Nyheder • 22/06/2017

Relancering af Fynsk Erhvervs hjemmeside

Fynsk Erhverv har relanceret sin hjemmeside med nyt design, nyt indhold og nye indgange til indhold – ligesom det er her, du finder vores helt nye portal: Den fynske virksomhedsportal.

Selve hjemmesiden byder på et væld af nye muligheder, som vi viser udvalgte af her. Vi håber, du vil tage en tur rundt på siden og hører meget gerne både ris og ros. Hjemmesiden rummer flere portaler og indgange til samarbejdspartnere, og med jeres feedback har vi mulighed for at gøre portalen endnu mere optimal.

 

Log ind
Som partner i Fynsk Erhverv kan du logge ind og få adgang til ekstra muligheder afhængig af dit partnerskab. Som premium- og platinpartner har du fuld adgang, som basispartner er der områder, du ikke kan tilgå. Det vil fremgå af en pop-up besked, når du forsøger at åbne et lukket område, eksempelvis NN Markedsdata og Lederindsigt. Ønsker du fuld adgang, skal du opgradere dit partnerskab – se FAQ.

Når du klikker på log ind i top menuen, bliver du første gang bedt om at klikke på feltet nederst i boksen og skrive din e-mail, hvorefter du modtager en mail med et link. Du kan nulstille den foreslåede tal-kode ved at slette tallene og i stedet skrive en personlig kode, du kan huske. Hvis ikke du kan modtage en kode, er det fordi, du ikke er oprettet i vores system på din virksomheds medlemskab. Derfor bedes du sende en mail til info@fynskerhverv.dk, så vi kan oprette dig – og du kan få tilsendt en kode.

Vi benytter cookies – og derfor er det kun første gang, du skal logge dig ind med kode, hvis du vælger ”husk mig”. Herefter har du direkte adgang, indtil systemet igen beder dig bekræfte din adgangskode. Det sker automatisk med jævne mellemrum, bl.a. alt efter hvor aktiv du er på siden. Hvis du aktivt vælger at logge ud via menu, skal du også bruge din kode, når du igen vil logge ind.

Ændret opbygning
Strukturen på den nye hjemmeside afspejler vores mange forskellige fokusområder og er bygget op inden for de tre hovedområder

  • Netværk og forretningsudvikling
  • Viden og værktøjer
  • Indflydelse og resultater

Målet er at give én indgang til indhold af samme type.

Under Netværk og forretningsudvikling finder du eksempelvis netværksgrupper, Fynsk Erhvervs NEXT tilbud med NEXT Level og NEXT Generation og løbende blogindlæg om både netværk og forretningsudvikling. Under Viden og værktøjer finder du Lederindsigt – en inspirerende værktøjskasse for virksomhedslederen, oversigt over arrangementer i Fynsk Erhverv og løbende blogindlæg om ledelse og HR. Under Indflydelse og resultater  kan du følge med i de sager, Fynsk Erhverv kæmper for – og de udvalg og repræsentationer, vi gør vores indflydelse gældende i.

Nyheder, ledere og blogindlæg
Nyhedsbåndet på forsiden viser seneste nyheder, ledere og blogindlæg. Hver har et tag i øverste højre hjørne, som viser dig, hvilken kategori, det tilhører. Under nyhedsbåndet kan du gå til alle nyheder – og går du i topmenu og vælger nyheder, kan du i dropdown menu finde link til alle blog, ledere og nyhedsbreve. Blogindlæg er et nyt tiltag, og de vil blive skrevet af Fynsk Erhverv og gæstebloggere. Alle blogindlæg ligger samlet i oversigten under nyheder – og blogindlæg findes derudover under de tre hovedområder afhængig af tema.

Arrangementer og kalender
Her ser du de kommende fem arrangementer på forsiden – og åbner du et arrangement, finder du yderligere info, link til tilmelding, hvis det kræves – og mulighed for at lægge det direkte i din kalender. Du kan selvfølgelig bladre frem i kalenderen, som løbende opdateres.

Topmenu / bundmenu
I hjemmesidens topmenu finder du både genveje til udvalgte områder, virksomhedssøgning til Den fynske virksomhedsportal og alt omkring dit partnerskab samt dit personlige login. Enkelte menupunkter vil have dropdown menu til yderligere genveje, eksempelvis nyheder.

Og i bundmenu finder du direkte adgang til eksportdokumenter (handelskammer), kontaktinformation og praktiske oplysninger samt presse og visuel identitet/logo.

Både top- og bundmenu følger med på alle sider, når du klikker dig rundt.

Netværksgrupper – NYT
Er du medlem i en af vores netværksgrupper, får du adgang til et lukket område, som kun du og din netværksgruppe kan se og være aktiv i. Adgangen sker automatisk, når du er logget ind. Netværkets facilitator er ansvarlig for området, og alle netværksgrupper bliver introduceret til de nye muligheder umiddelbart efter sommerferien.

Den fynske virksomhedsportal
Via Fynsk Erhvervs hjemmeside har du nu også direkte adgang til vores nye portal Den fynske virksomhedsportal, som kan bane vej for ny forretning i det fynske erhvervsliv. Alle fynske virksomheder kan udsøges på baggrund af branche, georgrafi m.v. Som partner i Fynsk Erhverv har du mulighed for en udvidet virksomhedsprofil, hvor du kan styrke kendskabet til din virksomhed og udvalgte nøglepersoner, ligesom du kan publicere egne nyheder og arrangementer, som er synlige for alle på Den fynske virksomhedsportal. Læs mere i guide til Den fynske virksomhedsportal, der hjælper dig godt i gang med din personlige virksomhedsprofil.

Fra medlem til partner i ny portal
I forbindelse med redesign af hjemmesiden og den nye virksomhedsportal opgraderer vi medlemmer i Fynsk Erhverv til ”partnere”, fordi vi er 100% finansieret og drevet af det fynske erhvervsliv. Derfor er partnerskabet et aktivt tilvalg med ejerskab og engagement i højsædet, og hvor den nye portal bliver en fælles platform, hvor partnere får mulig for øget synlighed og samarbejder. Vi har tre forskellige partnerskaber, og som premium- og platinpartner får du og din virksomhed fuld adgang til alle muligheder i hele tre portaler: Fynsk Erhvervs portal (hjemmeside), Den fynske virksomhedsportal og Lederindsigt samt direkte adgang til de fynske virksomheders nøgletal og regnskaber.

Læs også nyhed: Værsgo Fyn: Den fynske virksomhedsportal

Guldfeldt har gjort service til den vigtigste forretning

Den fynske familievirksomhed har flyttet værdien fra maskiner til drift og ansvar.

Tietgenprisen samler Fyn og kalder på stærke indstillinger

Foto: Tietgenskolens Søren Jan sammen med sidste års modtager: Per Jørgensen – medejer og bestyrelsesformand i 5E Byg A/S, dennes hustru, samt Henrik Neelmeyer, bestyrelsesleder Fynsk Erhverv Hvert forår samles fynsk erhvervsliv til Fynsk ErhvervsTopmøde, hvor Tietgenprisen uddeles til en visionær erhvervsleder. For TietgenSkolen og Fynsk Erhverv er prisen et fælles projekt med dybe historiske […]

ESG: I SMV’erne kommer handling før strategi

I en tid, hvor reglerne bliver skrevet om, forventningerne vokser og folkestemningen skifter med vinden, er det en reel udfordring at holde kursen i det komplekse bæredygtighedslandskab. Det kræver videndeling og erfaring at navigere i.

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.