Ukategoriseret • 01/10/2014
Maros: Nyeste medlem i Fynsk Erhverv
Virksomheden Maros er nyeste medlem af Fynsk Erhverv. Den holder til i Brandts Passage i Odense og udfører både fotografiopgaver, grafisk design og webdesign.
Maros er en lille virksomhed fra Odense, som løser opgaver indenfor webdesign, fotografi, fotokunst og grafisk design.
Maroinca Laursen, der oprindeligt er fra Venezuela, startede virksomheden tilbage i 2006. I dag udfører Maros opgaver for både store og små virksomheder og for enkeltpersoner.
– Min baggrund er unik, da jeg både er uddannet AD’er, webdesigner og fotograf. Kreativitet er min passion, og jeg elsker den skabende proces fra AD’er til færdigt produkt, fortæller Maroinca Laursen.