Nyheder • 22/01/2015

Nyt medlem: “Succes kræver struktur og kritisk masse”

Dansk Sprinkler Teknik er nyt medlem af Fynsk Erhverv – og en forholdsvis ny virksomhed med base i Odense, der er i voldsom vækst og forventer dobbelt så mange ansatte om tre år. Derfor vil de i højere grad professionalisere topledelsen og få hjælp til en ny struktur, og derfor har de meldt sig til Fynsk Erhvervs initiativ NEXT LEVEL.

Dansk Sprinkler Teknik blev startet i 2010 af to mænd, som regnede med, at rygraden af firmaet skulle være servicering af sprinkleranlæg. Men hurtigt blev det tydeligt, at det var i selve fremstillingen af anlæggene, de største forretningsmuligheder lå, og i dag står servicering af anlæg kun for omtrent 15 procent af forretningen – resten er produktionsvirksomhed.

Og den går det forrygende med: fra en omsætning på omkring 26 mio. i 2012 til 73 mio. i 2014, og der er ingen forventinger om, at fremgangen stopper foreløbig.

– For de store og tunge erhvervsbyggerier, der sluttede krisen altså i 2013, og vi får vores største ordrer fra store byggerier, så det går godt. Vi leverer ofte sprinkleranlæg til de helt store totalentrepriser, og vi er til stede i Danmark og i Norge og Sverige, og især i Norge forventer vi stor vækst. Vi regner med at have omkring dobbelt så mange ansatte om tre år, fortæller bestyrelsesformand i Dansk Sprinkler Teknik, Ivan Petz.

“Der er masser af stordriftsfordele, som betyder, at det er en stor konkurrencefordel at være i vækst.”

Af samme årsag har firmaet tilsluttet sig Fynsk Erhvervs nye tiltag NEXT LEVEL, hvor virksomheder kan få hjælp og sparring i form af business advisorer eller bestyrelsesmedlemmer.

– Vi vil gerne have professionaliseret øverste led af vores forretning og få strømlinet vores organisationsstruktur, især til fremtiden, hvor vi bliver større. Så vi vil gerne finde nogen til vores bestyrelse, som har erfaring med store, industrielle foretagender. Målet er, at vi får en professionel, arbejdende bestyrelse på omkring fem personer, siger Ivan Petz, der selv tiltrådte bestyrelsen i 2012 som den eneste udefrakommende.

Vækst gør ting nemmere
Dansk Sprinkler Teknik har altså både prøvet at være i stor vækst og forventer også at være det fremover, og det er ikke et scenarie, der skræmmer den fynske virksomhed.

– Rigtig mange ting bliver meget nemmere, når virksomheden bliver større. Vi kan tiltrække bedre arbejdskraft, vi har råd til at indkøbe bedre elementer, og vi kan lave vores produkter billigere. Der er masser af stordriftsfordele, som betyder, at det er en stor konkurrencefordel at være i vækst. Jeg vil sige, at det kræver to ting for at få varig succes i sin virksomhed: struktur og kritisk masse, siger Ivan Petz, og tilføjer:

– Derudover er held og hårdt arbejde også ret vigtigt.

30 brobizzer
Dansk Sprinkler Teknik fik bl.a. øjnene op for Fynsk Erhverv pga. vores kampagne mod broafgifterne på Storebæltsbroen.

– Det meste af vores arbejde foregår på Sjælland, og selvom vi har afdelinger både i Aalborg og i København, så har vi også en 30 brobizzer liggende. Vi har nogle rigtig gode og erfarne serviceringsfolk ansat, og de bor på Fyn, forklarer Ivan Petz.

Dansk Sprinkler Teknik er derfor blandt de mange fynske virksomheder, som hver dag mærker de konsekvenser, broafgiften har på konkurrenceevnen.

Hjemmelavede ingeniører
Når Ivan Petz skal forklare, hvad der har givet Dansk Sprinkler Teknik deres imponerende markedsandele på så kort tid, svarer han, at der er to ting, der ikke er til at komme udenom.

– Udover heldet og det hårde arbejde, så er specialisering og ekspertise entydigt det, der adskiller os på markedet. Vi specialiserer os især i det danske marked og i nærmarkederne, hvor de har tilsvarende lovgivning mht. brandmyndigheder og bygningsreglementer, som vi har herhjemme, forklarer Ivan Petz, og fortsætter:

– Det er især ingeniørarbejde, vi specialiserer os i, og vi har nu to unge ingeniører gående, som løbende bliver uddannede i sprinklerteknik. Det er et nicheområde, og en erfaren sprinkleringeniør er meget dyr at købe ind, så vi satser på at optræne vores egne eksperter. Lidt ligesom i OB.

