Nyheder • 06/10/2016

Månedens virksomhed: it-mark/Sectra

Vi vil gøre livet bedre for patienterne

Direktør Sune Mark Henriksen kan i dag glæde sig over, at hans økonomiske situation er forbedret, og at han står i spidsen for en særdeles velpolstret international virksomhed, it-mark/Sectra, der er markedsledende på sit område.  Men det, der virkelig betyder noget for den fynske direktør, er at han og hans ansatte er med til at gøre en forskel.

Hovedproduktet PACS On Demand er ifølge virksomhedens website “en komplet løsning til beskrivelse, arkivering og distribution af jeres radiologiske billeder” (røntgenbilleder, red.), der er med til at sikre, at patienter på de danske sygehuset kan få en bedre og hurtigere behandling. Og dét gør en forskel for direktøren:

“Hvis man dedikerer sit liv til at lave noget godt, så bliver resultatet også godt, og det er det, som jeg sådan set har stilet efter hele tiden. Man bliver jo ikke født direktør. Det er noget, som man måske udvikler sig til over en årrække, og det er ikke noget, jeg som sådan skænker mange tanker eller stiler efter,” fortæller Sune Mark Henriksen, der stiftede it-mark i 2001.

Finanskrisen bremsede væksten – men skærpede forretningsplanen

Ifølge Sune Mark Henriksen gør den klare vision det mere spændende at gå på arbejde, fordi de positive historier ikke kun skal aflæses i tal på den interne bundlinje.

“Vi har fra starten dedikeret vores virksomhed til at gøre livet bedre for patienterne, at forbedre verden på den måde, som vi nu kan. Efter min overbevisning gør den tilgang det lettere at holde den røde tråd i arbejdet, når vi har hjertet med i strategien. Det er klart, at der skal være nogle strenge op til hjernen, så det hele giver mening, men under alle omstændigheder, giver det et anderledes drive,” forklarer Sune Mark Henriksen, der i forbindelse med finanskrisen fik en gevaldig sten i skoen.

“Vi har da haft nogle gigantiske udfordringer undervejs. I 2009 mistede virksomheden reelt det ene ben, da det server-salg og drift, som vi i virkeligheden drev resten af udviklingen på grundlag af, forsvandt. Det gjorde, at vi blev nødt til at afskedige halvdelen af mandskabet og spænde livremmen ind. Det var en hård tur, der kostede mange ekstra timers arbejde og sved på panden, mens vi fik arbejdet sindssygt struktureret med forretningsplanen for fremtiden,” siger han.

Ærlighed og åbenhed giver bedre aftaler

Som i sidste måneds virksomhed hos Fynsk Erhverv, Daxiomatic, arbejder it-mark også på meget korte kontrakter, der tillader kunderne at se andre veje, hvis de ønsker det.

“Ud over, at vi gerne vil lave produkter, der betyder noget for patienterne, er det også en del af strukturen, at vi bygger vores samarbejdsaftaler på ærlighed og kvalitet. Næsten alle vores kontrakter kan siges op med en måneds varsel, så de, der bruger vores løsninger, de gør det af lyst,” fortæller direktøren, der kan glæde sig over, at den løsning fungerer til fuld tilfredsstillelse for alle parter:

“Mit mål var, at PACS On Demand® skulle være anerkendt som markedets standard for, hvordan man beskriver og arkiverer røntgenbilleder, så de kan bruges i hele systemet. Det må vi sige lykkedes. Vi havde allerede 85 procent af det danske marked, og det betød, at vi kun kunne vækste, hvis vi gik ud over landets grænser.”

Opkøb giver verdensomspændende muligheder

I maj 2015 fusionerede it-mark med Sectra Danmark, og det betød, at den fynske virksomhed netop fik langt bedre muligheder for at udvide horisonterne.

“Det var en af grundene til, at jeg slog til, da Sectra kom ind i billedet med et opkøbstilbud. De havde de kræfter, der skulle til for, at vi fik mulighed for at forfølge vores drøm for alvor, og på den måde kan vi fortsætte på det oprindelige drive,” siger Sune Mark Henriksen, der fik en personlig kontrakt på, at han skulle drive sin del af forretningen videre i fem år – ud over, at han skal være med til at føre PACS On Demand® ud over grænserne.

