Debat • 25/11/2015

Regeringens vækstplan er godt begyndt, men ….

Regeringens vækstudspil viser fine takter på en lang række områder: Landsbruget får en fremstrakt hånd, og de energitunge virksomheder og gartnerier får lavere PSO og NoX-afgifter. Det er en stor hjælp til de erhverv, som konkurrerer på de internationale markeder. Mobil- og bredbåndsdækning i hele landet  står også på programmet, ligesom  bedre vilkår for familieejede virksomheder og generationsskifter er centrale punkter i planen.  Vi står overfor et boom af generationsskifter de kommende år, og det er afgørende, at næste generation ikke taber momentum, men kan sætte fart på udviklingen fra dag ét.

En liberalisering af bl.a. planloven vil give kommunerne større beføjelser til at udvikle erhverv og turisme i såvel det åbne land som mere kystnært, og det vil helt sikkert skabe øget omsætning og beskæftigelse. Ved lempelserne i planloven er der dog grund til at have en særlig opmærksomhed på detailhandelen, som er udfordret af flere tendenser, herunder e-handelen.  Detailhandelen hører først og fremmest til som vigtige dynamoer i bymidterne, så her skal der trædes varsomt.

Vækstplanen hedder ’Vækst og udvikling i hele Danmark’. Alligevel må vi kigge langt efter midler til at udbygge den infrastruktur, der er afgørende for at få det optimale udbytte af denne og andre vækstpakker. Det tredje motorvejsspor over Fyn mangler stadig at blive gennemført, selvom det er én af de absolut travleste strækninger i provinsen – og den strækning der helt bogstaveligt forbinder Øst- og Vestdanmark.

Samtidig holder regeringen fast i, at det kun skal være pendlere, der får rabat over Storebæltsbroen, selvom Fynsk Erhverv har vist, at med en ændret tilbagebetalingsprofil på tre til fire år, kan der høstes samfundsøkonomiske gevinster i størrelsesordenen knap 30 mia. kr. blot ved at sætte broafgiften ned med 25%  for alle  trafikanter over Storebælt fra i morgen.

Regeringens vækstplan er god begyndt, men kun halvt fuldendt. Der er  potentiale til mere vækst!

Finn Buus Nielsen
Formand, Fynsk Erhverv

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.

Fynske direktører finder nyt ledelsesmæssigt overskud i naturen

Uden dagsordener, mødelokaler og driftsstøj opstod der et andet overblik. Direktører deler erfaringer fra et lederforløb med jordforbindelse.