ ere har en bred viden om kommunikation, organisation, marketing, sprog, internationalisering og globalisering. Disse kompetencer gør IVK’ ere i stand til at analysere, tilrettelægge og løse alle typer af kommunikationsopgaver – store som små.”

Kommunikation er essentielt for alle erhvervsdrivende. Al kontakt med omverdenen (den eksterne kommunikation) sender signaler, som modtagerne lynhurtigt opfanger og tolker på. Er disse signaler udformet korrekt og professionelt, så smitter det med det samme positivt af på afsenderens image og brand. Omvendt kan sjusket og/eller uprofessionelt udført ekstern kommunikation være katastrofalt for selv den sundeste virksomhed.

Men også internt i en organisation er det vigtigt, at kommunikationen er ordentligt udført. Hvordan ledelsen kommunikerer med medarbejderne danner f.eks. en stor del af basis for, hvordan ledelsen bliver bedømt.

Kommunikation i fokus
Som navnet antyder, er IVK et studie, hvor man lærer om de mange forskellige måder, virksomheder og andre organisationer kommunikerer på. Det betyder bl.a., at de studerende får praktisk indføring i sproglige værktøjer og teknikker, en grundig gennemgang af de forskellige typer intern- og ekstern kommunikation, og træning i at gennemføre kommunikationskampagner af enhver art – alt sammen med udgangspunkt i rigtige eller realistiske cases.

-IVK’ ere har en bred viden om kommunikation, organisation, marketing, sprog, internationalisering og globalisering. Disse kompetencer gør IVK’ ere i stand til at analysere, tilrettelægge og løse alle typer af kommunikationsopgaver – store som små. De har viden inden for alle faser af virksomhedskommunikation, fra idé og analyse til produktion og evaluering, udtaler Flemming Smedegaard, studieleder på IVK.

IVK’ ere vælger en sproglig specialisering som del af deres uddannelse, hvor de har specialiseret sig i virksomhedskommunikation på mindst ét sprog – enten dansk, engelsk, fransk, tysk eller arabisk.

“IVK´ere uddannes i et dynamisk undervisningsmiljø, hvor grænserne mellem universitetsverdenen og erhvervslivet for længst er brudt ned, og hvor samspillet med den virkelige verden indgår som en naturlig del af undervisningen.”

Flemming Smedegaard lægger vægt på, at IVK samarbejder med erhvervslivet på så mange områder, som det lader sig gøre.

– IVK´ere uddannes i et dynamisk undervisningsmiljø, hvor grænserne mellem universitetsverdenen og erhvervslivet for længst er brudt ned, og hvor samspillet med den virkelige verden indgår som en naturlig del af undervisningen i form af cases, virksomhedsbesøg og foredrag med repræsentanter fra erhvervslivet. De studerende skal adskillige gange i løbet af uddannelsen samarbejde med virksomheder om projekter, og de kommer i relevant praktik på kandidatdelen. Uddannelsen fokuserer samtidig meget på, at den studerende lærer at arbejde i teams, fortæller han.

Sådan bruger du en IVK’er
Der er mange forskellige muligheder for at få en IVK´er til at hjælpe i en virksomhed. F.eks.

  • At få en IVK-studerende i praktik eller at lade en IVK-studerende udarbejde projekt eller speciale i virksomheden.
  • At ansætte en IVK-studerende som studentermedhjælper i en kortere eller længere periode til en bestemt opgave eller til løbende forefaldende opgaver
  • At ansætte en færdiguddannet IVK-kandidat
  • At samarbejde om forskningsprojekter med elitestuderende, ph.d-studerende eller forskere på universitetet

Hvis din virksomhed beslutter at have en IVK-studerende tilknyttet for at se, om det er væsentligt for jer, kan I bruge vedkommene til mange forskellige opgaver:

  • Hjælp til at få løst opgaver, som man måske ellers ikke ville have tid til at få løst
  • Hjælp til at afprøve eller sætte projekter i gang, som har været nedprioriteret
  • Hjælp til at blive færdige med opgaver til tiden
  • Gensidig udveksling af viden og erfaringer
  • Adgang til nyeste viden inden for kommunikationsfaget
  • Et frisk syn og nye ideer
  • Gratis mulighed for at afprøve, om den studerendes kvalifikationer passer ind i virksomhedens behov
  • Næsten færdiguddannet kandidat, der på et højt fagligt niveau kan løse opgaver og projekter, som er en del af virksomhedens dagligdag
  • Et ekstra teammedlem med gode både faglige og menneskelige kvalifikationer

– Har virksomheden blot brug for en kommunikationskyndig medarbejder nogle timer om ugen, har man en akutopgave, der skal løses, eller har man brug for at kunne trække på en fleksibel arbejdskraft med en høj faglighed, så kan en god løsning være at ansætte en dygtig studerende som studentermedhjælper, og hvem ved, om det senere fører til mere. Mange succesfulde ansættelser er i tidens løb startet som studentermedhjælpere, fortæller Flemming Smedegaard.