“Målet er stadig at lave noget godt, der kan give patienterne bedre betingelser, og nu kan vi så gøre det i Skandinavien og resten af verden. Min aftale med Sectra er, at jeg ud over at være direktør i Danmark også er med i et skandinavisk advisoryboard, og på den måde kan jeg stadig i høj grad sætte mit præg på fremtiden.”

Fakta om it-mark – Sectra:

Fynsk adresse: Blangstedgårdsvej 1, 5220 Odense SØ
Ansatte 14 (650 totalt i Skandinavien)
Start år 2001 – Solgt til Sectra maj 2015

C.C. Jensen udvikler kerneforretningen i en urolig tid

Verden er blevet mere uforudsigelig. For eksportvirksomheder er geopolitik, toldsatser og økonomiske spændinger ikke længere midlertidige udsving, men et grundvilkår. Det mærker man også hos C.C. Jensen i Svendborg, der udvikler og producerer filtreringsløsninger til hydraulik- og smøreolie og eksporterer omkring 90 procent af sin produktion gennem 15 datterselskaber globalt. Den nye administrerende direktør, Jens […]

Heine Pedersen styrker STV Logistik med professionel bestyrelse

Efter flere års overvejelser etablerer ejerleder Heine Pedersen nu en professionel bestyrelse i STV Logistik. Målet er at skabe skarpere struktur og et stærkere beslutningsgrundlag – og at stå bedst muligt rustet, hvis virksomheden inden for få år får mulighed for at udvide forretningen yderligere.

Glem alt om smalltalk: Netværk er er strategi, og du skal turde investere dig selv

Tid er vores største valuta, og særligt som en lille eller mellemstor virksomhed kan det ofte være svært at se udover driften. Værdien af netværk er større, end du tror – hvis du tør investere dig selv. Det fandt jeg for alvor først ud af, da jeg forlod mit fag som journalist og bevægede mig ud i det fynske erhvervsliv.

Tomas Henneby fortæller åbent om generationsskiftet i 3-2-1 Erhverv

Da Tomas Henneby gæster podcasten 3-2-1 Erhverv, er det for at sætte ord på et generationsskifte, der på ingen måde fulgte en fastlagt plan. Samtalen tager udgangspunkt i den proces, der begyndte længe før overdragelsen af Henneby Nielsen Rådgivende ingeniørfirma A/S til INGENIØR’NE, men som først for alvor blev aktuel, da hans far døde i 2023.

Fortrolig sparring i netværket giver værdi i hverdagen

Når man sidder med det øverste ansvar for økonomi, rapportering og finansielle beslutninger, er det et fagområde, der ofte ikke har mange naturlige sparringspartnere i organisationen. Det har Karina Fussing til gengæld fundet i det netværk i Fynsk Erhverv, som hun engagerer sig i.

Videreuddannelse har aldrig været vigtigere end nu

Kravene til medarbejdernes kompetencer ændrer sig hurtigere, end mange virksomheder er vant til. Opgaver, der tidligere krævede tid, erfaring og rutine, bliver i stigende grad automatiseret, mens forventningen til menneskelig dømmekraft, kreativitet og ansvar vokser.

Fynsk Erhverv 3.0 blev sat i spil på nytårskuren

Fynsk Erhverv brugte nytårskuren den 20. januar 2026 til mere end blot at markere starten på et nyt år. Arrangementet blev samtidig brugt til at sætte ord på en ny fase for organisationen, hvor fællesskab, netværk og medlemsvirksomhedernes aktive rolle får en endnu mere central betydning.

Valdemar kobler studieophold i USA med konkret erhvervssamarbejde

Studerende Valdemar Creutz Lyngdal har gennem Fynsk Erhverv gennemført et studieophold på Wharton School ved University of Pennsylvania, koblet direkte til et samarbejde med NewTec A/S.

Nytårshilsen 2026

Verden omkring os er i hastig forandring – og har været det siden corona ramte. Forandringerne er blevet hyppigere, mere komplekse og ofte mere uforudsigelige. Alligevel er der god grund til optimisme. Det fynske erhvervsliv har igen og igen vist, at vi kan omstille os, finde nye veje og stå stærkt – også når rammerne ændrer sig.