En tydeligere kommune
Udover broafgifterne er Dansk Sprinkler Teknik godt tilfreds med det fynske erhvervsklima. Dog kunne de godt tænke sig, at Odense Kommune var lidt mere synlige og servicemindede.

– Det er ikke fordi, vi har haft brug for kommunen, men det kunne da være rart, at man kunne få en slags ‘velkomstpakke’ eller noget andet, hvor man ser, hvad kommunen kan hjælpe med – og hvordan. Det hører man i hvert fald om, at de er gode til mange andre steder, siger Ivan Petz, og slutter:

– På samme måde kunne selve kontakten til kommunen også strømlines og gøres nemmere, så man nemt og hurtigt kan finde frem til det eller dem, man har brug for.

 

AI binder design og forretning sammen i JABS Group

Når Fynsk Erhverv og Hesehus 28. maj afholder Den Fynske E-handelskonference, bliver AI og digital transformation sat ind i en konkret forretningsmæssig ramme. Arrangementet samler beslutningstagere, digitale ledere og e-handelsprofessionelle til en formiddag med cases, keynote, paneldebat og netværk om, hvordan nye teknologier kan skabe reel værdi i virksomhedernes hverdag.

Startups skal have bedre rammer på Fyn

Fyn har gode muligheder for at skabe stærke startups, men der mangler stadig kapital, kommerciel erfaring og tættere adgang til de første kunder. Det mener Lisbeth Chawes, techleder, investor, bestyrelsesmedlem i Fynsk Erhverv og CEO i softwarevirksomheden Finari.dk. Det fortæller hun i podcasten 3-2-1 Erhverv, hvor hun mødes med Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk Erhverv, […]

Fynsk Erhverv og Fynske Bank samler netværk i Masterclass

Da Fynsk Erhverv og Fynske Bank samlede virksomheder til Fynske Masterclass med militærpsykolog Anders Kjærgaard, skete det som en del af Fynsk Erhvervs Topmøde på Frederik VI’s Hotel. Her blev deltagerne præsenteret for erfaringer fra ekstreme miljøer, men også for pointer, der rammer direkte ind i en travl ledelseshverdag. For Anne Dyrehauge, direktør i Fynsk […]

Når verden rykker sig – og virksomheder skal følge med

Forårets Fynsk ErhvervsTopmøde satte spot på en verden i bevægelse og på, hvordan fynske virksomheder navigerer i den. Der er perioder i historien, hvor udviklingen føles næsten stillestående. Og så er der perioder, hvor alting pludselig accelererer.

Tietgenprismodtager bygger videre på ejerfamiliernes værdier

Dorthe Lund Kaack har ikke haft for vane at stille sig selv forrest. Som direktør i C.C.N. Holding, bestyrelsesmedlem i Micro Matic og en del af den ene ejerfamilie bag den globale Odense-virksomhed kommer hun fra et ejerskab, hvor fællesskabet traditionelt har fyldt mere end den enkelte person.

Dorthe Lund Kaack modtager Tietgenprisen 2026

Direktør i C.C.N. Holding og bestyrelsesmedlem i Micro Matic, Dorthe Lund Kaack, modtager Tietgenprisen 2026 fra Fynsk Erhverv og TietgenSkolen.

Sirius-leder vil skærpe erhvervslivets mentale parathed

Forventningsafstemning, samarbejde, ærlig feedback og restitution er ifølge tidligere Sirius-leder og militærpsykolog afgørende, hvis mennesker og organisationer skal holde til pres over tid

Tænk jer om – beslutningen kan have meget store konsekvenser

Når Odense Byråd 29. april skal tage stilling til reservationszonen for Ring 3 Vest, handler det om mere end en vej. Det handler om, hvorvidt vi som by vælger at bevare vores strategiske handlemuligheder, eller om vi én gang for alle lukker en dør, som vi senere kan få brug for.

Podcast: Kvinder i bestyrelser handler om forretning og ikke om køn

Der mangler kvinder i de danske bestyrelser. Det er Mille Lindskrog Knudsen, professionelt bestyrelsesmedlem og leder af Bestyrelseskvinder, ikke i tvivl om. Men hun bruger ikke kønsdiskussionen til at åbne døren til bestyrelseslokalerne.