Noget for jer?
Har din virksomhed lyst til at prøve kræfter med en IVK-studerende som praktikant, studenterhjælper, forsker, fastansat eller andet, så kan IVKs sekretariat altid være behjælpelige.

Du kan kontakte International Virksomhedskommunikation her:

Studieleder Flemming Smedegaard, tlf. 6550 3355, e-mail: fsm@sdu.dk

eller adjunkt Tine Lynfort Jensen, tlf. 6550 2194, e-mail: lynfort@sdu.dk
eller IVK´s faglige vejleder på ivk_kandidat@sdu.dk

 

Udlandsophold kan blive et nyt værktøj til at udvikle unge håndværkere

Studerende på universiteter og professionshøjskoler rejser verden rundt som en del af deres uddannelse. For lærlinge og unge håndværkere er det langt mindre almindeligt. Det potentiale undersøger Sarah Thorsager lige nu fra Australien med Kolster A/S som case. Hvordan udvikler og fastholder man unge medarbejdere i en branche, hvor virksomhederne samtidig konkurrerer om arbejdskraften? Et […]

Munck Gruppen sætter fokus på barrierer i arbejdslivet

Flere krav til dokumentation betyder, at skriftlighed fylder mere i job, hvor de faglige kompetencer ligger et helt andet sted. Hos Munck Gruppen, der er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.700 medarbejdere, har det skærpet opmærksomheden på medarbejdere med ordblindhed – og på, hvordan virksomheden kan fjerne nogle af de barrierer, de […]

Ordblinde-kursus kan løse en stigende udfordring på arbejdspladsen

Medarbejdere med ordblindhed kan bruge meget energi på at skjule deres problemer med at læse og skrive. Samtidig betyder stigende krav til dokumentation og digital kommunikation, at skriftlighed fylder mere på mange arbejdspladser. Det er baggrunden for, at TietgenSkolen har sat fokus på ordblindhed i arbejdslivet. Skolen arbejder både med opsøgende virksomhedskontakt og undervisning af […]

GF vil vokse gennem bedre dialog – ikke flere pistolsælgere

Da GF Forsikring blev stiftet i 1967, var det med bilforsikringer til private som omdrejningspunkt. Først 50 år senere begyndte det medlemsejede selskab at forsikre mindre erhvervsvirksomheder. Nu skal der skrues op. I GF’s femårsstrategi fra 2024 til 2028 er opbygningen af erhvervsforretningen et af tre hovedområder, og på Fyn ligger opgaven hos Thomas Nissen, […]

Klumme: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattigere

Robotter og kunstig intelligens kan hjælpe: 11.000 færre hænder behøver ikke gøre Fyn fattiger3. Om 15 år kan vi være omkring 11.000 færre i den fynske arbejdsstyrke. Men teknologi kan hjælpe os med at skabe mere værdi og stærkere virksomheder.

DEIF-direktør: Når det går godt, skal man læne sig frem

DEIF producerer elektronik til energisystemer over hele verden fra sin fabrik i Skive. Samtidig har virksomheden bygget en global salgs- og serviceorganisation op tæt på kunderne. For koncernchef Christian Nielsen hænger konkurrencekraften tæt sammen med evnen til at holde fast i det, virksomheden er bedst til – og investere benhårdt i netop det. På Fynsk […]

AI tvang Ecreo til at gentænke forretningen

For godt et år siden var kunstig intelligens først og fremmest en nyttig assistent hos det fynske udviklingshus Ecreo. Så tog teknologien et spring, og på ganske kort tid begyndte AI at kunne levere kode, der i nogle sammenhænge kunne matche det, virksomhedens egne udviklere lavede. For direktør og medejer Casper Stendal blev det et […]

Bestyrelsen skal lede digitaliseringen – ikke vælge systemerne

Digitalisering er blevet et strategisk bestyrelsesansvar – og stiller nye krav til dem, der sidder omkring bordet. En målrettet bestyrelsesuddannelse hjælper med at træffe bedre beslutninger, styrke risikostyringen og skabe reel forretningsværdi.

International Svendborg-virksomhed skruer op for lokal forankring

SBS Friction A/S har valgt at investere i produktionen i Svendborg frem for at flytte aktiviteter ud af landet. Med flere medarbejdere, øget kapacitet og nye teknologier satser den internationalt ejede virksomhed på, at nærheden mellem udvikling og produktion kan styrke konkurrenceevnen.